En kristen familiefar i Kabul blev tidligere i august arresteret af Taleban-krigere, oplyste Religion News Service den 17. august. Resten af familien flygtede, da de frygter for deres liv. Oplysningerne kommer fra den afghansk-fødte Ali Ehsani, der har haft kontakt til familien i nogle måneder. Han flygtede som 8-årig sammen med sin bror, efter at islamiske ekstremister havde dræbt børnenes forældre. I 2003 kom Ali Ehsani efter fem års flugt til Rom, hvor han har studeret jura og nu arbejder som lærer. Han er desuden engageret i at hjælpe afghanske kristne.
Ali Ehsani kom i kontakt med familien i Kabul via en afghaner, der studerede i Rom. Han begyndte at kommunikere med familien for omkring et halvt år siden via et socialt medie. Efter nogle måneder fandt han ud af, at de var katolikker, som ønskede åndelig vejledning. Han begyndte derfor at streame gudstjenesterne fra Rom, som de så kunne se i Kabul.
"Det opdagede deres naboer en dag, og de afslørede dem for to uger siden. Det resulterede i, at manden blev anholdt for seks dage siden,” sagde Ali Ehsani, da han talte med Religion News Service den 16. august 2021. ”Resten af familien blev tvunget til at flygte, og de ved ikke, hvor han befinder sig."
Kristen familie forsøger at komme ud af Afghanistan
En anden familie, der er konverteret til kristendommen, frygter også for deres liv efter Talebans magtovertagelse, og derfor prøver de at komme ud af Afghanistan.
I begyndelsen af august, hvor Taleban var på fremmarch mod hovedstaden Kabul, sendte de et nødråb om hjælp: ”Nogle af vores slægtninge, som kender til vores tro på Jesus Kristus, har flere gange givet os dødstrusler. De har nu tilsluttet sig Taleban, og så snart Taleban tager magten, vil de som det første dræbe dem, der har forladt den islamiske religion,” skriver parret i et brev, der er artiklens forfatter bekendt. Manden fik for nogle år siden afslag på asyl i Danmark og blev sendt tilbage til Afghanistan.
Flere medier, heriblandt Religion News Service, har bragt oplysninger om, at Taleban-krigere går fra dør til dør for at finde kristne - og henretter dem, hvis de nægter at give afkald på deres kristne tro.
Næsten alle afghanske kristne er konvertitter
Mange afghanske kristne ønsker at flygte fra deres hjemland, fordi de frygter for deres liv, efter at Taleban har taget magten i landet. Næsten alle afghanske kristne er konverteret fra islam eller børn af forældre, der er konverteret.
Frygten næres blandt andet af beretninger om Talebans overgreb i de seneste uger. Taleban har ifølge en række medier og en udtalelse fra FN-eksperter tvunget unge piger og enker til at gifte sig med Taleban-krigere, og de oplæres til at følge Talebans strenge fortolkning af islam. Kristne familier er bange for, at unge kristne piger tvinges til at gifte sig med Taleban-krigere.
Afghanske kristne har i forvejen i mange år holdt gudstjenester i små hemmelige netværk for at undgå diskrimination og forfølgelse, og fordi der ingen offentlige kirker er i landet. Derfor er det vanskeligt at danne sig et præcist billede af, hvor mange afghanske kristne der er i landet anno 2021. En undersøgelse i 2015 anslog – som et moderat skøn – at 3.300 muslimer var konverteret til kristendommen i Afghanistan siden 1960. Det vides dog ikke, hvor mange af dem der er i Afghanistan i dag. USA’s udenrigsministerium skriver i sin 2020-rapport om international religionsfrihed, at der ikke findes pålidelige skøn over antallet af kristne i Afghanistan. I 2010 anslog ministeriet, at der var mellem 500 og 8.000 kristne i Afghanistan.
