Danmark: Tre ud af 10 hadforbrydelser i 2021 havde et religiøst motiv
Rigspolitiet registrerede i 2021 521 hadforbrydelser i Danmark. Det er et fald på 18 procent i forhold til året før, hvor der blev registreret 635 hadforbrydelser. Det fremgår af Rigspolitiets statistik om hadforbrydelser i 2021, der blev offentliggjort den 18. januar 2023. Knap halvdelen (49 procent) af hadforbrydelserne var racistisk motiveret, 31 procent var religiøst motiveret, og 20 procent var motiveret af offerets kønsidentitet eller seksuelle orientering.
Tallene for 2021 adskiller sig ikke væsentligt fra gennemsnittet for 5-års perioden 2017-2021. Her havde 54 procent af hadforbrydelserne et racistisk motiv, 30 procent var religiøst motiveret, mens 16 procent har været motiveret af offerets kønsidentitet eller seksuelle orientering. Rigspolitiets statistikker over hadforbrydelser før 2017 er opgjort efter en anden metode, og derfor kan tallene fra årene før 2017 ikke sammenlignes med opgørelserne for de seneste fem år.
Religiøst motiverede hadforbrydelser rammer især jøder og muslimer
Der var færrest religiøst motiverede hadforbrydelser i 2018, hvor der blev registreret 112 forbrydelser, hvori der indgik et religiøst hadmotiv. Antallet steg i de følgende år til 194 i 2020, inden det faldt til 164 i 2021.
Billedtekst
Det er især jøder og muslimer, der har været mål for religiøst motiverede hadforbrydelser. Målt på perioden fra 2017 til 2021 som helhed har 49 procent været rettet mod muslimer, 36 procent mod jøder, 10 procent mod kristne og 4 procent mod personer fra andre trossamfund. (Summen af tallene er 99, hvilket skyldes afrunding af tallene.) Tallene varierer en del fra år til år.
Billedtekst
I alle årene – bortset fra 2021 – har hovedparten af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod muslimer. I 2019 lå andelen på 61 procent. Rigspolitiet skriver, at det til en vis grad er forventeligt, at politiet modtager flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger, da muslimer udgør den største religiøse minoritetsgruppe i Danmark.
Andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder har varieret meget gennem perioden. Den var lavest i 2018 (23 procent) og højst i 2021 (57 procent). Rigspolitiet skriver, at knap halvdelen af sagerne vedrørende jøder i 2021 ”hidrører fra en enkelt persons aktiviteter. Hvis de sager, som relateres til denne person, udskilles fra det samlede antal sager vedrørende jødedom i både 2020 og 2021, ville der være færre sager vedrørende jødedom i 2021 end i 2020.” Der er ikke oplyst yderligere om, hvilke aktiviteter der er tale om fra ”denne person”.
Andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne har også varieret en del – fra 3 procent i 2021 til 21 procent i 2017. Omkring halvdelen af de 25 sager i 2020 handler om trusselsbeskeder, der blev sendt på sms til flere sognepræster i april og maj 2020. Over 40 procent af de 30 sager i 2017 vedrører konvertitter, der var konverteret fra islam, og af den grund blev udsat for hadforbrydelser.
For perioden som helhed har godt 4 procent af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod medlemmer af andre trossamfund, heriblandt Jehovas Vidner og hinduer. Andelen svinger fra 2 procent i 2020 og 2021 til 8 procent i 2018.
Eksempler på hadforbrydelser
Rapporten indeholder to eksempler på religiøst motiverede hadforbrydelser.
· Vold: ”Forurettede, der var konverteret til islam og bar tørklæde, blev i en bus konfronteret af en kvinde, der ytrede sig i kritiske vendinger om forurettedes religion. Da forurettede skulle af bussen, blev hun slået en gang i maven af kvinden.”
· Hærværk: ”Hærværk begået imod murværk ind til jødisk begravelsesplads. Rødlig substans smurt på murværk, og der var opsat flyveblade med antisemitisk indhold.”
Hvad er en hadforbrydelse? En hadforbrydelse består af to elementer: 1. En kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk. 2. Et hadmotiv – offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Kilde:Hadforbrydelser i 2021, Rigspolitiet, 18-01-2023
Ny rapport: Kinas officielle religiøse sammenslutninger er medskyldige i landets krænkelser af religionsfriheden
De officielle, statskontrollerede religiøse organisationer i Kina er medskyldige i det kinesiske kommunistpartis systematiske, løbende og grove krænkelser af religionsfriheden, fordi de aktivt hjælper med at håndhæve regeringens restriktive politik over for trossamfund og religiøse grupper i Kina. Det konkluderer USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) i en ny rapport, der blev offentliggjort i slutningen af december 2022. USCIRF tilføjer, at de officielle religiøse organisationer på den anden side ”ironisk nok” også er ofre for Kommunistpartiets religionspolitik, fordi de er frataget muligheden for oprigtigt at udøve deres religion uden statslig indblanding. Og enhver form for illoyalitet og offentlig uenighed med Kommunistpartiet og regeringen fører til strenge straffe, skriver USCIRF.
Fem religioner/trosretninger er officielt anerkendt i det ateistiske Kina. Det er buddhisme, taoisme (daoisme), katolicisme, protestantisme og islam, og de styres hver især af organisationerne: Den Kinesiske Buddhistsammenslutning, Den Kinesiske Taoistsammenslutning, Kinas Katolske Patriotiske Sammenslutning (og herunder søsterorganisationen Bispekonferencen i den Katolske Kirke i Kina), den protestantiske Tre-Selv Patriotiske Bevægelse (og herunder søsterorganisationen Kinas Kristne Råd) samt Kinas Islamiske Sammenslutning. Den kinesiske regerings administration for religiøse anliggender fører tilsyn med disse organisationer, som har ansvar for at administrere deres egne trosretninger, hvilket blandt andet indebærer, at de løbende fører tilsyn og kontrol med de menigheder og religiøse grupper, der er registreret af de kinesiske myndigheder. Det fører, ifølge USCIRF-rapporten, ofte til undertrykkelse af uafhængige grupper som fx protestantiske huskirker og undergrundskatolikker, muslimske uighurer og tibetanske buddhister, der ikke ønsker at tilslutte sig de officielt anerkendte religiøse organisationer.
”Kinalisering af religion”
USCIRF skriver, at de statskontrollerede religiøse organisationer spiller en integrerende rolle i gennemførelsen af den kinesiske regerings politik for ”sinicisering af religion”. Sinicisering betegner en assimileringsproces, hvor ikke-han-kinesiske samfund i Kina påvirkes af den dominerende han-kinesiske stat på en række områder, herunder religion, kultur og livsstil. Begrebet kan også oversættes til kinalisering.
I de senere år har de nationale religiøse organisationer udgivet ”Fem-års Siniciserings Arbejdsplaner”, som indeholder nogle fælles temaer – blandt andet om patriotisme og loyalitet over for Kommunistpartiet og Kinas politiske system. Arbejdsplanerne tilstræber også at sinicisere fortolkningen af religiøse doktriner, prædikener, ritualer og arkitektoniske stilarter på tilbedelsessteder med henblik på at tilpasse dem til Kommunistpartiets ideologiske og politiske krav. Fx har statskontrollerede religiøse organisationer været involveret i at ændre, censurere og kontrollere indholdet af kristne, islamiske og tibetanske buddhistiske religiøse tekster (bl.a. Bibelen og Koranen), doktriner, prædikener og salmer for at sikre, at de er i overensstemmelse med Kommunistpartiets fortolkning af religion og partiets politiske mål.
”Disse organisationer har også hjulpet med at gennemføre regeringens siniciseringsplaner om at nedrive, fjerne eller ændre tilbedelsessteder (såsom moskéer, kirker og templer), arkitektoniske stilarter og religiøse symboler (såsom kors på kirker og kupler på moskéer), som blev anset for at være for udenlandske eller ikke var tilstrækkeligt siniciseret,” skriver USCIRF. Det bemærkes videre i rapporten, at siniciseringspolitikken også rammer de statskontrollerede religiøse organisationer. Fx har nedrivningskampagnerne berørt en række statsgodkendte kirker og religiøse ledere i disse organisationer, der modsætter sig eller protesterer mod regeringens politik, risikerer at blive arresteret eller andre repressalier.
De kinesiske siniciserings- og assimileringskampagner har ramt etno-religiøse minoritetsgrupper som uighurer og tibetanere særligt hårdt, og det er ifølge USCIRF sket med medvirken fra statskontrollerede religiøse organisationer.
Sinicisering af uighurer
I den autonome Xinjiang-region i det nordvestlige Kina er millioner af uighurer og andre muslimer fra den tyrkiske sproggruppe blevet tilbageholdt i koncentrationslejre, alt sammen under påberåbelse af ”genopdragelse”, ”erhvervsuddannelse” og ”bekæmpelse af terrorisme, separatisme og ekstremisme”. Regeringen har tilbageholdt hundredvis af muslimske religiøse ledere og lærde. Blandt dem var Muhammad Salih Hajim, der som den første person oversatte Koranen til uighurisk. Han døde i en sådan lejr. Desuden har myndighederne tvunget uighurer til at give afkald på deres islamiske tro, spise svinekød og samles for at brænde kopier af Koranen. Myndighederne har også forbudt traditionel islamisk praksis såsom at bære skæg og slør, skriver USCIRF, idet kommissionen anfører, at USA’s regering, FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, Europaparlamentet og flere andre landes parlamenter har fastslået, at den kinesiske regerings mishandling af uighurer i Xinjiang er folkedrab og/eller forbrydelser mod menneskeheden.
Sinicisering af tibetanske buddhister
I Tibet har den statskontrollerede Kinesiske Buddhistsammenslutning været involveret i siniciserings-kampagner, som ofte har haft karakter af ”anti-separatisme”-kampagner. I juli 2022 udstedte Buddhistsammenslutningens datterorganisation i Tibet et direktiv om at implementere Kommunistpartiets politik, herunder ”fremme af siniciseringen af tibetansk buddhisme”. Direktivet bagvaskede tibetanernes religiøse overhoved Dalai Lama og opfordrede tibetanske buddhister til at give afkald på ham og hans indflydelse på tibetansk buddhisme for at sinicisere religionen. Kinesiske myndigheder slår rutinemæssigt ned på tibetanere, som besidder billeder af Dalai Lama, og de har beordret tibetanere til at give afkald på ham, hvis de vil have beskæftigelse i den offentlige sektor, skriver USCIRF. Den kinesiske regering har – som en del af siniciseringen – gentagne gange erklæret, at den har den ultimative autoritet til at udpege Dalai Lamas efterfølger.
Rapporten er udarbejdet af Mingzhi Chen, der er senioranalytiker ved USCIRF med Østasien og især Kina, Nordkorea og Vietnam som sit speciale.
Nordkorea er det land, hvor det ifølge missionsorganisationen Open Doors var værst at være kristen i 2022. Det fremgår af organisationens World Watch List 2023 over de 50 lande, hvor kristne er mest udsat for forfølgelse eller diskrimination. Listen bygger på data, der er indsamlet i perioden fra 1. oktober 2021 til 30. september 2022.
”Nordkorea er fortsat et brutalt og fjendtligt sted at bo for kristne. Hvis de opdages af myndighederne, bliver troende enten sendt til arbejdslejre som politiske fanger, hvor forholdene er grusomme, eller dræbt på stedet – og samme skæbne vil overgå deres familier,” skriver Open Doors om forholdene i Nordkorea, hvor der bor 26 millioner mennesker. ”Kristne har absolut ingen frihed. Det er næsten umuligt for troende at samles eller mødes for at tilbede. De, der tør mødes, skal gøre det i største hemmelighed – og løber en enorm risiko. En ny ”anti-reaktionær tankelov” gør det meget klart, at det at være kristen eller besidde en bibel er en alvorlig forbrydelse og vil blive straffet hårdt,” skriver Open Doors, som anslår, at der er 400.000 kristne i Nordkorea, og at titusinder af nordkoreanske kristne holdes fanget i arbejdslejre på grund af deres tro.
Ifølge en rapport, der blev udgivet af The International Bar Association og The Committee for Human Rights i Nordkorea i 2022, bliver især kristne udsat for tortur i nordkoreanske fængsler. ”Det er dokumenteret, at kristne holdes fængslet i længere tid end andre grupper, og vidner har oplyst, at 'identificerede kristne bliver afhørt i længere perioder, normalt under tortur' og udsat for nogle af de værste former for tortur for at tvinge dem til at komme med belastende udsagn mod andre under afhøringen,” stod der i rapporten. Open Doors skriver, at årsagen til denne ekstreme forfølgelse er, at kristendommen ses som en særlig trussel mod den diktatoriske ideologi og ledelsen af landets barbariske regime. Kristne betragtes som fjender af både ledelsen og samfundet generelt.
Afghanistan: Færre overfald og drab på kristne
For et år siden vurderede Open Doors, at forholdene for kristne var værst i Afghanistan. Det skete på baggrund af, at den militante islamistiske gruppe Taleban i august 2021 erobrede magten i landet. På World Watch List 2023 er Afghanistan placeret som nummer 9. Forklaringen er blandt andet, at der har været færre voldelige overfald og drab på kristne end året før, men det betyder ifølge Open Doors ikke, at det er blevet nemmere at være kristen i landet. Efter Talebans overtagelse af magten, er mange kristne af sikkerhedsmæssige grunde flygtet til andre lande, og de måtte efterlade alt, hvad de ejede. Det har også medført, at mange af de små husmenigheder, der mødtes i private hjem, er lukket. Open Doors skriver, at der lever mange kristne blandt de tusindvis af afghanske flygtninge, som nu opholder sig i lande, der grænser op til Afghanistan – ofte under dårlige forhold i lejre for fordrevne mennesker.
Over 360 millioner kristne udsættes for høj grad af forfølgelse eller diskrimination
Der indgår oplysninger om i alt 76 lande i World Watch List 2023, og Open Doors skriver, at flere end 360 millioner kristne udsættes for høj grad af forfølgelse eller diskrimination. Det er samme antal som året før.
Listen omfatter tre kategorier af lande – alt efter om forfølgelsen ligger på et ekstremt, meget højt eller højt niveau. Ligesom i 2022 er der 11 lande, hvor forfølgelsen af kristne ligger på et ekstremt niveau. Det er: Nordkorea, Somalia, Yemen, Eritrea, Libyen, Nigeria, Pakistan, Iran, Afghanistan, Sudan og Indien. I de øvrige 39 lande blandt de 50 øverst placerede ligger forfølgelsen på et meget højt niveau. ”Et meget højt niveau” vil ifølge Open Doors’ metodebeskrivelse sige, at ”udøvelsen af kristen tro er så vanskelig, at de fleste kristne frygter at vidne for deres tro. I nogle tilfælde er forfølgelse begrænset til bestemte områder af landet, hvor kampagner ført mod kristne kan være meget voldelige og langsigtede.”
Flest kristne dræbt i Nigeria
Nigeria er – ligesom året før – det land, hvor flest kristne er blevet dræbt på grund af deres tro. I de 12 måneder, der dækkes af World Watch List 2023, blev 5.014 kristne dræbt i Nigeria – en stigning på 8 procent fra 4.650 i 2022.
I de nordlige delstater, hvor der er indført sharia, udsættes kristne for diskrimination og bliver marginaliseret som andenrangsborgere, skriver Open Doors. Forfølgelse er værst og mest udbredt i nord, hvor militante islamistiske grupper som Boko Haram, ISWAP (Islamisk Stat i Vestafrika-provinsen, der er tilknyttet gruppen, som kalder sig Islamisk Stat, red.) samt militante fulanihyrder i stigende grad arbejder sammen mod kristne og mod muslimer, der ikke støtter deres dagsorden. Angreb på kristne samfund og andre former for vold har ført til, at et stort antal kristne (og andre nigerianere) må bo i lejre for internt fordrevne. Kvinder og børn er særligt udsatte i disse lejre. Børn lider af sundhedsproblemer, og kvinder og piger er sårbare over for menneskehandel, skriver Open Doors.
