Stress – Majbrit Berlau er formand for socialrådgiverne. Hun havde, med egne ord, en stærk fortælling om, at man som topchef ikke kan blive ramt af stress. Men det kan man, og det blev hun.

I sensommeren 2017 tog hun beslutningen og sygemeldte sig. I oktober vendte hun tilbage. Nu taler hun for første gang åbent om det. For stress er et kollektivt problem, der skal løses i fællesskab, siger Berlau.

Hyperglobalisering – I 1997 udgav økonomen Dani Rodrik en bog, hvor han advarede om om globaliseringens konsekvenser: De vestlige arbejderes løn ville falde, uligheden ville stige, og mange ville blive vrede. Dengang lyttede ingen. 

Men så kom højrepopulismen, og pludselig gentog alle den samme remse om ’oprøret fra globaliseringens tabere’. Og Rodrik? Han er stadig bekymret over den retning, vi er på vej i. Vi har talt med ham om frihandlens sociale og politiske pris.

Fire and fury – Det lyder som noget fra Game of Thrones. Men det er titlen på en ny bog om Trump, der  under stor mediebevågenhed udkom i sidste uge. Journalisten Michael Wolff har skrevet en kulørt og forstemmende insiderberetning om USA's præsident – som dog skal tages med et gran salt.

Bogen er først og fremmest et partsindlæg. Men hvis blot halvdelen af den er sand, så er USA og verden på spanden, skriver vores USA-korrespondent Martin Burcharth i sin anmeldelse.

Oppe i årene – »Den gamle generation har den ydmyghed, som levet liv skaber. De kender nederlag. De har mødt både kærligheden og magten, de har vundet og tabt, de har set samfundet skifte mening, de ved, at sandheden er porøs, de har oplevet forandringens ubarmhjertige princip.«

Katrine Wiedemann har i sidste uges litteraturklumme skrevet et forsvar for de stemmer, der ikke længere er helt unge. Hvorfor spørger vi ikke dem, hvad de mener om samfundets store, aktuelle problemer? De er her ikke evigt, og derfor bør vi tale med dem nu, mener hun.

Jobcenter – Da chefkonsulent Susie Stougaard fik en blodprop og blev deltidssygemeldt, oplevede hun et mistænkeliggørende og ydmygende forløb hos jobcenteret, hvor hun skulle deltage i møder, der ikke syntes at tjene andet formål end kontrol. Hun skriver i sin kronik: 

»Så er vi måske ved sagens kerne: At jobcentrets opgave i virkeligheden ikke er at hjælpe borgerne til et godt arbejdsliv, men i langt højere grad har til opgave at kontrollere, at ingen borgere får udbetalt så meget som en krone for meget.«