En del afghanske kristne er i de senere år flygtet til andre lande pga. chikane og forfølgelse. Mange er flygtet til Indien, hvor der er et samfund af afghanske kristne. I 2013 var der ifølge en artikel i The New York Times alene i New Delhi mellem 200 og 250 kristne konvertitter, der var flygtet fra Afghanistan af frygt for de afghanske myndigheder og Taleban.
Blandt de afghanske flygtninge, der har søgt asyl i Danmark i de senere år, har der også været et antal kristne. Andre afghanske asylansøgere er konverteret, efter at de er kommet til Danmark. Nogle af dem har fået asyl her i landet, mens andre har fået afslag og er sendt tilbage til Afghanistan.
Kristne holder gudstjeneste i private hjem af frygt for diskrimination og forfølgelse
Afghanske kristne lever i konstant frygt for at blive afsløret som kristne, og de er tilbageholdende med at afsløre deres religiøse identitet for andre, fremgår det af 2020-rapporten fra USA’s udenrigsministerium om international religionsfrihed.
Kristne oplever ifølge rapporten, at der på sociale medier og i offentligheden er en fjendtlig holdning over for konvertitter og kristen mission. Nogle personer, som ønsker at høre mere om kristendommen eller er konverteret, har modtaget trusler, herunder dødstrusler, fra familiemedlemmer. Desuden risikerer mennesker, der konverterer fra islam, at miste deres arbejde, at blive udstødt af familie og lokalsamfund, at få deres ægteskab annulleret og muligvis dødsstraf, hedder det i rapporten. Der er ifølge ministeriet ikke kendskab til, at nogen er blevet retsforfulgt for frafald fra islam (apostasi) i 2020 eller de foregående seks år.
Begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side ligger på et højt niveau i Afghanistan, fremgår det af den seneste rapport fra tænketanken Pew Research Center, og det samme gælder krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire grupper – alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau. Krænkelserne rammer både muslimer og sikher, hinduer, kristne og andre ikke-muslimske mindretal.
Både begrænsningerne af religionsfriheden fra statens side og krænkelserne i civilsamfundet i Afghanistan har i de seneste år ligget på et "højt niveau" - og langt højere end gennemsnittet på verdensplan.
Næsten alle Afghanistans 37,5 millioner indbyggere er muslimer. Muslimerne anslås at udgøre 99,7 % af befolkningen, og de ikke-muslimske mindretal kan tælles i tusinder. De største ikke-muslimske mindretal er hinduer, sikher, baha’ier og kristne.
Hovedparten af de afghanske muslimer er sunnier, mens 10-15 % er shiamuslimer, og de er det religiøse samfund, som har været udsat for flest voldelige angreb i de seneste år.
19 angreb mod moskéer, templer og andre religiøse mål i 2020
FN’s hjælpeorganisation i Afghanistan (UNAMA) oplyser i sin seneste årsrapport, at der i 2020 var 19 tilfælde, hvor grupper i opposition til regeringen angreb helligdomme, religiøse ledere og deltagere ved religiøse ceremonier.
Den islamistiske gruppe ISIS-KP stod bag 10 angreb, hvor i alt 112 civile blev dræbt og 196 såret. (ISIS-KP, eller blot ISIS-K, blev dannet i januar 2015 af tidligere Taleban-krigere. Gruppen svor troskab til lederen af Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Forkortelsen K står for Khorasan, der er en gammel betegnelse for Afghanistan og de omkringliggende områder, og P’et står for Provinsen.) UNAMA oplyser, at angrebene hovedsageligt var rettet mod den shiamuslimske minoritetsbefolkning, hvoraf de fleste tilhører den etniske gruppe hazara, men ISIS-KP stod også bag angreb mod sikher og sufier.
Islamister angriber også muslimer og moskéer
Hovedparten af de voldelige angreb mod religiøse ledere og helligdomme i Afghanistan i de seneste år er begået af de islamistiske bevægelser Taleban og ISIS-KP, og de fleste angreb er rettet mod muslimer og moskéer. Nedenfor omtales blot nogle få af disse angreb.
