Se nyhedsbrevet i din browser
2. nov.: Gratis seminar om produktdesign til den cirkulære økonomi. København.
8. nov.: Gratis seminar om substitution af kedelig kemi, København.
15. nov.: Gratis konference om cirkulær økonomi og Rethink Business, Herning.
TEMA: BLIV KLOGERE PÅ BUILDING GREEN

Mød Vugge til Vugge på Building Green

Hvordan kommer man i gang med at designe produkter, der kan indgå i den cirkulære økonomi? Det er et af de centrale spørgsmål, som Annette Hastrup fra Vugge til Vugge svarer på i forbindelse med byggemessen Building Green i Forum, København.

Det foregår på en "learning session" om Cradle to Cradle design og produktudvikling på messens første dag. Vi har også to erfarne producenter med, som fortæller om deres udbytte af at arbejde med cirkulært design og Cradle to Cradle produktcertificering. Det er direktør Rasmus Jørgensen fra KALK A/S og marketingchef Tina Kristensen fra Troldtekt A/S. De udstiller desuden begge på messen.

Kom til "learning session" med Vugge til Vugge - det er lige ovenfor trappen:
 
2. november 2016 kl. 14-15.15

Læs mere om vores session. Og hjælp os med at dele begivenheden på facebook.
 

Vi har ingen stand - men du kan møde os alligevel

Vi har tidligere år haft en stand på messen, men det har vi valgt ikke at have i år. I stedet vil vi gå rundt og deltage i debatter, mødes med producenter med mere.

Hvis du gerne vil møde en af os i forbindelse med dit besøg på Building Green, så send en mail eller ring til direktør Annette Hastrup på tlf.: 24289369. Du kan også læse om, hvad vi tilbyder på vores hjemmeside.
Hent gratis billet til Building Green

Få bøger tilbage - bestil nu og få en på messen

Der har været stor interesse for bogen, "Building a Circular Future". Vi har haft 11.137 visninger på ISSUU. Vil du sikre dig en Cradle to Cradle trykt udgave, så skal du skynde dig. Vi har kun cirka 20 tilbage. Hvis du bestiller inden Building Green - og kommer til messen, kan du spare udgifterne til forsendelse. Så tager vi den med til dig.
Læs mere om bogen her, hvor du også kan bestille den.

Vi anbefaler fem cirkulære aktiviteter på messen

Der er mange andre must-attends end vores egen på messens konferenceprogram. Vugge til Vugge anbefaler disse fem aktiviteter, hvis du er interesseret i cirkulær økonomi. Der er kun et enkelt overlap.
  1. Onsdag kl. 9.15-10.30: Learning session om genbrug ud fra en praktisk vinkel ved Teknologisk Institut. 
  2. Onsdag kl. 10: Dansk Arkitektur Center faciliterer en paneldebat om grønne forretningsmodeller på hovedscenen.
  3. Torsdag kl. 9.15: InnoBYG er vært for en VIP discussion om design for disassembly. 
  4. Torsdag kl. 15: En af Cradle to Cradle grundlæggerne, kemiker Michael Braungart, taler om Cradle to Cradle i byggebranchen på hovedscenen.
  5. Torsdag kl. 15.45: Dr. Oliver Kreft, der er Head of Innovation Management/International Projects hos Xella Research & Development i Berlin, fortæller om bl.a. Ytongs erfaringer med cirkulær forretning og bæredygtige byggematerialer i praksis. 
Desuden glæder vi os til at høre, hvem der får prisen "Det bæredygtige element". Det sker på hovedscenen kl. 12 onsdag. Læs detaljerne om de anbefalede foredrag i Building Green programmet.

Det bæredygtige element

Fem personer og fem produkter er nomineret til InnoBYGs pris "Det bæredygtige element". Prisen uddeles på Building Green. Vi er stolte over, at to af produkterne kommer fra vores kunder.

Det ene produkt er Climate Cover, som Vugge til Vugge er i gang med at Cradle to Cradle certificere for Komproment. Læs mere om Climate Cover i vores case.

