Hvordan går det så med klimaet i denne uge?

Trods positiv udvikling inden for vedvarende energi er det først og fremmest fossile brændsler, der fortsat holder hjulene i gang

Vi starter med de gode nyheder:

Mindre CO2 fra kinesiske biler

I Kina begynder omstillingen af transportsektoren at tage form. Kina satser i forvejen stort på udbredelsen af elbiler – blandt andet med afgiftsfritagelse frem til 2020 – og kort før nytår vedtog den kinesiske regering at forbyde 553 biltyper (diesel og benzin), der ikke lever op til myndighedernes stadigt skrappere miljø- og klimakrav.

Kineserne går dermed den stik modsatte retning af USA’s præsident, Donald Trump, der har bedt det amerikanske miljøministerium, EPA, om at slække på kravene til diesel- og benzinbiler. I USA var transportsektoren i 2017 for første gang den største kilde til udledning af CO2.

Norge topper

De olierige nordmænd fører dog an, når det gælder salg af elbiler målt i forhold til den samlede bilpark. I 2017 var mere end halvdelen af alle solgte biler enten el (ca. 20 procent) eller hybrid (31 procent). Dermed er andelen af elbiler oppe på mere end 5 procent af den samlede norske bilpark på godt 2,7 millioner køretøjer. Til sammenligning udgør elbiler blot omkring en kvart procent af den danske bilpark.

Sverige som foregangsland?

Den svenske riksdag hævder at have vedtaget »verdens mest ambitiøse klimahandlingsplan«, der trådte i kraft 1.januar:

»Den mest ambitiøse i verden med et mål om nul udledninger i 2045. Støttet af et overvældende flertal i parlamentet,« skrev den svenske minister for udvikling og klima, Isabella Lövin, på Twitter, hvor hun kalder reformen »for den vigtigste for vore børn og børnebørn«.

Som en del af finansloven skal der hvert år udarbejdes en klimarapport, og hvert fjerde år skal regeringen opdatere sin klimahandlingsplan for at holde indsatsen på sporet frem mod 2045-målet om nul udledninger.

Gang i møllerne

Et blæsende 2017 satte gang i vindmøllerne i Danmark og resten af Nordeuropa, og flere lande på de nordlige breddegrader melder om rekordstor elproduktion fra vindmøller i det forgangne år. I Danmark blev der sidste år produceret strøm fra vindmøller svarende til 43,6 procent af det samlede elforbrug, hvilket er alle tiders rekord.

I England havde vindmøllerne også et rigtig godt år med omkring 7 procent mere blæst i 2017 end året før. Det gav – sammen med opsætningen af stadigt flere møller – 31 procent mere strøm fra vind end året før. Det betyder, at englænderne sidste år fik mere end halvdelen af deres strøm fra CO2-frie energikilder (vind, sol, vand, biomasse og atomkraft).

 Det mest imponerende er dog, at England i al hast er ved at gøre sig fri af kul. Således er forbruget af kul i England faldet med 84 procent over blot fem år, og den britiske regering har vedtaget helt at udfase kul i 2025. Kullet erstattes ikke kun af vind og sol, men fortrinsvis af gas.

Nyt år, nye rekorder

Trods den hastige udvikling i udbygningen af rene energikilder fra sol, vind og vandkraft er det fortsat de fossile brændsler – kul, olie og gas – der holder hjulene i gang globalt.

Fra 1990 til 2016 er fossile brændslers andel af det globale energimiks faldet fra 88 procent til 86, men selve mængden af kul, olie og gas, der afbrændes, er steget hvert eneste år siden 1990 på nær kriseåret 2008.

Hvor der i 1990 blev brugt kul, olie og gas svarende til 7 gtoe. (mia. ton olieækvivalenter), var det globale forbrug steget til 11,4 gtoe. i 2016 – altså en stigning i det globale forbrug af fossile brændsler på 63 procent på blot 26 år.

Afhængigheden af fossile brændsler er ikke nedadgående. Tværtimod bliver den stigende efterspørgsel på energi globalt stadig primært dækket af fossile brændsler.

Kul på – også i fremtiden

I den seneste prognose for udviklingen i det globale forbrug af kul noterer det Internationale Energiagentur, IEA, at mens der de seneste to år har været et fald i det globale forbrug af kul – det mest skadelige af de fossile brændsler – forventes en beskeden stigning på 3 procent i det globale kulforbrug frem mod 2022.

Som Fatih Birol, IEA’s administrerende direktør, siger:

»Selv om forbruget af kul falder rigtig mange steder i verden, modsvares det af en voksende efterspørgsel i Indien, Sydøstasien og mange andre steder, hvor forbruget af kul ganske vist er beskedent i dag, men hvor det vil vokse som eksempelvis i Pakistan og Bangladesh.«

Jorden tørrer ind

Selv hvis det lykkes at holde klodens temperaturstigning på maksimum to grader celsius, er det ikke det samme, som at alt så er godt. Et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change viser, at op mod 30 procent af klodens landområder blive permanent ødelagt af tørke, hvis temperaturen stiger to grader målt i forhold til før den industrielle revolution.

Vandet stiger – især i Danmark

I Danmark er det ikke tørke, men derimod voldsomme vandstandsstigninger, der vil dominere fremtiden. Det viser et andet nyt studie med titlen Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic 2017, der blandt andet har klimaforskerne Jason Box og Alsak Grindsted som forfattere.

I en artikel på videnskab.dk skriver de, at »en reduktion af drivhusgasserne på linje med kravene fra klimaaftalen i Paris vil føre til yderligere 54 centimeters havstigning inden 2100. Hvis vi ikke gør noget, bliver tallet 74 cm«.

Problemet er blot, som forfatterne skriver, at havstigningerne langtfra er ligeligt fordelt på kloden. Forandringer i tyngdekraft lokalt og forskellige grader af landhævning i forbindelse med afsmeltning af store mængder is ved polerne betyder, at havene vil stige tre gange så meget omkring København end omkring eksempelvis Oslo.