I februar 2020 dræbte uidentificerede bevæbnede mænd en person, der bad i en shiamuslimsk moské i Herat. Og fem børn blev dræbt og tre andre såret, da en bombe eksploderede ved en sunnimuslimsk koranskole i Kunduz-provinsen.
I juni 2020 berettede medierne om to angreb mod sunnimuslimske moskéer, der blev betegnet som regeringsvenlige. Den 2. juni eksploderede en bombe inde i Wazir Akber Khan-moskéen i Kabul under aftenbønnen og dræbte imamen og en anden bedende. ISIS-KP tog ansvaret for angrebet. Ti dage senere blev fire mænd, heriblandt imamen, dræbt, da de var samlet til fredagsbøn i Sher Shah Suri moskéen i Kabul. Efter disse angreb krævede de gejstlige, at regeringen sørgede for beskyttelse af religiøse personer.
I juni 2020 dræbte Taleban imamen fra en moské i Baghlan-provinsen, fordi han havde udført begravelsesritualer for en lokal politimand.
I oktober 2020 stod ISIS-KP bag et angreb mod et uddannelsescenter i et overvejende shiamuslimsk kvarter i Kabul, hvor en selvmordsbomber dræbte 24 personer og sårede 57.
I december 2020 dræbte Taleban imam Mawlawi Ghullam Sakhi Khatib i Farah-provinsen, fordi han havde været regeringsvenlig i sin forkyndelse. Det er et af flere eksempler på, at Taleban har dræbt eller truet religiøse ledere, hvis forkyndelse var i modstrid med Talebans fortolkning af islam eller bevægelsens politiske dagsorden.
25 dræbt ved angreb i sikh-tempel i 2020
Afghanistans i forvejen små religiøse mindretal er blevet mindre i de seneste år. Antallet af sikher var ved udgangen af 2020 faldet til under 400, sammenlignet med 600 året før. Hindu-ledere anslår, at der er færre end 50 hinduer tilbage i Afghanistan. De er alle mænd, primært forretningsfolk, og deres familier bor i andre lande. Religiøse ledere anslår, at der i alt var 1.300 sikher og hinduer i Afghanistan i 2017. Det betyder, at antallet er faldet til omkring en tredjedel i løbet af tre-fire år. Det fremgår af de årlige rapporter fra USA’s udenrigsministerium om religionsfriheden i Afghanistan.
Den seneste rapport viser også, at der i 2020 var flere angreb på sikher. I marts 2020 blev 25 personer dræbt og 11 såret, da bevæbnede mænd angreb et sikh-tempel (gurdwara) i Kabul. Den islamistiske gruppe ISIS-KP tog ansvaret for angrebet. Der fandt et nyt angreb sted ved begravelsen af ofrene for angrebet i templet. Her blev en person såret. Efterfølgende flygtede omkring 200 sikher til Indien, fordi de frygtede for deres sikkerhed i Afghanistan. Ifølge 2020-rapporten fra USA’s udenrigsministerium kan sikher og hinduer udøve deres respektive religioner offentligt. Deres religiøse ledere siger videre, at sikher og hinduer er udsat for verbal chikane fra nogle muslimer, og at deres børn blev chikaneret af medstuderende i offentlige skoler – i nogle tilfælde i et sådant omfang, at forældrene trak børnene ud af skolen. Sikher og hinduer bliver i nogle tilfælde også chikaneret eller udsat for trusler i forbindelse med begravelser.
Nyhedsbureauet AP skrev i september 2020, at sikh- og hindu-samfundene i Afghanistan engang talte 250.000 medlemmer, men at antallet har været faldende i en årrække – til færre end 700 i efteråret 2020. Årsagen er ifølge nyhedsbureauet diskrimination og utilstrækkelig beskyttelse fra regeringens og myndighedernes side. Og de seneste angreb fra ISIS-KP har yderligere forstærket udvandringen. I 2018 blev 19 mennesker, heriblandt flere sikher, dræbt, da ISIS-KP gennemførte et selvmordsangreb i byen Jalalabad.