På verdensplan blev i alt 5.621 kristne dræbt som følge af deres religiøse tilhørsforhold i den periode, der dækkes af 2023-listen – en nedgang på 5 procent fra 5.898 dræbte kristne året før.
Fremskridt i Qatar
Et af de lande, hvor der ifølge World Watch List 2023 er sket forbedringer i forhold til 2022-listen, er Qatar på Den Arabiske Halvø. Landet er rykket fra en plads som nummer 18 på 2022-listen til nummer 34 på 2023-listen. På 2021-listen var Qatar placeret som nummer 29.
Forklaringen på disse op- og nedture er blandt andet, at en række kristne husmenigheder i Qatar ikke fik lov til at holde møder, men forblev lukkede i en periode, da moskéer og indkøbscentre fik lov at åbne igen efter corona-nedlukningen i 2021. Det var en væsentlig årsag til, at Qatar fik en højere placering på World Watch-listen i 2022, end det havde i de foregående år.
Open Doors skriver i forhold til 2023-listen, at der i perioden er rapporteret om mindst én hændelse, hvor udenlandske kristne er blevet opsagt på grund af anklager om missionsaktiviteter (proselytisme) og efterfølgende er blevet udvist af landet.
Bred definition af ”forfølgelse”
Den årlige World Watch List udarbejdes med udgangspunkt i en meget bred definition, hvor ”forfølgelse” forstås som: ”Enhver fjendtlighed, der opleves som et resultat af ens identifikation med Kristus. Dette kan omfatte fjendtlige holdninger, ord og handlinger rettet mod kristne. Denne brede definition omfatter (men er ikke begrænset til) restriktioner, pres, diskrimination, opposition, misinformation, uretfærdighed, intimidering, mishandling, marginalisering, undertrykkelse, intolerance, overtrædelser, krænkelser, udstødelse, fjendtligheder, chikane, mishandling, vold, etnisk udrensning og folkedrab.”
Religiøst motiveret chikane i 189 lande. Rammer især kristne, muslimer og jøder
I 189 af 198 lande og selvstyreområder blev enkeltpersoner og medlemmer af religiøse og ikke-religiøse grupper udsat for en eller anden form for chikane på grund af deres tro eller overbevisning. Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken Pew Research Center, der har kortlagt omfanget af begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i 2020.
I 178 lande udøvede statslige myndigheder chikane af religiøse og/eller ikke-religiøse grupper, hvilket er to færre lande end i 2019. Og i 164 lande blev der udøvet religiøst motiveret chikane af enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet, sammenlignet med 169 lande året før.
Begrebet chikane (harassment) defineres bredt i analysen. Det omfatter både verbal chikane og fysisk chikane. Omfanget af religiøst motiveret fysisk chikane er beskrevet nærmere i artiklen ovenfor.
Kilde: Årlige analyser fra Pew Research Center.
Tallene nedenfor omfatter både verbal og fysisk chikane mod religiøse og ikke-religiøse grupper, og den rammer især kristne, muslimer og jøder. Det fremgår af en tabel, som viser antallet af lande, hvor der forekommer chikane af religiøse og ikke-religiøse grupper.
Tabellen viser også, at antallet af lande, hvor der forekommer religiøst motiveret chikane, har været stigende siden den første analyse i 2007. Dengang var der tale om 152 lande og selvstyreområder. Antallet af lande steg – med enkelte udsving på kurven – til 190 i 2019. I 2020 faldt antallet til 189.
Kristne risikerede i 2020 at blive udsat for chikane i 155 lande og selvstyreområder – mod 107 lande og selvstyreområder i 2007.
Muslimer var i risiko for at blive udsat for chikane i 145 lande – mod 96 lande i 2007.
Jøder var i risiko for at blive udsat for chikane i 94 lande – mod 51 lande i 2007.
Andre religioner, herunder sikher, baha’ier og flere andre grupper, var i risiko for at blive udsat for chikane i 62 lande – mod 33 lande i 2007.
Folkereligioner, herunder traditionelle afrikanske religioner, kinesiske folkereligioner og flere andre, var i risiko for at blive udsat for chikane i 33 lande – mod 24 lande i 2007.
Hinduer var i risiko for at blive udsat for chikane i 21 lande, hvilket er det samme som i 2007.
