Åbn nyhedsbrevet i din browser
Peter Kranz runder skarpt hjørne hos Eurotag Danmark

D. 1. marts er det 25 år siden, at vores adm. direktør, Peter Kranz, blev ansat i Eurotag Danmark A/S. Det arbejdsmæssige sølvbryllup lå dog langt fra i kortene, for jobbet var blot tænkt som en trædesten i karrieren for den dengang 29 år unge bygningsingeniør.

- Hvis nogen på det tidspunkt havde forudsagt, at tagpapbranchen skulle blive så stor en del af mit arbejdsliv, havde jeg rystet på hovedet af dem. Sådan så min plan slet ikke ud, men branchen krøb ind under huden på mig, for den er spændende og fuld af dynamik, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev tagpapmand, siger Peter Kranz.

At Eurotag Danmark blev så stor en del af Peter Kranz’ arbejdsliv skyldtes ikke mindst, at virksomhedens på det tidspunkt svenske ejere ikke var tilfreds med resultaterne. Og da talentet og engagementet hos virksomhedens nye mand var overbevisende, fik Peter Kranz snart tilbudt at overtage ledelsen.

Ryddede op i organisationen
Han tog fat på at rydde op i Eurotag Danmarks organisation og fik stille og roligt vendt udviklingen. Det førte til, at han blev inviteret med i ejerkredsen, hvor han efterhånden øgede sin andel. I dag ejer Peter Kranz hele virksomheden. Han står blandt andet bag udviklingen af Eurotag Danmark fra en ren materialeleverandør til også at udgøre den markedsføringsmæssige paraply for tagdækkervirksomhederne i branchenetværket Tæt Tag Danmark.

Hen over årene har Peter Kranz kastet sig over alle tagpapbranchens aspekter. Jubilæumsdagen den 1. marts tilbragte han således på den amerikanske tagdækker-brancheorganisation NRCA’s årlige kongres i Las Vegas. Ifølge Eurotag Danmark-direktøren kan den danske tagdækkerbranche lære meget af NRCA, der har arbejdet for at udvikle tagdækkererhvervet siden 1886 og har flere end 3500 medlemsvirksomheder.
Få hele historien her
Mød os på Building Green Aarhus
Oplev vores energi- og CO2-reducerende tagmembraner på Building Green Aarhus. Vi ses i Centralværkstedet, Værkmestergade 9, d. 29.-30. marts!
 
Brug vores tekniske bibliotek
På vores hjemmeside kan du nemt og hurtigt finde fagbeskrivelser, krav og specifikationer på tagkonstruktioner samt se vores godkendelser og brandtest. Du finder alle oplysningerne her.
Download vores brochurer
Alle oplysninger om vores produkter, miljøarbejde og garantier er altid lige ved hånden. Download vores brochurer og gem dem f.eks. på din smartphone eller tablet, så du hurtigt kan finde dem, når du har brug for det. Du finder vores brochurer her.
Share
Share
Forward



Du kan altid opdatere dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet