Copy

Er man født med talent? Eller kan man udvikle talent? Det kan ofte virke som om, at nogle mennesker bare blev givet mere talent fra fødslen end andre. Men måske har de bare fundet ud af, hvad de er gode til, mens vi andre stadig leder. 

Det behøver ikke være så sort/hvidt om man har talent eller ej. Vi tror, at alle mennesker er kreative og har talent for mange forskellige ting. Det handler bare om at finde ud, hvilke talenter du har, og gøre det bedste du kan med dem.

De Kreative handler ikke nødvendigvis om talent. Det handler om de prisværdige færdige resultater men i den grad også om den kreative proces. Det handler om kreativitet. Ideen er at inspirere dig, ja dig der læser det her, så du kan udnytte dit fulde kreative potentiale. Lige meget om du er studerende, kunstner eller direktør, håber vi, at du får noget ud af at være en del af De Kreative.

Interviewmagasinet Dossier handler derimod nærmest udelukkende om talent. De kalder sig selv “magasinet om talent”. De skriver om de ideer og talenter, som de medvirkende vil bruge til at ændre dem selv, deres branche eller måske endda verden. Meget interessant, og meget ambitiøst. Du burde læse deres maj/juni udgivelse, den er nemlig ekstra flot.

Dossier har med deres udgivelse nummer 24 givet magasinet et helt nyt format og grafisk udtryk. Det er gult! Tjek det ud nedenfor.

Derudover har den danske animator Caroline Kjellberg lavet en ambitiøs animeret trailer for ØreSound Festival, og Spine Studio har designet Henrik Vibskovs serie af tre bind, som blev udgivet i går d. 6 maj. Som prikken over i’et har Hvass&Hannibal lavet en ny illustrativ plakat til Børnehjælpsdagen.

Tak fordi du læser med. Vi håber, at du bliver inspireret.

Her er ugens kreative brief.

/ De Kreative

Interviewmagasinet Dossier skifter format og grafisk udtryk

Dossier har med deres seneste maj/juni udgivelse opdateret deres format og grafiske udtryk, og det nye grafiske udtryk skiller sig markant ud blandt de andre blade på hylderne.

Se billederne her

Spine Studio designer Henrik Vibskovs vilde serie af modebøger

Den kendte modedesigner Henrik Vibskov har udgivet 3 bind, som samler alle hans værker fra 1997 til 2020. Det grafiske design er vildt, men det fungerer så godt.

Se billederne her

Caroline Kjellbergs animerede trailer for ØreSound Festival

Den nye festival har fået Caroline Kjellberg til at lave deres trailer. Festivallen regner desuden med afholde arrangementet på trods af de nye restriktioner 🙌🏽

Se traileren her

Hvass&Hannibal skaber Børnehjælpsdagens Årsplakat 2021

Plakaten er en hyldest og støtte til anbragte børn og unge i Danmark. Motivet tager udgangspunkt i temaet ’håb og drømme’, som er et vigtigt omdrejningspunkt for Børnehjælpsdagens arbejde.

Køb den her

Lær mere om Hvass&Hannibal på Instagram her.

Velkommen til De Kreative.

Har du modtaget dette nyhedsbrev af nogen du kender? Hvis du har lyst til at modtage e-mails som denne hver fredag, kan du skrive dig op lige her.

Bliv skribent hos De Kreative.

Brænder du for kreativitet, og har du lyst til formidle til den kreative branche og forstærke dit netværk? Skriv til De Kreatives redaktør Lasse på lasse@dekreative.dk, hvis du er interesseret i at blive frivilligskribent.

LinkedIn
Instagram
Copyright © 2021 De Kreative 
Tolstojs Alle 37 · 2860 Søborg · Danmark


Opdater e-mailpræferencer | Afmeld