Copy
 

NYHEDER FRA NBE

NBE ER ET FYRTÅRN


AKKC har fået et fyrtårn ind under vingerne og det er vi rigtig stolte og glade for. NBE er et stærkt og levende netværk, som er en væsentlig spiller i den grønne omstilling i Nordjylland.

Et NBE under AKKCs vinger vil fortsat bidrage aktivt til, at erhvervsudviklingen i vores region er baseret på bæredygtige forretningsmodeller og skabelsen af konkrete handlinger, der virkelig gør en forskel.

Det er visionen, at NBE udvikler sin unikke rolle som brobygger, ved at være et netværk som går på tværs af det offentlige, videns institutioner og virksomhedsmedlemmer. Et NBE under AKKCs vinger tror på, at det kun er via samarbejdet, at vi for alvor kan skabe den grønne omstilling.

I Nordjylland har vi en lang række aktører, som arbejder for den grønne omstilling. NBE vil skabe partnerskaber til disse aktører, så vi sammen kan styrke vidensdeling og nye idéer og sikre en bæredygtig fremtid.
NYT SEKRETARIAT
Line Boel Larsen
Network Facilitator
9156 6620

libo@akkc.dk 
LinkedIn
Arbejdsfelt: Sekretariatsopgaver, bestyrelse, forretningsudvalg, netværksarrangementer, projekter, udvikling af netværk, strategier og handlingsplaner, nye medlemmer, partnerskaber, bæredygtighedsscreeninger.
Susanne Kabel
Bæredygtighedsjournalist (DJ)
5122 5574
sk@akkcc.dk
LinkedIn 
Arbejdsfelt: Nyhedsbreve, LinkedIn, Pressekontakt til medier, Pressemeddelelser og Presserådgivning for medlemmer. Så ring/skriv endelig hvis der er en god historie at fortælle enten til andre NBE-medlemmer eller i offentligheden.
Jan Kvistborg
Chef for Sponsor & Bæredygtighed
2938 7444
jk@akkc.dk
LinkedIn
Arbejdsfelt: Bestyrelse, forretningsudvalg, strategiudvikling, partnerskaber.
KOMMENDE ARRANGEMENTER
Mandag den 26. september kl. 16.30-19.00

Netværksmøde ved Krone Vinduer

Vær med, når vi skal tale om industrielle symbioser, fremtidens krav til bæredygtig recirkulering og en mulighed for opgradering af jeres cirkulære digitale kompetencer.

NBE inviterer til netværksmøde hos Krone Vinduer, der er gået ind i et samarbejde med en af de største leverandører af ruder i Danmark og et arkitektfirma omkring genbrug af nye kasserede 3 lags vinduesruder.

Du vil bl.a. blive præsenteret for, hvordan miljømærkerne kan forberede virksomheder til at opfylde fremtidens krav til bæredygtig recirkulering og genanvendelse.

Der vil være mulighed for at se fabrikken, nyde en sandwich og netværke med hinanden.

Bemærk: Tilmelding senest 21. september
 
Læs mere og tilmeld dig her
Tirsdag den 11. oktober kl. 14.30-17.00

Spar og kør sammen med nabogo!

Vi har startet et samarbejde med nabogo, som er en app, der gør det let at kører sammen. Da vi arbejdede med FNs verdensmål til vores medarbejderdag foreslog flere medarbejdere, at vi koordinerede samkørsel og pendling.


Inspireret af disse gode ideer og vores samarbejde med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, har vi givet os i kast med samarbejdet med nabogo. Med deres app er det nemlig nemt og enkelt for medarbejderne at køre sammen.

Kom med, når NBE-medlemmet Eurofins VBM Laboratoriet i Aabybro fortæller om deres erfaring med nabogo, hvor de på 2 måneder har sparet omkring 2 ton CO2 ved at medarbejderne har kørt sammen.

Læs mere og tilmeld dig her

TILBUD TIL MEDLEMMER

Mandag 31. oktober kl. 19.30

Musik for klimaet

Kom og oplev klimaproblemerne præsenteret gennem musik af Nordkraft Big Band og foredrag af klimaeksperten og -debattøren Jesper Theilgaard!

Der er mange myter om klimaet, og der er mange forskellige opfattelser af, hvad klimaændring og global opvarmning er. Det gælder både den videnskabelige baggrund, konsekvenserne og de nødvendige tiltag for at imødegå konsekvenserne.

Forestillingen giver med sin kombination af foredrag og koncert nye indfaldsvinkler til de problemer og spørgsmål, som vi er nødt til at overkomme for at sikre en holdbar fremtid. Gennem en 70 minutters forestilling af musik og foredrag guider Jesper Theilgaard publikum gennem fakta og forskning indenfor klimaområdet, mens musikken spilles af Nordkraft Big Band, under ledelse af dirigent og komponist Claus Veis Sørensen.

Medvirkende: Nordkraft Big Band, Claus Veis Sørensen og Jesper Theilgaard (konferencier).

Som NBE-medlem tilbydes du 2 GRATIS billetter til den spændende musikalske vidensaften mandag den 31. oktober kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Først til mølle og senest 14. oktober.
 
Bestil billetter

Har du lærlinge eller studerende? 

Hvis ja, så er der en mulighed for, at de med deres studiekort kan købe billetter med 50% rabat til shows, koncerter, comedy og ja alle mulige forestillinger i AKKC. Du kan læse mere og se en oversigt over billetter, der allerede er i salg her

Sustain Report

Måske kender du allerede Danmarks første og eneste digitale medie, der journalistisk udelukkende behandler bæredygtigheds-strategi, og hvordan den omsættes til forretningsmuligheder og praksis.

Hvis ikke, så har NBE lavet en specialaftale, der gør det muligt for dig at få en gratis prøveperiode på 1 måned (normalt 14 dage), og derefter kan du tage stilling til, om en investering i abonnement giver mening.

Skriv en mail til lennart@sustainreport.dk med koden SustainNBE samt dit navn. Skulle du have lyst til abonnement, er der også aftalt en rabatpris der. Men alt til sin tid, det hører du nærmere om fra Sustain Report.

Læs mere om mediet her

NYT OM NAVNE

Charlotte Heldorf Rønn bliver ny direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune, og har sidst bestredet jobbet som kontorchef for Bæredygtig Udvikling i Region Nordjylland. Læs mere her
 

NBE UDDANNELSE

Hos UCN act2learn i 9200 Aalborg kan NBE nu tilbyde dig at deltage i 7 gratis workshops fra 4. oktober til 8. december, hvor der sættes fokus på bæredygtighed. Her får man undervisning af UCN’s eksperter og individuel sparring. Læs mere her

FUNDING OG INNOVATIONSKRAFT – AALBORG
Vær med, når CLEAN (CLEAN – Danmarks Miljøklynge) torsdag den 6. oktober samler Aalborgs innovative miljøvirksomheder og andre aktører til frokost og eftermiddagsarrangementet ‘Funding og Innovationskraft’. Læs mere her
Gratis konference om grøn cirkulær omstilling
Det nationale projekt Grøn Cirkulær Omstilling nærmer sig sin afslutning, og du inviteres derfor til afslutningskonferencen onsdag den 21. september.

Gennem projektet har 450 små og mellemstore danske virksomheder de seneste tre år gennem projektet arbejdet med grøn cirkulær forretningsudvikling, heriblandt flere NBE medlemmer.

På dagen skal vi se nærmere på de spændende resultater og inspirerende erfaringer som er kommet ud af projektet. Samtidig skal vi dykke ned i, hvilke barrierer virksomhederne oplever i forhold til at arbejde med den grønne omstilling, og sammen skal vi udforske, hvordan vi med fremtidige programmer kan være med til at accelerere den grønne udvikling i danske virksomheder.

På dagen vil der være inspirerende oplæg fra flere virksomheder, fælles drøftelser og en panelsamtale. Det hele faciliteres af vores dygtige moderator Simon Ankjærgaard. Konferencen finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 21. september fra kl. 9.30-16.00.

Det er gratis at deltage i konferencen, det kræver blot en tilmelding herunder, hvor du også kan læse mere om dagens program.
 
Læs mere og tilmeld dig her

BÆREDYGTIGHEDSSCREENING

HP Byg A/S

For godt en uges tid siden – 31. august - fik HP Byg i Aalborg besøg af en gruppe eksperter for at få virksomhedens muligheder og aspekter inden for miljø, klima, energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed samt erhvervsfremme drøftet,  og dermed få skabt et overblik og nogle rammer for handlingsplaner.

Repræsentanter fra Niras, AAU/Institut for Planlægning, Business Aalborg, We Build Denmark, NBE samt Klimaalliancen deltog sammen med fire ledere fra HP Byg.

I løbet af tre intense timer fik HP Byg, der har 230 medarbejdere og er kendt for sine kompetencer til udførelse af komplekse byggeopgaver inden for bolig, erhverv og kultur, et tjek efter det gennemprøvede samtale-ark for bæredygtigheds-screeninger.

I den kommende tid modtager HP Byg så et dokument, der sætter ord på, hvilke bæredygtighedsinitiativer virksomheden kan fokusere på og med hvilke partnere.

PROJEKTER

Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland

Ved morgenbriefing 2022 i Aalborg Kommune/Business Aalborg,
der blev afholdt i Nordkraft havde omkring 1.000 morgengæster på stolene. Her blev der vist en flot og informativ video, omkring nogle cases fra Projektet Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland, der drives af NBE og Center for Logistik og Samarbejde.

Projektet blev søsat i november 2020 og løber til december 2022. Videoen beskrev nogle cases fra NBE-medlemmerne Aalborg Portland, Aalborg Forsyning, Ikea, Ideeal samt AKKC og NBE-partner Aalborg Universitet. Videoen viste nogle resultater af industrielle symbioser.

Se video her

Aalborg/Amsterdam køremodel skal vise Europa vejen

PROJEKT CLIMAA
Hvordan får man lavet en kørebar vej mellem SMV’ere og myndigheder i Europa, så vejen kommer til at føre til holdbare aftaler, og dermed et stabilt fundament for en grøn bølge lokalt? Det er opgaven i CLIMAA-projektet som er et samarbejde mellem Aalborg Kommune/NBE og Amsterdam.
 