Religion i Afghanistan
• Der bor 37,5 millioner mennesker i Afghanistan. De største etniske grupper er: Pashtuner (38 %), tadsjikere (25 %), hazaraer (19 %) og usbekere (6 %).
• 99,7 % af befolkningen er muslimer, og de religiøse mindretal udgør tilsammen mindre end 0,3 % af befolkningen (anslået 2009).
• Blandt muslimerne er 85-90 % sunnier, og 10-15 % er shiaer. Der er usikkerhed om de statistiske oplysninger om muslimer. Shialedere mener, at de udgør 20-25 % af befolkningen, mens sunni-ledere mener, at shiaandelen ligger på 10 %. Omkring 90 % af shiamuslimerne er etniske hazaraer.
Der er ingen offentlige kirker i Afghanistan, efter at en protestantisk kirke blev ødelagt i marts 2010. Den eneste tilbageværende kirke er det katolske kapel Our Lady of Divine Providence Chapel, der ligger på samme grund som Italiens Ambassade i hovedstaden Kabul, og den må ikke benyttes af afghanske statsborgere.
Den ødelagte kirke blev bygget i 1970 på en lejet grund, som der var indgået en 99-årig lejeaftale om. Ifølge en rapport fra USA's udenrigsministerium om international religionsfrihed blev kirken ødelagt af manden, der ejede grunden, og det lykkedes ikke lejerne at få domstolene til at forhindre det. Der er ikke oplyst noget om kirkens beliggenhed.
Katolsk kirke på den italienske ambassade i Kabul
Historien bag Our Lady of Divine Providence Chapel går tilbage til tiden efter 1. Verdenskrig. Da Afghanistan blev selvstændigt i 1919, anerkendte Italien som det første land uafhængigheden. Og da den afghanske regering spurgte, hvordan den kunne takke Italien, bad den italienske regering om at få lov til at bygge et katolsk kapel i den afghanske hovedstad. I den italiensk-afghanske traktat fra 1921 blev der derfor indføjet en klausul, som gav Italien ret til at bygge et kapel inde på sin ambassade i Kabul.
Kapellet blev indviet i 1933, og bortset fra et lille kors ved indgangen er der ingen kristne symboler udvendigt på bygningen.
I 2007 fortalte kirkens daværende præst, fader Giuseppe Moretti, at der deltog 150 personer i søndagsmesserne i kapellet, som kun er beregnet til 100 personer. Da avisen Wall Street Journal seks år senere skrev en reportage fra kirken, var der 60 deltagere til søndagsmessen.
Kirkens historie i Afghanistan går flere hundrede år tilbage
Den kristne kirke har ikke én lang, fortløbende historie i Afghanistan, mens dens rødder går flere hundrede år tilbage i tiden. Nedenfor bringes nogle nedslag fra historien.
• I 424 etablerede Østens Kirke (også kaldet den nestorianske kirke) et bispedømme i Herat. I det 6. århundrede blev bispedømmet ophøjet til et ærkebispedømme, og i det 9. århundrede oprettede Den Syrisk-ortodokse Kirke også et ærkebispedømme i Herat. Der er fortsat spor af det kristne samfunds tilstedeværelse i byen, idet et distrikt uden for selve byen hedder Injil, som er det arabiske ord for evangelium. Der var kristne i Herat indtil mindst 1310.
• Fra sidste halvdel af 600-tallet og i de følgende århundreder førte arabiske muslimers missionsvirksomhed til, at mange afghanere tilsluttede sig islam. I løbet af 1300-tallet blev Østens Kirke næsten fuldstændig udryddet i Afghanistan.
• Fra 1735 og frem til 1897 var der et armensk-ortodoks sogn i Kabul.
