Copy
View this email in your browser

Nyhedsbrev • Marts 2022

Indhold

Asia Bibi, der blev dødsdømt og sad fængslet 10 år ifor blasfemi, deltager i Himmelske Dage 

Den pakistanske landarbejder Asia Bibi, der blev dødsdømt og i 10 år sad fængslet på grund af grundløse anklager om blasfemi, kommer til Himmelske Dage i Roskilde i Kristi Himmelfartsferien, hvor hun deltager i en forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne og et fakkeltog for religions- og trosfrihed.
 
Asia Bibi er hun blevet kendt – ikke blot i Pakistan, men også langt uden for hendes hjemlands grænser – for sin kamp for sin kristne tro og for at få omstødt den dødsdom, hun blev idømt i 2010. Hun er blevet et symbol på kampen for religionsfrihed, og ikke mindst for tusindvis af mennesker, som fængsles på grund af deres tro og overbevisning – herunder flere hundrede, der er idømt strenge straffe for blasfemi i Pakistan.
 
Tævet af naboer, mens politiet stod så på
Sagen mod den dengang 38-årige Asia Bibi går tilbage til en dag i juni 2009, hvor hendes naboer i landsbyen Ittanwala i Punjab-provinsen i den østlige del af Pakistan beskyldte hende for at have fremsat nedsættende bemærkninger om profeten Muhammed under et skænderi, der opstod, da kvinderne var ude på en mark for at plukke frugt. Fem dage senere spredte en lokal moské påstande om, at Asia Bibi havde handlet blasfemisk, og en gruppe mennesker samlede sig ved hendes hjem, trængte ind i boligen og slæbte hende udenfor, hvor de tævede hende – inden politiet, der havde overværet optøjerne, arresterede hende. Et år senere blev hun idømt dødsstraf, selv hun om afviste alle anklager – og på trods stærk modstand fra nationale og internationale menneskerettighedsgrupper.
 
Asia Bibi ankede dødsdommen, og der blev i de følgende år skrevet utallige artikler om hendes sag i en lang række lande. Hendes dom og flere andre sager gav ligeledes anledning til national og international kritik af Pakistans blasfemilove – bl.a. opfordrede Europa-Parlamentet i 2014 Pakistan til at give Asia Bibi amnesti, ligesom parlamentet kritiserede, at ”de kontroversielle blasfemilove” i stigende grad anvendes som våben mod sårbare mindretalsgrupper, herunder ahmadiyya-muslimer og kristne i Pakistan.
 
I oktober 2018 blev Asia Bibis anke efter flere års venten behandlet ved Pakistans Højesteret, og her blev hun frikendt, da der ifølge dommen ikke var hold i anklagerne om blasfemi. Frifindelsen medførte omfattende protester. Demonstraterne, anført af tilhængere af det islamistiske parti Tehreek-e-Labbaik Pakistan (TLP), var utilfredse med, at Asia Bibi ikke blev henrettet. Partiet opfordrede til civil uorden og vold og til at dræbe dommerne, der havde frikendt Asia Bibi. Flere hundrede demonstranter blev arresteret i forbindelse med urolighederne, der stod på i tre dage, og som var særligt voldsomme i Punjab-provinsen. Her blev hovedveje spærret, biler og busser blev sat i brand, og mange kontorer, virksomheder og skoler var nødt til at holde lukket. Urolighederne stoppede først, da regeringen meddelte, at den ikke ville modsætte sig en begæring om at lade Højesteret vurdere Asia Bibis løsladelse igen. Sagen blev behandlet igen i januar 2019, og her stadfæstede Pakistans Højesteret frifindelsen af Asia Bibi, som blev holdt i ”beskyttende varetægt”, mens hun ventede på den endelige afgørelse.
 
I maj 2019 lykkedes det Asia Bibi at blive genforenet med sin mand, Ashiq Masih, og døtrene Esham og Esha i Canada, hvor familien har fået opholdstilladelse.
 
Guvernør og minister, som støttede Bibi, blev begge dræbt
Sagen mod Asia Bibi viste også, at det kan have store omkostninger at støtte personer, som anklages for blasfemi. To højtstående personer i Pakistan mistede begge livet, fordi de åbent talte Asia Bibis sag. Den ene var guvernøren i Punjab-provinsen, Salman Taseer, som blev dræbt af en af ​​sine egne sikkerhedsvagter i januar 2011, fordi han offentligt appellerede til Pakistans præsident om at benåde Bibi. Drabsmanden, Malik Mumtaz Hussain Qadri, blev henrettet i 2016.
 
