Se nyhedsbrevet i din browser

Få inspiration og værktøjer til at udvikle og designe med materialer, ingredienser og produkter, der skal indgå som 'byggeklods' i bæredygtige produkter eller sammenhænge.

TEMA: Bæredygtige byggeklodser er vejen frem

Hvis en bygning skal være virkelig bæredygtig, skal hver en sten, hver en plade og hvert et strøg med malerpenslen være bæredygtig. Hvis et stykke tøj skal være bæredygtigt, skal alt fra farverne og den lille tråd til lynlås og knapper være bæredygtige.

Det forudsætter, at materialerne er tilgængelige og lette at finde - som klodserne i et sæt LEGO. Det er derfor nødvendigt at få hele industrien og leverandørkæden bag de færdige produkter med. Dette nyhedsbrev handler om at designe, dokumentere og anvende bæredygtige 'byggeklodser'.

Deltag i Built Positive - et internationalt netværk

Det uafhængige Cradle to Cradle Products Innovation Institute (C2CPII), som administrerer Cradle to Cradle certificeringsordningen, har taget et nyt initiativ, der skal sætte turbo på udviklingen af bæredygtige 'byggeklodser' til byggebranchen. Vi kalder det "fra molekyle til metropolis".

Initiativet hedder Built Positive og er for byggebranchen i hele verden. Ved at deltage får du adgang til et internationalt netværk samt til nyheder og viden om cirkulær økonomi i byggeriet.

BUILT POSITIVE har til formål at styrke udviklingen af bæredygtige 'byggeklodser', så hele bygninger - ja hele byer - til sidst kan designes til den optimale cirkulære økonomi. Til gavn for mennesker, miljø og virksomheder.
Kom i gang med Built Positive
Built Positive tilbyder webinarer, nyhedsbreve og events. Det er også adgang til at dele egne positive historier og erfaringer med byggebranchen i hele verden. Byggebranchen er allerede godt i gang med at tage Cradle to Cradle til sig. Godt en tredjedel af alle C2C certificerede produkter er byggematerialer, som man kan finde i det centrale Cradle to Cradle Certified Products Registry.
 

Og det kan betale sig

Rådhuset Venlo City Hall i Holland, som stod færdig sidste år, er et godt eksempel på et 'built positive' projekt. Cradle to Cradle certificerede materialer og inventar er så vidt muligt valgt, og det lykkedes samtidig at overbevise nogle leverandører om, at de skulle få deres produkter certificeret, før de kunne levere til bygningen. Det har resulteret i en bygning, der kan skilles ad, så materialerne kan indgå i den cirkulære økonomi. Samtidig har rådhuset et optimalt indeklima.

Venlo City Hall præsenterer en business case, hvor investeringen i Cradle to Cradle certificerede materialer på €3,4 mio. forventes at give et afkast på €16,9 mio. over de næste 40 år. Bygningen opfattes som materialebank, og der er materialepas på alle materialer.
Læs mere om Venlo City Hall
 

Lær mere om BUILT POSITIVE på Building Green

Præsident for C2CPII, Lewis Perkins, er en af hovedtalerne til Building Green i Aarhus 29.-30. marts 2017. Lewis Perkins taler netop om mulighederne i Built Positive, og det gør han torsdag 30. marts kl. 10.30-11.45.

Se hele programmet for Building Green i Århus
Share
Tweet
Share
Forward

Fashion Positive i fuld gang

På samme måde har C2CPII iværksat Fashion Positive for tekstil- og modebranchen for cirka et år siden. Netværket er i fuld gang, har sin egen hjemmeside og tilbyder et overblik over, hvilke bæredygtige 'byggeklodser' der allerede er at vælge imellem. Se overblik.
 

Men der mangler byggeklodser

Branchen har sammen udarbejdet og offentliggjort en liste over, hvad virksomhederne mangler for at kunne producere virkeligt bæredygtig mode og tekstiler. Se listen.

Har du lyst til at producere de bæredygtige 'byggeklodser', der skal til for at møde efterspørgslen i hvilken som helst branche?
Book et gratis møde om dit produkts potentiale som 'byggeklods'

ALINA: Certificeret alternativ til biocider i maling

Et konkret eksempel på en 'byggeklods', der er designet til at møde en hel branches efterspørgsel på bæredygtige ingredienser, kommer fra det lettiske firma ALINA. Firmaet har fået Material Health Certificate (MHC) på et banebrydende produkt, der kan indgå som en ny og mere bæredygtig ingrediens i bindemidler og maling.

