Copy
Minimagasin
Mikrotendens, du skal kende: Retro-selvforbedring – den røde tråd er grøn
Lahme Minimagasin
 

Kære læser

Der er mikrotendenser, og så er der de helt store brede penselstrøg; dem, der vælter os omkuld og river alting med sig. Her hos Lahme arbejder vi med trendforskning for mange af vore kunder, og det, der er mest interessant, er at fange tendenserne, mens de stadig er små krusninger på overfladen. Kald det mikrotendenser eller små begyndelser, eller kald dem bare for muligheder. Det, der er det virkeligt spændende, er, når man når at se dem, inden de bliver store. I dag vil vi præsentere dig for to små tendenser, som begge har potentialet til at blive store, som hænger sammen, og som viser noget om den tid, vi er i lige nu.
God læselyst.

Kærlig hilsen
Julia & Co.

 

Mikrotendens: Naturen kalder fra potteplanten
 

I en hverdag, hvor vi i stigende grad har en skærm i hånden eller lige foran ansigtet, er der mange (!) bevægelser i gang, der skal knytte os tættere til naturen. At spise økologisk og vegetarisk er en del af denne bevægelse, det samme er forårets uddeling af gratis poser med frø, så man kan hjælpe bierne med at finde næring. Nu begynder der at være en regulær interesse i at finde ud af, hvordan vi i det små kan forbedre os selv, mens vi bliver tættere forbundet med den natur, der bliver mere og mere eksotisk for os. 
 
Det vil man i fremtiden kunne se afspejlet i vores forbrug, for mens selvforbedringen er nem at få til at ske via for eksempel en yoga- eller meditations-app, så er den sanselige fornemmelse af selvforbedring en smule længere væk end det berømte klik. I USA ser vi lige nu, hvordan potteplanter aktivt bruges som en måde at forbedre ikke bare sig selv på, men også sit mentale helbred, og sideløbende med det rapporteres der i USA lige nu fra flere onlineblomsterhandlere om, hvordan potteplanter er det, der søges på og sælges allermest af. En vækst på 200% fra 2016 til 2017 er blot ét eksempel. Og dét, der søges på? Sukkulenter. Med andre ord: Vi søger selvforbedring og kontakt med naturen gennem potteplanter, der ikke er alt for krævende i vores i forvejen hektiske liv.


Mikrotendens: Aflæg løfte mod smartphones
 

Mens vi selv bruger al vores tid på skærmen, så gør vores børn og unge noget, der ligner, og dét bekymrer de fleste forældre. Og her er den store konflikt allerede indbygget, for på den ene side ønsker vi, at de skal kunne klare sig i en digitaliseret verden, og på den anden ængstes vi, som ville vi ønske, de kunne vokse op i 1970’ernes analoge miljøer. 
 
DR kunne i 2018 rapportere, at danske unge mellem 15 og 19 år i gennemsnit bruger 2 timer og 11 minutter om dagen på deres smartphones, og så er vi slet ikke nået til at tælle computeren og tv'et med. Dette er i mange familier årsag til mild bekymring, men i USA er der nu en mere rabiat vej ind til at bekæmpe skærmtiden, nemlig såkaldte forældrecoaches, som lærer forældre, hvordan de sender deres børn ud i naturen for at lege. En endnu hårdere taktik mod skærmene er en slags løfte, man beder forældre afgive, nemlig wait until 8th-pledge, som kort sagt handler om, at man i grupper sværger, at ens børn ikke får en smartphone i hænderne før 8. klasse og i stedet kan engagere sig mere fysisk i deres omverden. 
 
Hvad har vi lært? Den røde tråd
Det, der strømmer gennem alle mikrotendenser lige nu, er ikke en rød tråd, men en lysende grøn. Vi ser verden gennem grønne briller, naturligvis fordi at en innovation eller en innovativ tanke lige nu slet ikke er innovativ, med mindre den tænker naturen med. Vi ønsker, at vi selv, vore børn og ikke mindst vores forståelse af os selv har klimaet, miljøet og naturen med. 

Kreativt tekstforfatterkursus


Man kan først for alvor folde sig ud kreativt, når man har adgang til teknikker, viden og redskaber, som sætter en fri. Om man vil være kunstmaler, designer eller tekstforfatter, så har man brug for, at ens kunnen sættes i faglige rammer. Noget af det, der gør det at skrive rigtig svært, er netop, at vi alle forventes bare at kunne ryste guldkorn og fine formuleringer ud af skjorteærmet i løbet af en arbejdsdag. Hos Lahme har vi finpudset teknikker, skabt rammer, redskaber og genveje, så det at skrive som del af ens arbejde bliver en endnu større fornøjelse. Det holder vi kursus i, og det kan du læse mere om her.

Minimagasin Live: TRENDSEMINAR 2020-2021

Vil du vide, hvilke temaer, tanker og muligheder, der kommer til at påvirke dig, os og forbrugerne i de kommende år? Vil du kigge med i krystalkuglen og være blandt de første, der genkender de bevægelser, der vil rykke i os alle sammen fra årsskiftet og frem? Så kom til MiniMagasin Live, som vi afholder for første gang i november. Vi vil præsentere dig for trends, tendenser, strømninger i (frem)tiden med gode eksempler, du kan bruge i dit arbejde de kommende år. Læs meget mere lige her.

Brandudvikling, tekst og budskabsafklaring

Nu bliver det nørdet, for vi har udviklet et todageskursus, som i den grad vrider dit brand, din brandforståelse og ikke mindst jeres tekstunivers på plads. Du kommer hjem med nye teknikker, nye indsigter, men også en genvej til at skabe en sikker tone of voice for dit brand. Kurset afholdes i lækre (!) rammer, og mens det faglige indhold sikrer dig en skridsikker start på året, vil det afbræk, kurset med dets retreat-form giver dig, levere ny næring og motivation. Læs meget mere om vores kreative tekstforfatterretreat lige her.

Share
Forward


Du kan opdatere dit abonnement eller afmelde MiniMagasinet

© 2019 Lahme ApS. All rights reserved.