|
|
Nyhedsbrev nr. 1. april 2014
|
|
Velkommen til Danish LIVINGroom 2014
Eksportrådet Danmark i Italien, Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning og 25 førende danske designvirksomheder inviterer indenfor til Danish LIVINGroom under møbelmessen i Milano.
I år kan du igen opleve den nordiske ånd og stil i spændende og farverige fortolkninger af danske stuer og indretning. Danish LIVINGroom er en enestående mulighed for at opleve mødet mellem nyt banebrydende design og de kendte mesterværker af dansk design, som præsenteres sideløbende.
Find Danish LIVINGroom på Salone Internazionale del Mobile, Pavillon 10 Stand B03 fra d. 8. – 13. april. Line Falk fra Folio (tidl. Madeinschool.com) står bag indretning af standen.
Se invitationen til Danish LIVINGroom
|
|
DANISH MADE
Studerende udstiller nutidigt og eksperimenterende design på dette års møbelmesse i Milano
Under dette års udgave af møbelmessen i Milano har tre af de førende danske design- og arkitektskoler forenet kræfterne med udstillingen DANISH MADE, som er et samlet bud på nutidigt og eksperimenterende møbeldesign.
Udstillingen fejrer samtidig 100-året for to af Danmarks verdensberømte møbeldesignere; Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Her skaber de studerende en nutidig fortolkning af Mogensens og Wegners visioner og værker .
Projektet er en del af Innovationsnetværket Livsstil, Bolig & Beklædning og er støttet af Kvadrat A/S, Expotape, COOP DK og Fritz Hansen.
Find DANISH MADE på Ventura Lambrate via Privata Oslavia 7 fra d. 8. - 13. april.
Se invitationen til DANISH MADE
|
|
InnovationDanmark – ordningerne gør en forskel
Innovationsordninger giver danske virksomheder et skub i den rigtige retning.
Torsdag d. 27. marts 2014 var der et avisindstik fra RTI i Politiken og Jyllands-Posten. I indstikket bliver de forskellige innovationsordninger præsenteret, og her kan du få et indblik i virksomhedernes udbytte af at deltage i ordningerne.
Læs blandt andet om den lille beslagvirksomhed som har taget springet ind i robotalderen eller om Georg Jensen Damask, der udtaler, at virksomhedens samarbejde med et Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning virkelig har givet bonus.
Læs indstikket "Innovation Danmark" her
|
|
Portræt af dialogvirksomheden Egetæpper A/S
Design, udvikling og produktion af unikke gulvtæpper i høj kvalitet og med fokus på miljøet.
Mød virksomheden, som er en af Europas største gulvtæppeproducenter, og hør adm. direktør Svend Aage Færch Nielsen fortælle, hvordan man blander mode og kunst med tæpper i en virksomhed, hvor CSR og bæredygtighed ikke kun er noget man snakker om, men også noget man gør.
Læs portrættet af Egetæpper A/S
|
|
Trends – kundens vej til jeres e-shop
Guidelines og gode pointer fra konferencen om Fremtidens e-handel i livsstilsbranchen.
Da livsstilsbranchen i sidste måned holdt konference om e-handel i livsstilbranchen, var et af temaerne ’kunderejsen’ og hvordan virksomhederne sikrer sig kvalitet i hele købsprocessen - fra webresearch til alle kundens cifre på kreditkortet er tastet ind i e-shoppen.
Det er der kommet en spændende og informativ artikel ud af, som opsamler guidelines og pointer fra dagen.
Læs artiklen 'Trends - kundens vej til jeres e-shop'
|
|
Deltag i ledernetværket Reinventing retail
Deltag i et eksklusivt netværk for virksomhedsledere fra detailhandlen.
Detailhandelen står foran en række udfordringer i de kommende år - både online og offline.
Ledernetværket Reinventing retail vil samle topledere i detailvirksomheder, der arbejder med en cross-channel platform, til en strategisk diskussion om, hvordan dansk detailhandel kan genopfinde sig selv og sikre gode kundeoplevelser og større indtjening.