Det andet produkt er Troldtekts Cradle to Cradle certificerede akustikplader. Troldtekt har allerede vundet mange priser for deres bæredygtighed, senest German Design Award 2017. Læs mere om Troldtekts mange andre priser her

William McDonough får prestigepris

2016 USGBC Leadership Award | William McDonough
Klik på billedet for at se videoen
US Green Building Council, der står bag den globale LEED bygningscertificering, har tildelt arkitekt William McDonough årets Leadership Award 2016. William McDonough er en af grundlæggerne bag Cradle to Cradle tankegangen, og han er arkitekten bag flere byggerier, som lever op til den grundlæggende tanke om, at en bygning skal være lige så nyttig for omgivelserne som et træ. Hør ham takke for prisen og forklare sine synspunkter på YouTube.
Share
Tweet
Share
Forward

Undgå at sende kedelig kemi i kredsløb

Er der problematisk kemi i jeres produkt, og vil I gerne omstille jer til cirkulær økonomi? Så kan det være nødvendigt at finde alternativer til kemikalierne i jeres produkter. Hvordan man gør det, kan I høre mere om ved at deltage i et seminar ugen efter Building Green. Det er Kemi i Kredsløb, der inviterer til:
 
Substitution af uønskede stoffer - en forretningsmodel
Tirsdag 8. november kl. 9.45-16.00

Det foregår hos Kosmopol, Fiolstræde 44, København K. Tilmelding senest 1. november. Seminaret er gratis. Læs mere og find tilmeldingsoplysninger her. 

Konference om cirkulær økonomi i Herning

15. nov. 2016: Lifestyle & Design Cluster inviterer virksomheder og andre interesserede til konference om cirkulær økonomi i Herning med afsæt i erfaringerne fra Rethink Business projekterne. Det bliver muligt at møde tre virksomheder, som allerede har erfaringer med cirkulær økonomi. Det er Refurb, der istandsætter og sælger brugt IT-udstyr, møbelproducenten Magnus Olesen og facadeleverandøren Rheinzink Danmark. De har alle deltaget i et af Region Midtjyllands Rethink Business projekter.
Det foregår på Birk Centerpark 38 i Herning tirsdag 15. nov. kl. 9-13. Bindende tilmelding senest 4. nov. Se programmet her.

12 cases i byggebranchen fra Ellen MacArthur

En ny rapport fra Ellen MacArthur Foundation’s CE100 network samler 12 case studies om erfaringer med cirkulær økonomi i byggebranchen. Blandt andet er erfaringerne med den olympiske park i London beskrevet.
Læs en kort beskrivelse af rapporten i Circulate News eller hent hele rapporten.

Kort nyt fra den cirkulære verden...

Regeringen ønsker mere cirkulær økonomi. Derfor har den nedsat et advisory board, der inden sommeren 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan understøtte udviklingen af cirkulære forretningsmodeller. I boardet er fremtrædende virksomhedsledere fra bl.a. Carlsberg, Kvadrat, Danish Crown og GXN. Nyheden stammer fra Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Michael Braungart på DTU - Hvis du ikke kommer til Building Green, er der en yderligere mulighed for at høre Professor Michael Braungart, som var med til at grundlægge Cradle to Cradle. Han kommer nemlig til DTU Diplom i Ballerup torsdag d. 3. november kl. 16:45-18:00. Også her taler han om Cradle to Cradle i byggeriet. Det er gratis, og der vil være forfriskninger. Klik linket ovenfor for tilmelding.
Bygge & Anlægsavisen skriver om os. Avisen har interviewet Annette Hastrup om designstrategi og cirkulær økonomi. Læs artiklen online.

Komproment, der er på vej til at Cradle to Cradle certificere deres tag- og facadeprodukter, er også omtalt i Bygge & Anlægsavisen. 

Upcycling og recycling - er temaet for det kommende år i Sustainable Build. Læs mere om udbyttet efter første år, og hvordan du kommer med i det videre arbejde.
Har du fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en anden, og har du lyst til selv at modtage Vugge til Vugges nyhedsbreve om Cradle og Cradle og cirkulær økonomi? 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER
Deltag i LinkedIn gruppen
Deltag i LinkedIn gruppen
Følg os på Facebook
Følg os på Facebook
Tjek vores hjemmeside
Tjek vores hjemmeside
Send os en email
Send os en email
Copyright © 2016 Vugge til Vugge ApS, All rights reserved.


Afmeld nyhedsbrev    Ret dine præferencer