Den læring der er i dette projekt, skal bl.a. højne NBE og Aalborg Kommunes kompetencer, så der er endnu større platform at stå på ift. at understøtte lokale SMV’ere i den grønne omstilling og bistå jer i at skabe grønne forretningsmodeller.

Projektet opsamler viden og praktisk erfaring i samarbejde med lokale SMV’er, og den udvikling kommer til udtryk i Local Green Deals, hvor en lokal interessent og kommunen forpligter sig til bæredygtige handlinger inden for et givent tidsperspektiv samt en monitoreringsplan for at sikre den faktiske implementering.

CLIMAA’s projektleder i Aalborg er Kristoffer Ørslev Wolsing, og han forventer det vil kunne skabe et fundament for en grøn bølge, der kan sprede sig og mobilisere de lokale økosystemer for i fællesskab at nå klimamål og inspirere andre europæiske byer.

I begyndelsen af november drager en lille gruppe fra projektet, der er med Aalborg Kommune og NBE til Amsterdam for at drøfte projekt, synergier, fremdrift, udfordringer og erfaringer. Amsterdam har i projektet øjnene rettet mod kørebanen for social bæredygtighed, mens Aalborgs fokus centrerer sig om den klima- og miljømæssige bæredygtighed.
 
Partnergruppen består af Aalborg Kommune og NBE på dansk side, som kører en case i Aalborg, samt Amsterdam Kommune og MKB, som kører en case i Amsterdam. Hertil er det globale netværk ICLEI med som partner til at håndtere den internationale kommunikation og promovering af projektet og dets resultater. EU's Single Market Programme (SMP) financierer projektet, der blev indledt i maj og strækker sig til april 2023 med et budget på knap 1,5 mio. DKK. 

KORT NYT

Når Nordjyllands miljøchefer mødes i midten af december i Hirtshals, vil NBE være til stede ved sekretariatsleder Line Boel samt bæredygtighedschef Jan Kvistborg.

Samarbejdet og det nødvendige link ud i de nordjyske kommuner står højt på NBE’s dagsorden for fortsat at kunne tilbyde de populære bæredygtighedsscreeninger.

Bæredygtig Business var overskriften på et morgenmøde i slutningen af august.

Her bød Erhverv Norddanmark og Socialøkonomi Nordjylland på et spændende menukort til, hvordan man kan få en mere ansvarlig bundlinje ved indkøb og partnerskaber med nordjyske socialøkonomiske virksomheder.

En række inspiratorer f.eks. fra Kooperationen, Skotlander, Ornli’, Specialisterne, Restaurant by MEST samt Business Aalborg gav input og muligheder til at tænke anderledes og give plads til mennesker, der ikke lige passer ind i det set-up, som en 37-timers arbejdsuge byder på.

Det kan lade sig gøre, og der var masser af succeshistorier at smile ad, blive glad over og inspireret af. Læs mere her

Sommerkuren samt goddag og farvel til sekretariat
Solen skinnede, musikken spillede og de lækre kager og champagnen præsenterede sig, da NBE Sommerkuren 2022 blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i begyndelsen af august.

Knap 50 medlemmer, bestyrelse og det afgående sekretariat havde reserveret et par timer denne eftermiddag. I talerækken var CEO i AKKC, Nicolaj Holm, der bød NBE velkommen under AKKC’s vinger, Jan Kvistborg, bæredygtighedschef i AKKC tegnede fremtiden for NBE, hvor han ser en vision for, at NBE bliver det centrale omdrejningspunkt i Nordjylland for den bæredygtige og cirkulære erhvervsudvikling.

Formand for NBE, Kim Nørgaard Nielsen takkede hjerteligt det afgående sekretariat for deres store og dedikerede arbejde for foreningen, og pegede på at der lige nu pågår et stort organisatorisk og praktisk arbejde med at flytte data fra Aalborg Kommune til det nye NBE sekretariat, som fremover ledes af Line Boel.

Hun takkede for den spændende opgave og udfordring, og lovede at sætte alle sine kompetencer i spil for at være med i dannelsen af NBE-version 2.0. Daværende pressechef (nu bæredygtighedsjournalist) i AKKC, Susanne Kabel bød på en lille rundvisning bagom de mere kendte rammer i AKKC.

NYE MEDLEMMER

Læsø Fisk

Præsentation: 50 km fra Frederikshavn blev der i 60’erne skabt en fabrik på baggrund af en bifangst – jomfruhummere.

I dag er det et af Læsø’s profilbrands og ikke mere en bifangst, for Læsø Fisk er i dag en af verdens største producenter af jomfruhummere og med selvstændig skotsk afdeling, der nupper jomfruhummerne længere vestpå i egne farvande.

I 2021 var der 114 ansatte og Læsø Fiskeindustri A/S havde en omsætning på 309 mio. kr.

Få din virksomheds historier i nyhedsbrevet
Skriv til sk@akkc.dk