Den anden var Pakistans minister for minoritetsanliggender, Shahbaz Bhatti, som også støttede Asia Bibi og desuden opfordrede til en reform af Pakistans blasfemilove. Han blev skudt i marts 2011.
 
Læs mere
Eine Ziege, ein Streit und einTodesurteil, Der Spiegel, 19-11-2010
Europa-Parlamentets beslutning om Pakistan: Blasfemilove, Europa-Parlamentet, 26-11-2014
Masseanholdelser i Pakistan efter blasfemi-dømt kvinde løslades, Politiken.dk, 24-11-2018
Asia Bibi. Pakistan’s nototious blasphemy case, BBC News, 01-02-2019
Asia Bibi: Still a 'prisoner' in Pakistan?, Deutsche Welle, 05-04-2019
Asia Bibi arrives in Canada after leaving Pakistan, The Guardian, 08-05-2019

 
Fortællingen om Asia Bibis
lange vej til frihed

I bogen ”Dødsdømt. En kvindes kamp mod religiøs fanatisme” fortæller Asia Bibi om sin lange vej til frihed til den franske journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollett, der i flere år arbejdede som korrespondent i Pakistan.
 
Bogen udkom i 2021 på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag.
 
Læs uddrag af bogen her.
 

Pakistan har rekord i blasfemisager – og de rammer især personer fra religiøse mindretal

Pakistan er det land i verden, hvor flest mennesker bliver anklaget for blasfemi. Pakistan tegnede sig for mere end hver fjerde blasfemisag, der blev rejst i perioden 2014-2018, og selv om kristne og andre religiøse mindretal kun udgør ca. 4 procent af befolkningen, er omkring halvdelen af blasfemisagerne rettet mod personer fra religiøse mindretal.
 
Fra januar 2014 til december 2018 blev der rejst 184 sager i Pakistan for overtrædelse af landets blasfemilove. Det svarer til 27 % af samtlige 674 blasfemisager i de 41 lande, der indgår i en undersøgelse, som USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) offentliggjorde i december 2020. Den viser, at der var næstflest sager i Iran (96). Derefter følger Rusland (58), Indien (51), Egypten (44) og Indonesien (39) på de næste pladser.

 
I 2019 blev mindst 84 personer fængslet på grundlag af anklager om blasfemi. Mindst 29 af dem blev idømt dødsstraf. Blandt de 84 fængslede var der 31 kristne, 16 ahmadiyya-muslimer og 5 hinduer.
 
Menneskerettighedsorganisationen National Commission for Justice and Peace (NCJP) har indsamlet oplysninger om blasfemisager i Pakistan fra 1987 og frem til 2017. I den periode har organisationen identificeret i alt 1.549 blasfemisager – fordelt på 720 sager mod muslimer (46,5 %), 516 sager mod ahmadiyya-muslimer (33,3 %), 238 sager mod kristne (15,4 %) og 31 sager mod hinduer (2,0 %) og 44 sager (2,8 %), hvor personens religiøse tilhørsforhold er ukendt. Tallene viser, at der er en skævhed, idet over halvdelen af sagerne er rettet mod personer fra religiøse mindretal, som tilsammen kun udgør omkring 4 % af befolkningen.
 
Blasfemisager mod ikke-religiøse personer
Blasfemilovene bruges også imod ikke-religiøse personer. I slutningen af marts 2017 skrev Bob Churchill, der er kommunikationschef for organisationen Humanists International, at der i de første par måneder af 2017 har været et foruroligende antal angreb på ”ateister”, ”liberale” og ”sekulære” forfattere og bloggere i Pakistan. Det fremgik videre af artiklen, at pakistanske myndigheder i det første kvartal af 2017 havde rejst blasfemi-anklager mod en halv snes personer, der blev betegnet som ateister, liberale eller sekulære.
 
Flere idømmes dødsstraf for at overtræde blasfemilovene
Straffen for blasfemi går fra flere års fængsel til dødsstraf. Det kan koste dødsstraf at ”bespotte profeten Muhammed”, fængsel på livstid at ”bespotte, beskadige eller vanhellige Koranen” og op til 10 års fængsel at ”fornærme en andens religiøse følelser”. Ytringer og handlinger, der har til formål at tilskynde til religiøst had, kan straffes med op til syv års fængsel.
 
I de seneste år er antallet af dødsdomme steget – fra 28 dødsdomme i 2018 til mindst 35 i 2020, fremgår det af de seneste rapporter fra USA’s udenrigsministerium om international religionsfrihed. Ministeriet tilføjer, at ingen hidtil er blevet henrettet ”specifikt for blasfemi”.
 