Det er ALINA LIFE™ organoclay, der har konserverende egenskaber og kan reducere og erstatte biocider i maling, bindemidler og lignende produkter til byggebranchen. Produktet er baseret på silica og jernoxid og har bevist sit bæredygtige perspektiv med et MHC på sølvniveau.

Vugge til Vugge har hjulpet ALINA, der deltog i Sustainable Build Challenge 2016, med certificeringen. 
Læs mere om ALINA og Vugge til Vugges samarbejde
 
Klik for mere viden om Material Health Certificate

Ny cirkulær designguide fra Ellen MacArthur

I januar offentliggjorde Ellen MacArthur Foundation en helt ny cirkulær designguide. Den er udviklet i samarbejde med Cradle to Cradle Products Innovation Institute.

Designguiden anbefaler at bruge Cradle to Cradle certificerede 'byggeklodser' til design af nye produkter, ligesom den anbefaler de grundlæggende Cradle to Cradle strategier. Guiden rummer blandt andet konkrete arbejdsark, ressourcer og metoder.

Link til The Circular Designguide.
Adopting a systems mindset  – Circular Design Guide
Klik for at se videoen, hvor tre designere fra IDEO fortæller om deres syn på design som en del at et større cirkulært system. Nadine Grant, Karoline K og en af de helt store designtænkere, Tim Brown.

Fire nye vindere af C2C Design Challenge:

Der er nogen, der allerede er rigtig dygtige til at tænke cirkulært, når de designer nye produkter. Fire af dem har netop vundet den fjerde Cradle to Cradle Design Challenge.
  • En bagageløsning, der kan skilles ad og vedligeholdes.
  • Et pilleglas i rustfrit stål med større genanvendelsespotentiale end eksisterende glas til medicin.
  • En solovn, der kan smelte aluminium.
  • En kniv, der er lavet af genbrugsmaterialer.
Læs mere om vinderne. Næste udfordring åbner for indstillinger i februar 2017.

Sustainable Build efterlyser nye løsninger

Klik og se videoen om dette års udfordring
ALINA var en af vinderne sidste år, der fik glæde af sparring og rådgivning gennem Sustainable Build. Nu søger organisationen ti nye løsninger, der kan være med til at sikre maksimal mulighed for genanvendelse af materialer, komponenter og bygninger. Temaet handler om at integrere cirkulær økonomi i byggeriets værdikæde.

Innovation Challenge 2017 blev skudt i gang i sidste uge, og fristen for at indsende sit projekt er 24. marts 2017. De ti bedste vil i slutningen af maj kunne få hjælp og adgang til det netværk, der kan løfte projektet op, så det også bliver økonomisk bæredygtigt. 

Der er 32 partnere bag projektet – bl.a. PensionDanmark, NCC og Henning Larsen Architects. Vugge til Vugge er med som innovationspartner. 

Læs mere om udfordringen og ansøgningsprocessen på Sustainablebuild.dk.

EU komité vil kræve ressourceeffektivt design

EU Parlamentets miljø-komité har netop anbefalet en endnu mere ambitiøs CØ-pakke (for cirkulær økonomi) end EU Kommissionen.

Blandt andet vil komitéen gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger, så producenter opmuntres til at forbedre design af produkter og komponenter, så det fremmer ressourceeffektivitet.

Læs om det i DAKOFA's artikel

Du kan nå det endnu:

Deltag i seminar 10. februar 2017 og hør om erfaringerne med at udvikle og C2C certificere tang som byggemateriale
Læs sidste uges nyhedsbrev om USA's anbefaling af C2C certificerede produkter
Tilmeld dig Vugge til Vugges nyhedsbrev
Deltag i LinkedIn gruppen
Deltag i LinkedIn gruppen
Følg os på Facebook
Følg os på Facebook
Tjek vores hjemmeside
Tjek vores hjemmeside
Send os en email
Send os en email
Copyright © 2017 Vugge til Vugge ApS, All rights reserved.


Afmeld nyhedsbrev    Ret dine præferencer