I netværket kan virksomhederne mødes fortroligt og diskutere udfordringer og muligheder i detailhandlen samt hente ny inspiration og lære af hinandens erfaringer. Ledernetværket sammensættes, så de deltagende virksomheder ikke er konkurrerende. Der er kun 30 pladser, og man ansøger om at deltage.
Første møde i ledernetværket bliver d. 10. juni 2014
Se invitationen til "Reinventing Retail - et netværk for topledelsen"
Vil du vide mere om ledernetværket?
Kontakt Betina Simonsen, direktør for Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning på e-mail eller telefon 9616 6200.
|
|
Workshop: Lys 2.0 - nye midler og veje til innovation
Innovationsnetværket Dansk Lys afholder workshop for at kickstarte Dansk Lys’ uddeling af midler til udviklingen af innovative lysløsninger.
Workshoppen afholdes af Innovationsnetværket Dansk Lys og SSL-erate og finder sted d. 23. april 2014, Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm.
Se invitationen til workshoppen
|
|
Seminar: Fra butik til webshop
Bliv klogere på e-handel og se, om du har det rigtige mind-set til at gå online med din butik.
Seminaret arrangeres af Dansk Erhverv og afholdes mandag den 7. april 2014 i henholdsvis Aarhus og Aalborg.
Kl. 08.30 - 11.30 hos Beierholm Aarhus, Dusager 16, 8000 Aarhus N.
Kl. 14.00 - 17.00 hos Beierholm Aalborg, Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV.
|
|
Copenhagen Fashion Summit
Verdens største og vigtigste begivenhed om bæredygtighed i mode
Arrangementet finder sted d. 24. april 2014 fra 09.00 - 18.00 i Københavns Operahus, Ekvipagemestervej 10, 1438 København
Se programmet for Copenhagen Fashion Summit
|
|
Gratis gå-hjem møde:
Homo digitalis styrer verden
Få styr på digital design og kommunikation anno 2014
Mødet arrangeres af Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning og finder sted onsdag d. 30. april fra 15.00 - 16.30 i auditoriet, Birk Centerpark 38, 7400 Herning,
Se invitation og programmet for arrangementet
|
|
De 10 vigtigste forbrugertrends de næste 5 år
Forbrugerne er blevet digitale. Hvordan tilpasser du din forretning?
Seminaret arrangeres af Dansk Erhverv, Service Platform og Institut for fremtidsforskning og afholdes i København d. 8. maj og i Aarhus d. 9. maj.
8. maj kl. 14.30 - 17.30 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 Kbh. K
9. maj kl. 08.00 - 11.00 ved Filmbyen 2, 4 sal th, 8000 Aarhus C
|
|
Eksport-camp til Berlin for unge virksomheder
Tag med til Berlin og blive klog på jeres nærmarked nr. 1.
Væksthus Midtjylland og People+People arrangerer en 3-dags eksport-camp til Berlin for unge virksomheder fra d. 14.-16. maj
Se invitationen til arrangementet
|
|
Seminar: Forøg dit online salg
Hør hvordan du optimerer salget på dit site og lær om mulighederne med split-test.
Seminaret arrangeres og afholdes hos Dansk Erhverv d. 19. maj i henholdsvis Aarhus og Aalborg.
Kl. 08.30 -11.30 hos Beierholm Aalborg, Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV.
Kl. 14.00 -17.00 hos Beierholm Aarhus, Dusager 16, 8000 Aarhus N.
|
|
Workshop: Møbel- og interiørløsninger til fremtidens seniorer
Bliv klogere på hvordan din virksomhed kan være med til at skabe nye designløsninger for fremtidens seniorer.
Workshoppen arrangeres af Infinit og Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og afholdes d. 20. maj fra 09.15 - 13.00 på Alexandra Instituttet, IT-byen Katrinebjerg, Åbogade 34, 8200 Aarhus N, lokale ADA-333.
Se programmet for workshoppen og tilmeld her
|
|
|
|
|
|