Blasfemibestemmelserne blev ”islamiseret” i 1980’erne
Blasfemibestemmelserne i Pakistan går tilbage til kolonitiden, hvor de britiske herskere indførte sanktioner for at straffe forhånelser af religiøse overbevisninger, og det gjaldt alle trosretninger. Disse love forblev i kraft efter Pakistans uafhængighed i 1947, og mellem 1980 og 1986 indførte den daværende general Zia ul-Haqs militærregering en række tilføjelser med henblik på at “islamisere” blasfemilovene – bl.a. med særlige bestemmelser om hårde straffe for at vanhellige Koranen og ærekrænkelse af profeten Muhammed. Der blev også vedtaget paragraffer, som var rettet specifikt mod ahmadiyya-muslimer. Allerede tilbage i 1974 vedtog Pakistan en tilføjelse til landets forfatning, som betød, at medlemmer af Ahmadiyya-bevægelsen ikke længere blev anset for at være muslimer.
 
Mindst 78 mennesker dræbt ved voldelige angreb i civilsamfundet efter anklager om blasfemi
Blasfemisager kan fremkalde meget stærke følelser i Pakistan, særligt blandt islamistiske grupper. Det er ifølge tv-stationen Al Jazeera ikke ualmindeligt, at der rettes voldelige angreb mod personer, som er blevet anklaget for blasfemi eller har forsvaret mennesker, der er blevet beskyldt for blasfemi. Al Jazeera skriver, at mindst 78 mennesker er blevet dræbt ved den slags angreb siden 1990. De dræbte tæller personer anklaget for blasfemi, deres advokater, familiemedlemmer, menneskerettighedsaktivister og religiøse ledere. I 2009 var Gojra hjemsted for nogle af Pakistans værste uroligheder, der har været udløst af beskyldninger om blasfemi. Her blev mindst otte kristne dræbt, skriver Al Jazeera.
 
En af de nyeste sager er fra februar 2022, hvor en mand blev dræbt i en landsby i Khanewal-distriktet, der ligger 275 km sydvest for millionbyen Lahore i Punjab-provinsen. Manden havde angiveligt sagt ild til nogle sider, han havde revet ud af Koranen. Han blev ifølge politiets talsperson, Munawar Hussain, overfaldet af en gruppe beboere fra landsbyen, der var bevæbnet med stokke, økser og jernstænger, og bagefter bandt gerningsmændene den bevidstløse mand til et træ. Den dræbte har ifølge lederen af politistationen i Tulamba, Munawar Gujjar, været mentalt ustabilt i de seneste 15 år. Over 80 personer er blevet anholdt i sagen.
 
I december 2021 blev en srilankansk mand lynchet til døde i Sialkot i Punjab-provinsen. Manden, Priyantha Kumara, arbejdede som eksportchef på en lokal fabrik. Han blev dræbt på grund af beskyldninger om blasfemi, og bagefter brændte gerningsmændene hans lig. De voldelige overgreb begyndte inde på fabrikken, da ansatte anklagede eksportchefen for at have vanhelliget plakater, hvor profeten Muhammeds navn indgik i teksten. Urolighederne bredte sig til gaden udenfor, hvor flere hundrede mænd og unge drenge deltog i optøjerne. Det fremgår af videoklip, som blev delt på sociale medier. Efterfølgende blev mellem 50 og 100 mennesker arresteret af politiet.
 
Islamisk råd tager afstand fra voldelig selvtægt
Efter disse og andre tilfælde, hvor optøjer har ført til lynchning af mennesker, som er blevet anklaget for at have handlet eller udtalt sig blasfemisk, udsendte Rådet for Islamisk Ideologi i februar 2022 en erklæring om, at det er imod Koranen, sharia og islamiske principper at tage loven i egen hånd og udsætte mennesker for vold. Rådet for Islamisk Ideologi er nedsat i henhold til Pakistans forfatning for at rådgive lovgiverne om, hvorvidt en lov er i overensstemmelse eller modstrid med islam.
 
Rådet for Islamisk Ideologi foreslår videre, at regeringen nedsætter en national kommission med psykologer og eksperter inden for sociologi, jura og religion, der skal komme med kortsigtede og langsigtede anbefalinger til at forebygge, at beskyldninger om blasfemi fører til voldelige hændelser i civilsamfundet.

(Artiklen er rettet den 20. april 2022.)
 
