Nyhedsbrev fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Ser mailen forkert ud?
Se den i en browser
Nyhedsbrev  |  januar 2017

Fotoudstilling på Københavns Rådhus

Amager og Islands Brygge er i fokus, når borgmester for kultur- og fritid Carl Christian Ebbesen og direktør for Københavns museer Lene Floris åbner en foto-udstilling om bydelens bevaringsværdige bygninger. 

Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til at være med. Åbningen er mandag d. 6. februar kl.14.00.

Det er frivillige folk, dels folk fra lokalarkiverne og dels amatørfotografer fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg, der har gjort arbejdet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag. Det handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens varierede bebyggelser.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejere og beboere får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er, at fotomaterialet er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Alle er velkommen.

Du kan melde dig til på facebook og fortælle dine venner om arrangementet.

Velkommen til Mette Krag

Vi har ansat Mette Krag på sekretariatet. Hun skal overtage Grethe Gottlieb Jensens opgaver, da Grethe efter ti år hos Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur går på pension.

Mette Krag har en baggrund som konservator og flere års erfaring med projektledelse. Der ud over har Mette en master i professionel kommunikation og vi er meget glade for, at hun nu er en del af Landsforeningens team på sekretariatet.

Kontakt hende på Mette.Krag@byogland.dk

Læs mere om Mette Krag her 

Højhuse til debat

I vores seneste udgave af bladet By & Land bliver der debatteret højhuse. Højhusene er kommet for at blive. Men hvor i byerne kan højhuse placeres, hvilke hensyn skal der udvises i forhold til omgivelserne og hvorfor har gode intentioner i masterplanerne svært ved at blive gennemført til det færdige projekt?

I en artikel i bladet stiller arkitekt Rie Øhlenschlæger skarpt på udviklingen i Aarhus og undrer sig over, at Aarhus laveste punkter skal bebygges med Aarhus højeste huse. Er det en god pointe, at man skal fremhæve byens profil ved at placere høje bygninger højest beliggende i byen og lade de laveste bygninger ligge i Ådalen, fremover?

På samme måde sætter cand mag, Knud Torm spørgsmåltegn ved nødvendingheden af højhuse i Roskilde. Han mener, at Roskilde Domkirkes bygningshøjde stadig bør være højest i Roskildes hierarki. 

Deltag i debatten på facebook eller send en mail til os med dine holdninger på Nanna.Uhrbrand@byogland.dk

Vil du ikke gå glip af spændende artikler om aktuelle emner, så meld dig ind i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og få bladet tilsendt fire gange årligt.

Om Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for at bevare og forbedre bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark – for at værne om det værdifulde der eksisterer, og for at nyt integreres med omtanke og kvalitet. Vi er fællesorganisation for knap 100 lokalforeninger, dækkende hele landet. Landsforeningen er oprettet i 1966, kan foreslå bygningsfredningssager direkte for Det Særlige Bygningssyn, udgiver bladet By & Land, og afholder årligt en række møder, udflugter og arrangementer. Læs mere her.
Facebook
Twitter
Instagram

Bliv medlem | Find lokalforening | Videresend denne mail

© 2017 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.


Skriv til os på denne adresse:
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Borgergade 111
København 1300
Denmark

Add us to your address book
 

Frameld nyheder fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur    Opdater din profil 

Email Marketing Powered by Mailchimp