Buddhister var i risiko for at blive udsat for chikane i 21 lande – mod 10 lande i 2007.
Ikke-religiøse, herunder ateister, er først medtaget som en selvstændig gruppe i 2012. I 2020 risikerede ikke-religiøse at blive udsat for en eller anden form for chikane i 27 lande og selvstyreområder – en stigning fra 3 i 2012.
Tallene i analysen viser, at et antal personer i en gruppe har været udsat for en eller flere former for chikane, men de siger ikke noget om, hvor mange personer i gruppen, der er tale om. Tallene fortæller heller ikke noget om, hvor alvorlig chikanen har været.
Kun 4 procent af verdens befolkning lever i lande, som er sekulære i den forstand, at der er en fuldstændig adskillelse af religiøse og politiske myndigheder, og at der ikke foregår nogen forskelsbehandling på baggrund af religion eller overbevisning. Det konkluderer Humanists International i sin seneste årsrapport, The Freedom of Thought Report 2022, der udkom i december 2022. Humanists International er en international paraplyorganisation for en række humanistiske og andre ikke-religiøse organisationer og enkeltpersoner.
Det er 11. gang, Humanists International udarbejder en rapport om forholdene for ikke-religiøse rundt omkring i verdens lande. Her undersøger organisationen, i hvilket omfang humanister, ateister og andre ikke-religiøse udsættes for diskrimination og undertrykkelse – målt i forhold til 1) bestemmelser i forfatning og lovgivning, 2) uddannelsessystemet og børns rettigheder, 3) familie- og samfundsforhold (herunder religiøse domstole) og 4) ytringsfrihed og muligheden for at ytre humanistiske værdier. Indenfor hver af disse grupper bliver landene inddelt i fem kategorier – alt efter om der hersker ”frihed og lighed”, om forholdene er ”næsten tilfredsfredsstillende” eller om der er ”systemisk diskrimination”, ”alvorlig diskrimination” eller ”grove krænkelser”.
De lande og selvstyreområder, hvor der ifølge Humanists International er en klar adskillelse af religiøse og politiske myndigheder, og ingen diskrimineres på baggrund af tro eller overbevisning, er: Belgien, Bolivia, Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Ecuador, Fiji, Gabon, Gambia, Guinea-Bissau, Holland, Kenya, Kosovo, Nauru, Sao Tomé and Principe, Sierra Leone, Slovenien, Sydafrika, Sydsudan, Taiwan.
Danmark placeret i kategorien ”systemisk diskrimination”
Det understreges i rapporten, at der er en form for politisk sekularisme i flere andre lande, men hvor der samtidig forekommer diskrimination af ikke-religiøse i forhold til trossamfund og religiøse grupper. Det gælder fx Danmark, der placeres i kategorien ”systemisk diskrimination”. Begrundelsen for denne placering er blandt andet, at folkekirken er statskirke, og at den har nogle økonomiske fordele og andre privilegier i forhold til andre trossamfund og ikke-religiøse livssynssamfund.
Mindst diskrimination af ikke-religiøse i sekulære stater
Humanists International skriver ved præsentationen af årsrapporten, at fraværet af en sekulær stat øger risikoen for diskrimination og undertrykkelse af ikke-religiøse mennesker.
’
Præsidenten for Humanists International, Andrew Copson, siger: ”Dette års rapport dokumenterer en klar og systematisk diskrimination af humanister og ikke-religiøse mennesker, og denne diskrimination er mest udbredt i lande med mindst statslig sekularisme. Statslig sekularisme ser ud til at være en forudsætning for fuld nydelse af retten til religionsfrihed eller til at have en overbevisning.”
Organisationen skriver, at 70 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor humanistiske værdier bliver kraftigt undertrykt, og hvor det er umuligt fuldt ud at udøve sin ret til religionsfrihed eller til at have en overbevisning.
FN-eksperter opfordrer Pakistan til at hindre tvangsomvendelser og tvangsægteskaber med børn fra religiøse mindretal
En række FN-eksperter opfordrede midt i januar indtrængende den pakistanske regering til ”at tage øjeblikkelige skridt for at forhindre ”bortførelser, tvangsægteskaber og omvendelse af mindreårige piger og unge kvinder fra religiøse mindretal i Pakistan. Blandt eksperterne er FN’s Specialrapportør om Religions- og Trosfrihed, Nazila Ghanea.
Opfordringen kommer på baggrund af en rapport, der bygger på syv konkrete sager, hvor piger og unge kvinder i alderen 13-20 år blev bortført og angiveligt tvunget til at konvertere til islam og gifte sig mod deres vilje. De bortførte piger og unge kvinder kom fra hindu og kristne samfund i Pakistan. ”I seks af de syv tilfælde var offeret angiveligt mindreårig på det tidspunkt, hvor tvangsægteskabet blev indgået, og der blev ikke givet samtykke fra deres værger,” hedder det i rapporten.
”Denne praksis med at bortføre piger og unge kvinder fra religiøse mindretal og tvinge dem til at gifte sig og konvertere til islam mod deres vilje er angiveligt udbredt i Pakistan, og den rammer især hinduer og kristne. Ofrene bliver angiveligt ført væk fra deres hjembyer eller de provinser, de stammer fra, uden mulighed for at komme i kontakt med deres familier. Derefter bliver de angiveligt voldtaget og/eller tvunget til at gifte sig og konvertere til islam, nogle gange under trussel om vold og med medvirken af religiøse gejstlige. Disse kvinder og piger bliver derefter efter sigende tvunget af deres bortførere til at møde op ved domstolene og afgive vidnesbyrd og/eller underskrive officielle dokumenter, der vidner om, at de er myndige og har giftet sig og er konverteret til islam af egen fri vilje. Denne tvang finder efter sigende sted under truslen om vold mod dem eller deres familier,” hedder det videre i rapporten.
Opfordring til Pakistan om øjeblikkelig handling
”Vi er dybt foruroligede over at høre, at piger helt ned til 13 år bliver kidnappet fra deres familier, smuglet til steder langt fra deres hjem, tvunget til at gifte sig med mænd, nogle gange dobbelt så gamle, og tvunget til at konvertere til islam, alt sammen i strid med internationale menneskerettigheder. Vi er meget bekymrede over, at sådanne ægteskaber og omvendelser finder sted under trussel om vold mod disse piger og kvinder eller deres familier,” skriver FN-eksperterne.
De opfordrer på den baggrund indtrængende Pakistans regering ”til at tage øjeblikkelige skridt for at forhindre og grundigt undersøge disse handlinger objektivt og i overensstemmelse med national lovgivning og internationale menneskerettighedsforpligtelser”. Og de konstaterer, at de hidtidige lovinitiativer, der skulle forhindre tvangsomvendelser, ikke har haft den ønskede effekt. Tværtimod tyder det ifølge rapporten på, at disse såkaldte ægteskaber og tvangsomvendelser finder sted med medvirken af religiøse myndigheder, sikkerhedsstyrker og retssystemet. Blandt andet bliver domstolene anklaget for ukritisk at acceptere svigagtige beviser fra gerningsmænd om deres ofres alder, og om at de frivilligt er konverteret til islam og har giftet sig med manden. Familiemedlemmer klager også over, at ofrenes klager sjældent tages alvorligt af politiet, og at politiet enten nægter at registrere disse sager eller argumenterer for, at der ikke er begået nogen forbrydelse ved at stemple bortførelserne som ”kærlighedsægteskaber”.
Derfor kræver FN-eksperterne, at gerningsmændene stilles til ansvar for deres forbrydelser. ”Det er bydende nødvendigt, at alle ofre, uanset religiøs baggrund, får adgang til retfærdighed og lige beskyttelse i henhold til loven,” siger eksperterne.
”De pakistanske myndigheder skal vedtage og håndhæve en lovgivning, som forbyder tvangsomvendelser, tvangs- og børneægteskaber, kidnapning og menneskehandel, og overholde deres internationale menneskerettighedsforpligtelser for at bekæmpe slaveri og menneskehandel og sikre kvinders og børns rettigheder,” hedder det i erklæringen fra FN-eksperterne.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Peter Fischer-Møller, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