Læs mere
Violating Rights: Enforcing the World's Blasphemy Laws, USCIRF, 09-12-2020
2020 Report on International Religious Freedom: Pakistan, U.S. Department of State, 12-05-2021
2019 Report on International Religious Freedom: Pakistan, U.S. Department of State, 10-06-2020
• The Constitution of Pakistan (Second Amendment), Pakistani.org
What are Pakistan’s blasphemy laws?, BBC News, 08-05-2019
Asia Bibi. Pakistan’s nototious blasphemy case, BBC News, 01-02-2019
Pakistan court acquits Christian couple of ’blasphemy’, Al Jazeera, 04-06-2021
• Pakistan: Man accused of blasphemy killed by mob in Khanewal, BBC News, 13-02-2022
Sialkot mob lynches Sri Lankan factory manager, burns corpse over blasphemy allegations, DAWN, 03-12-2021
CII for improving judicial system to stop Sialkot-like incident, DAWN, 21-12-2021

Libanesisk ærkebiskop: Begrebet ”forfølgelse af kristne” kan ikke bruges i forhold til kristne i Libanon

”Vi kan ikke bruge begrebet ’forfølgelse af kristne’, når vi taler om forholdene for kristne i Libanon.” Det sagde den maronittiske ærkebiskop Youssef Soueif på et møde med tænketankens medlemmer i slutningen af februar, hvor han fortalte om situationen for kristne i sit hjemland og andre lande i Mellemøsten. Ærkebiskoppen var inviteret til Danmark af Haderslev Stift og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
 
Ærkebiskop Soueif fortalte videre, at Libanon er et multireligiøst samfund, hvor der er plads til, at kristne og andre religiøse samfund kan udøve deres religion. Omkring to tredjedele af den libanesiske befolkning er muslimer (ligeligt fordelt mellem sunnier og shiaer), og knap en tredjedel er kristne. Herudover er der drusere og andre mindre religiøse grupper.
 
”Vores forfatning garanterer ikke kun frihed til at udøve sin religion, men også retten til at skifte religion. Enhver borger kan frit skifte religion i henhold til forfatningen,” siger Youssef Soueif. Han tilføjer dog, at der kan være områder, især i landområder, hvor det i praksis kan være forbundet med vanskeligheder i forhold til familien at skifte religion.
 
Ærkebiskop Soueif fortæller samtidig, at der i Tripoli i det nordlige Libanon, hvor han bor, er gode relationer mellem kristne og muslimer.
 
”Vi har platforme, hvor præster og sheikher (imamer) mødes, og vores hustruer og børn mødes også i forskellige sammenhænge. Vi ønsker ikke som kristne at leve i en ghetto. Det er vigtigt med dialog – også i hverdagslivet. Dialog er ikke blot højtravende intellektuelle samtaler. Det er også vigtigt med dialog i hverdagen,” siger Youssef Soueif og fortæller, at han forleden fx blev inviteret til bryllup hos en højtstående muslim i byen og bedt om at deltage i ceremonien.
 
Står over for store udfordringer
Trods de frie forhold er der store udfordringer – ikke mindst økonomisk, men også i forhold til den religiøse tænkning.
 
”Libanon er kendt for vores religionsfrihed, men vi kan frygte, at den vil forsvinde. Der er tendenser til at ændre Libanons identitet,” siger Youssef Soueif. Denne identitet er blandt andet beskrevet i forfatningen, og den blev bekræftet i Taif-aftalen, som afsluttede den libanesiske borgerkrig i 1990. Heri står der, at ”Libanon er en demokratisk parlamentarisk republik, som bygger på respekt for borgerlige frihedsrettigheder, især ytrings- og trosfrihed, på social retfærdighed og på, at alle borgere er lige i forhold til rettigheder og pligter, uden forskelsbehandling eller præference.”
 
”Vi ser nu en tilstedeværelse af fundamentalistiske grupper, der ikke kun er sociale aktører, men også tæller religiøse hardlinere, som introducerer tolkninger af islam, der kan være langt fra den historiske tradition i Libanon for sameksistens mellem samfundene. Den grundlæggende opfattelse i det libanesiske samfund er, at man ikke ønsker en ændring af Libanons identitet.”
 
”Det er positivt, men stadig noget, vi skal kæmpe for, især gennem uddannelse. Vi arbejder på at påvirke måden at tænke på gennem programmer og sociale og humanitære initiativer," siger ærkebiskop Soueif. I hans stift driver ærkebispedømmet 16 skoler – ved siden af ​​mange andre skoler, der tilhører kristne ordener og organisationer, og hvor langt størstedelen af ​​eleverne er muslimer.