• Den katolske nonneorden Jesu Små Søstre begyndte omkring 1956 at arbejde i Afghanistan, og de var der ”som afghanere blandt afghanere” frem til 2016 – både under den sovjetiske besættelse i 1979-1989, Talebans styre fra 1996 til 2001 og andre magthavere.
• I 1959 bad USA’s præsident Dwight D. Eisenhowerden daværende konge afghanske konge om tilladelse til at bygge en protestantisk kirke i Kabul, som kunne bruges af diplomater og andre udstationerede udlændinge i Afghanistan. Det indvilgede kongen i, og kirkens grundsten er dateret 17. maj 1970. Kirken blev ødelagt i sommeren 1973 – og blev ikke genopført.
USA’s kommission for international religionsfrihed (USCIRF) fordømte i slutningen af juni en række domme og retsafgørelser i Algeriet, som begrænser kristnes religionsfrihed i landet.
Kommissionen oplyser, at en appeldomstol i i byen Oran den 22. marts 2021 stadfæstede en dom på fem års fængselsdom, som den 42-årige Hamid Soudad var idømt for at have fornærmet profeten Mohammad.
Den 2. juni beordrede en forvaltningsdomstol i Oran, at tre protestantiske kirker, der var blevet tvangslukket af regeringen i 2020, skulle forsegles. De tre kirker, der alle ligger i den vestlige Oran-provins, har appelleret regeringens beslutning om at lukke kirkerne.
Den 6. juni blev præsten ved den ene af de tre kirker, Rachid Mohamed Seighir, og boghandleren Nouh Namimi hver idømt et års fængsel og en bøde 200.000 dinarer (ca. 9.500 DKK) ved en domstol i Oran for at have distribueret materialer, der kan underminere en muslims tro. Dommen var udfaldet af en appelsag, idet de oprindeligt havde fået en dom på to års fængsel og en bøde på 500.000 dinarer (ca. 23.750 DKK).
”Disse retsafgørelser er åbenlyse forsøg på at nægte algeriske kristne deres ret til religions- og trosfrihed,” siger USCIRF-kommissær Frederick A. Davie. USCIRF’s formand, Nadine Maenza, siger, at dommene viser, ”at landet er på vej i den forkerte retning”.
Flere protestantiske kirker er blevet lukket
USCIRF oplyser i sin seneste årsrapport, at myndighederne i Algeriet siden 2017 har tvunget 13 protestantiske kirker til at lukke med henvisning til, at de ikke er registrerede. Ifølge kirkerne har de søgt om at blive registreret, men de har aldrig fået svar på deres ansøgninger. Det fremgår også af rapporten, at myndighedernes COVID-19-restriktioner har været strengere over for protestantiske kristne end over for muslimer og katolske kristne. Efter nedlukningen fik de store moskéer som de første lov at åbne igen. Senere fik katolske kirker også lov at åbne, mens protestantiske kirker skulle forblive lukkede.
Udover de 13 protestantiske kirker, der er blevet lukket, har yderligere syv fået ordre til at stoppe deres aktiviteter, oplyste magasinet Christianity Today i juni. Samtidig fortalte magasinet nyheden om, at en historisk kirke i havnebyen Mostaganem, der i flere år ikke har været brugt som kirke, er blevet leveret tilbage til Algeriets Protestantiske Kirke. Kirken, der stammer fra den franske kolonitid, blev i 1976 udlånt til Sundhedsministeriet. Da sundhedsklinikken flyttede i 2012, gav den lokale guvernør stedet til en islamisk velgørenhedsforening. Algeriets Protestantiske Kirke anlagde sag, og den blev i 2019 afgjort til kirkens fordel. Men på grund af en meget anspændt situation på det tidspunkt, hvor bl.a. de tre største protestantiske menigheder blev lukket ned, blev domstolsafgørelsen ikke effektueret dengang. Men det blev den tidligere på sommeren til stor glæde for algeriske kristne.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