 
Ærkebiskop Youssef Soueif fortalte ved et møde med tænketankens medlemmer om den aktuelle situation for kristne i Libanon. (Foto: Bent Dahl Jensen)

Store økonomiske vanskeligheder får mange til at udvandre
Økonomien er en anden stor udfordring – ikke blot blandt kristne, men i hele samfundet.
 
”Vi står over for en økonomisk krise, som ikke er set siden Første Verdenskrig, og mange mennesker lider. Inflationen er stigende, 85-90 % af befolkningen er fattige, og i mange familier er indkomsten for begrænset. I vores kirke oplever vi, at mange forlader landet, da de ikke længere kan yde den nødvendige støtte til deres familier, herunder et få antal præster,” siger ærkebiskop Soueif.
 
Antallet af kristne i Libanon er faldet i de seneste år, og lige nu flygter flere af de kristne til andre lande på grund af den økonomiske krise. "Vi opfordrer indtrængende immigranterne til at huske deres hjemland Libanon. Samtidig hjælper støtten fra den libanesiske diaspora mange tilbageværende libanesere til at overleve." tilføjer han. Flere andre organisationer yder også støtte.
 
Læs mere
Ærkebiskop: Libanons ødelagte økonomi presser landets kristne, Kristeligt Dagblad, 08-03-2022 (betalingsartikel)

Vagthund advarer om, at den russiske invasion kan føre til ”betydelig undertrykkelse” af religionsfriheden i Ukraine

USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) advarer om, at den russiske invasion af Ukraine kan føre til en ”betydelig religiøs undertrykkelse” i landet.
 
”I de områder af Ukraine, der blev besat af Rusland i 2014, har vi set den russiske regering bruge grundløse anklager om religiøs ekstremisme og terrorisme til at retfærdiggøre endeløse ransagninger og masseanholdelser og til at lukke religiøse institutioner, der ikke passer ind i dens snævre fortolkning af 'traditionel' religion,” siger Khizr Khan, der er et af kommissionens medlemmer.
 
”Krim-tatariske muslimer – som modsætter sig den russiske besættelse af deres hjemland – bliver rutinemæssigt anklaget for terrorisme baseret på deres etnisk-religiøse identitet snarere end nogen form for materielle beviser. Mange af disse personer får fængselsstraffe på op til 20 år. Den russiske regerings aggression mod religionsfrihed er en indikator for, at meget værre vil følge, da vi bestemt ser en risiko for, at dette mønster gentages, når Rusland ekspanderer ind i Ukraine,” tilføjer Khizr Khan.
 
Den russiske invasion har allerede beskadiget adskillige religiøse bygninger, skriver USCIRF. Blandt de beskadigede bygninger er et ortodokst kloster fra 1500-tallet, hvor tæt ved 1.000 civile havde søgt tilflugt, og en moské i Mariupol, hvor 80 civile havde søgt beskyttelse.
 
Bøder til religiøse samfund for at anvende forkert navn
I 2021 blev seks religiøse samfund på den russisk-besatte Krim halvø idømt bøder, fordi de ikke havde anvendt deres fulde navn på hjemmesider, sociale medier eller i andre sammenhænge. Tre religiøse samfund fik advarsler og et tiende fik en mundtlig irettesættelse for lignende forseelser, oplyser Forum 18. De ti samfund var fordelt på ni kristne og et muslimsk.
 
Forum 18 er en norsk nyhedstjeneste, der er opkaldt efter artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og den tilsvarende artikel i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Nyhedstjenesten arbejder med udgangspunkt i disse artikler for religionsfrihed og friheden til at have en overbevisning.
 
I et tilfælde fik et trossamfund en bøde, fordi der manglede et ”i” i et opslag på Facebook. Her havde trossamfundet anført sit navn som: "Local Religious Organisation Synagogue of Messianic Jews 'Havah Nagilah' Yevpatoriya" i stedet for det officielle navn: "Local Religious Organisation Synagogue of Messianic Jews 'Havah Nagilah' in Yevpatoriya". Det kostede samfundet en bøde, der svarer til en gennemsnits månedsløn. Fem andre trossamfund fik bøder i samme størrelse for lignende forseelser.
 
Læs mere
USCIRF Warns of Potential for Significant Religious Oppression in Ukraine, USCIRF.gov, 16-03-2022
CRIMEA: Churches, mosque fined for failing to use full name, Forum18.org, 01-03-2022
Du kan læse tidligere numre af nyhedsbrevet her.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.

I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, ​Europa-Parlamentet og lignende institutioner, ​United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.

Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
 
Hjemmeside: Tffk.dk

 
Twitter
Facebook
Website
Copyright © 2023 Tænketanken for Forfulgte Kristne, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp