Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) har fået en ekstra bevilling på 5 mio. kroner til arbejdet med at fremme og beskytte religionsfrihed, oplyser Kristeligt Dagblad. Bevillingen går til det såkaldte vindue for Tros- og Religionsfrihed (ToRF), som Udenrigsministeriet siden 2020 har støttet med 5 mio. kroner årligt. Såvel trosbaserede som ikke-trosbaserede organisationer kan søge støtte på op til 3 mio. kr. i ToRF-vinduet til udviklingsprojekter, der øger respekten for og fremmer religionsfrihed.
”Den ekstra tilførsel af ressourcer giver mulighed for, at vi nu kan bevilge en række vigtige projekter, som har været støtteværdige, men som vi ikke har kunnet hjælpe på vej førhen. Vi håber, at tilskuddet giver flere organisationer mod på at søge," siger Filip Buff Pedersen, der er politisk rådgiver i CKU til Kristeligt Dagblad.
Nigeria: Udbredt vold og usikre forhold truer religionsfriheden
Udbredt vold og usikkerhed krænker religionsfriheden flere steder i Nigeria. Det konkluderer USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) i en ny rapport om Nigeria. Volden rammer både kristne, muslimer og ikke-troende. I nogle tilfælde udøves den af militante islamister. I andre tilfælde er årsagen en blanding af religion, etnicitet og geografiske tilhørsforhold. Hertil kommer tilfælde, hvor ophidsede menneskemængder griber til vold over for enkeltpersoner, der beskyldes for blasfemi. Desuden har separatister i sydlige Nigeria øvet vold i deres politiske kamp.
Den nye rapport er udarbejdet af en delegation fra USCIRF, der besøgte Nigeria i begyndelsen af juni for at undersøge forholdene nærmere. Under delegationens besøg i landet blev der rapporteret om flere voldelige episoder, hvor mennesker blev dræbt. Den voksende vold og usikkerhed i Nigeria bekræftes også af en halvårs-update fra organisationen The Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED), der har base i USA.
Vold fra militante islamistiske grupper
Flere militante islamistiske grupper udøver vold i både det nordøstlige Nigeria og i dele af det nordvestlige Nigeria, skriver USCIRF. Den største trussel kommer lige nu fra ISWAP (Islamisk Stat i Vestafrika-provinsen). Desuden udfører fraktioner fra Boko Haram og Ansura, der er tilknyttet al-Qaeda, voldelige aktioner i nogle dele af disse regioner. Fælles for disse grupper – uanset deres indbyrdes forskelligheder – er, at de har et politisk mål om at vælte det sekulære styre og indføre deres tolkning af islamisk praksis og tradition i samfundet. De militante islamistiske grupper retter angreb mod både ikke-muslimske samfund og muslimer, som er imod gruppernes konservative fortolkning af islam.
I februar 2022 angreb formodede ISWAP-krigere et kristent samfund i Chibok, hvor de dræbte tre mennesker og satte ild til en kirke. I juni blev 40 mennesker dræbt pinsesøndag ved et angreb mod en katolsk kirke i Owo. Ifølge myndighedernes efterforskning blev det foretaget af ISWAP-krigere. I april forhindrede nigerianske sikkerhedsstyrker angiveligt et forsøg fra Boko Haram-krigere på at angribe en gruppe muslimer, der var samlet for at bryde fasten under ramadanen i Geidam i staten Yobe. ISWAP har siden februar 2018 holdt Leah Sharibu, en ung kristen studerende, som gidsel, angiveligt fordi hun nægter at konvertere til islam. Hun blev kidnappet, da ISWAP angreb en teknisk skole, hvor hun studerede.
USCIRF skriver videre, at ISWAP hårdhændet straffer personer, som ikke overholder gruppens fortolkning af islam – herunder, at påståede tyve får amputeret hænder, at ægteskabsbrydere bliver dræbt, og at der begås massakrer mod civile i de samfund, som nægter at følge ISWAP’s ordrer eller betale skat til gruppen.
Vold baseret på religiøs eller etnisk identitet
Nigeria er ikke blot Afrikas folkerigeste land. Det er med flere end 250 etniske grupper og over 500 forskellige sprog på flere måder også et meget mangfoldigt land. Adskillige steder i Nigeria bliver befolkningsgrupper udsat for vold, fordi de tilhører eller anses for at være tilknyttet en bestemt gruppe. Det er ofte en blanding af religiøs, etnisk og geografisk oprindelse, der definer disse gruppers identitet – og dermed deler folk op i grupper, hvoraf nogle er ”inde”, mens andre ”dømmes ude” med risiko for voldelige overgreb. Det bliver i USCIRF-rapporten betegnet som identitetsbaseret vold.
Rapporten beskriver flere tilfælde af den art: I august 2021 blev mindst 22 mennesker dræbt og 14 såret i staten Plateau, da en gruppe bevæbnede unge angreb en buskonvoj med 90 muslimer, der var på vej hjem fra en religiøs fest. Der er ikke oplyst noget sikkert om gerningsmændenes identitet, men myndighederne mistænker dem for at tilhøre Irigwe-folket, der er en overvejende kristen etnisk gruppe.
I april 2022 blev mindst syv mennesker dræbt i landsbyen Chando Zerreci i staten Plateau, da bevæbnede mænd gennemførte et angreb under en årlig kulturfestival, angiveligt som gengældelse for angrebet mod konvojen i august. Der var både kristne og muslimer blandt de dræbte. Staten ligger i et område, hvor der gennem flere år har været voldelige sammenstød mellem hovedsageligt muslimske nomadehyrder og kristne bønder for at få kontrol over ressourcer, vand og jord.
I maj 2022 blev en gravid muslimsk Hausa-kvinde og hendes fire børn dræbt i den overvejende kristne og Igbo-dominerede sydøstlige del af Nigeria. USCIRF skriver, at denne voldshandling demonstrerer, hvordan religiøs tilknytning kombineret med andre identitetsmarkører kan øge menneskers sårbarhed og risiko for at blive udsat for grusomheder. ”Selvom motiverne bag dette angreb er uklare, afslører rapporter, at den form for vold i denne region ofte er rettet mod personer, der opfattes som outsidere på grund af en eller anden kombination af deres religion (fx islam), etnicitet (f.eks. Hausa) og/eller opfattede geografisk oprindelse (f.eks. nordboer),” skriver USCIRF. I dette tilfælde blev det voldelige angreb fordømt offentligt af organisationerne Christian Association of Nigeria (CAN) og Muslim Rights Concern (MURIC) – tilsyneladende i et forsøg på at afskrække muslimske unge i andre dele af landet fra at gøre gengæld.
Pøbelvold
I nogle regioner trues religionsfriheden i Nigeria af pøbelvold, som er USCIRF’s betegnelse for voldelige overgreb mod personer, der udtrykker opfattelser, som andre i samfundet betragter som blasfemiske.
I rapporten omtales et voldeligt angreb i staten Kano i maj 2022, hvor en kristen studerende blev stenet til døde af en gruppe universitetsstuderende, som bagefter satte ild til hendes krop. Det skete som reaktion på, at hun på det sociale medie WhatsApp havde skrevet en kommentar, som de anså for at fornærme islam. Det tilstedeværende politi viste sig enten ude af stand eller uvillige til at dæmpe urolighederne, og myndighederne indskrænkede angiveligt tiltalen mod de påståede gerningsmænd til ”sammensværgelse og tilskyndelse til offentlig uro”.
USCIRF skriver, at risikoen for pøbelvold påvirker religionsfriheden ved at skabe en atmosfære af frygt og utryghed blandt mennesker med afvigende overbevisninger og verdenssyn. Der er en stor risiko for, at menneskemængder griber til vold mod mennesker, som beskyldes for religiøse fornærmelser, og denne risiko bruger staten som begrundelse for at håndhæve landets blasfemilove – for derved at forhindre pøbelvold og opretholde den offentlige orden. Samtidig påpeger USCIRF, at Nigeria er præget af dårlig regeringsførelse og et svagt retsvæsen. Det har medført, at en række personer – ateister såvel som troende – er blevet dømt for at have ytret meninger eller religiøse fortolkninger, som anses for blasfemiske.
Vold mod religiøse samlinger
I USCIRF-rapporten omtales også en fjerde kategori af vold i Nigeria, nemlig væbnede angreb i forbindelse med bøn, gudstjenester og andre religiøse samlinger i moskéer og kirker. Ligeledes har der været flere tilfælde, hvor religiøse ledere er blevet kidnappet – hvorved menigheden kom til at stå uden en person til at lede religiøse ceremonier. I rapporten nævnes flere tilfælde:
I november 2021 dræbte uidentificerede krigere fem personer og bortførte 18 ved et angreb mod en moské i Dutsen Gari i staten Zamfara. I december 2021 angreb bevæbnede mænd en moské i Ba'are i staten Niger-staten og dræbte mindst 16 personer, der var samlet til bøn. I juni 2022 blev otte personer dræbt ved to samtidige angreb på kirker i staten Kaduna, og desuden blev 38 personer kidnappet. I juli 2022 bortførte bevæbnede folk to katolske præster i staten Kaduna. Den ene blev senere fundet dræbt, mens den anden undslap sine bortførere.
USCIRF skriver, at motiverne bag de målrettede aktioner mod religiøse mål varierer. Motivet kan i ét tilfælde være ideologisk begrundet, mens voldsudøvernes motiv i andre tilfælde er at få medieomtale eller at skaffe sig ved penge (fx ved at kræve løsesum for bortførte religiøse ledere). ”Men uanset gerningsmændenes motiver, så er angrebene mod religiøse ledere og mennesker, der udøver deres religion, en trussel mod religionsfriheden, fordi de krænker nigerianernes ret til at tilbede fredeligt,” skriver USCIRF.
Kommissionen konkluderer, at dårlig regeringsførelse er skyld i mange af de vigtigste årsager til volden i Nigeria, idet statens manglende evne til at skabe sikkerhed og retfærdighed for landets borgere udhuler samfundets evne til at løse konflikter uden vold. Hertil kommer, at religiøs diskrimination, befolkningstilvækst og økonomiske udfordringer yderligere belaster myndighederne og bidrager til voksende utilfredshed i befolkningen. Kommissionen opfordrer derfor beslutningstagere på tværs af myndigheder og institutioner til at prioritere en rettidig og helhedsorienteret strategi for at tackle ustabiliteten, risikoen for grusomheder og deres konsekvenser for religionsfriheden og andre menneskerettigheder.
Drab og ødelæggelse af bygninger
Ifølge World Watch List 2022, der udgives af missionsorganisationen Open Doors, blev der i perioden fra 1. oktober 2020 til 30. september 2021 dræbt 4.650 kristne i Nigeria på grund af deres tro. I samme periode blev 470 kirker og kirkelige bygninger (bl.a. skoler og hospitaler) i Nigeria udsat for angreb af forskellig art, som beskadigede eller ødelagde bygningerne.
Landkortet viser den administrative opdeling af Nigeria i 36 stater og hovedstads-territoriet Abuja. (Landkort: FN, 2014)
Befolkning og religion • Nigeria er med omkring 225 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land, og det har en stor religiøs mangfoldighed.
• Omkring 53,5 % identificerer sig som muslimer, og 45,9 % identificerer sig som kristne. De resterende 0,6 % (1,3 millioner mennesker) identificerer sig som baha’ier, jøder, hinduer, buddhister, humanister, ikke-troende eller udøvere af folkereligioner.
• I store dele af landet deler sufi-muslimske og kristne samfund en stærk historie med tolerance, sameksistens og harmoni mellem religionerne. Religiøse omvendelser og interreligiøse ægteskaber er almindelige i mange stater, ligesom kristne og muslimske samfund flere steder deltager i hinandens religiøse højtider. Kilde: Violence and Religious Freedom in Nigeria, USCIRF, 06-09-2022
Dom i Pakistan: Det er ikke en forbrydelse at forkynde kristendom
Det er ikke en forbrydelse at forkynde kristendom i Pakistan. Det blev slået fast i en dom ved Pakistans højesteret i august, og det understreges, at kristen forkyndelse – som følge af den grundlæggende ret til at bekende, praktisere og udbrede sin religion – heller ikke kan gøres til en forbrydelse.
Forsvarsadvokaten Saif ul Malook er meget tilfreds med dommen. Han håber, at dommen vil sætte en stopper for sager, der bygger på falske beskyldninger om blasfemi. Saif ul Malook var advokat for den pakistanske kvinde Asia Bibi, der i 2019 blev endeligt frikendt i en sag, hvor der heller ikke viste sig at være hold i beskyldningerne om blasfemi. Han har ført flere blasfemisager i Pakistan, der er det land i verden, hvor der rejses flest blasfemisager.
Baggrunden for højesteretsdommen er en sag mod den pakistanske sanitetsarbejder Salamat Mansha Masih, der blev arresteret den 1. april 2021, efter at fire studerende midt i februar 2021 havde anmeldt ham og en anden kristen til politiet og beskyldt dem for at forkynde om deres tro og fremsætte blasfemiske bemærkninger i en park i millionbyen Lahore. Salamat Mansha Masif blev anklaget for at have overtrådt tre forskellige blasfemibestemmelser i den pakistanske straffelov, idet han blev tiltalt for både at fornærme en andens religiøse følelser (paragraf 295-A), som kan give op til 10 års fængsel, for at have vanhelliget Koranen (paragraf 295-B), som straffes med fængsel på livstid, samt for at have bespottet profeten Muhammed (paragraf 295-C), hvor der kun kan idømmes dødsstraf.
Distriktsdomstolen i Lahore nægtede at løslade Salamat Mansha Masif mod kaution, da sagen blev behandlet i april 2021, og han har derfor siddet fængslet siden anholdelsen og frem til dommen den 23. august 2022, hvor den pakistanske højesteret afsagde dommen, som gjorde det muligt for Masif at blive løsladt mod kaution efter at have siddet fængslet i næsten 16 måneder. Ifølge højesteretsdommen er der ikke fundet blasfemisk eller belastende materiale i sagen, og samtidig påpeges det, at efterforskningen i sagen har været mangelfuld, og at der er begået fejl ved behandlingen af sagen. Højesteretsdommerne skriver, at der er fundet ”væsentlige mangler” i sigtelsen mod Masif, og at den ikke opfylder ”en række fastsatte krav til udformningen af en sigtelse”, således at den tiltalte har mulighed for at forsvare sig mod anklagen. Dommerne påpeger videre, at Masif blev tiltalt for at have overtrådt tre paragraffer, der har forskelligt indhold, uden at der gøres rede for, hvori overtrædelsen af de enkelte paragraffer består. De kritiserer videre, at han anklages for at have vanhelliget Koranen, selv om der ikke er fremsat påstande herom i anmeldelsen af sagen. I anmeldelsen blev Masif beskyldt for at have prædiket kristendom, og det er i en kommentar hertil, at dommerne skriver, at det ”ikke er en forbrydelse” at forkynde kristendom.
Højesteret: Domstole skal udvise ”størst mulig omhu” i blasfemisager
Højesteretsdommen gør det også meget klart, at der skal udvises ”størst mulig omhu” ved domstole og andre offentlige myndigheder, som behandler blasfemisager. Ikke mindst i sager, hvor en person tiltales for bespottelse af profeten Muhammed, hvor straffen er døden. Derfor skal vidneudsagn bekræftes af andre beviser, så man sikrer ”domfældelse af de skyldige” og forhindrer, at uskyldige dømmes. Dommerne tilføjer, at ifølge islamisk retspraksis kræves den højeste eller bedste form for beviser i sager, der handler om religion, og at ”enhver tvivl fritager den anklagede”.
Det understreges videre i højesteretsdommen, at det ikke blot er forkert, men også strafbart, hvis samfundsborgere tager loven i egen hånd. ”Der har været tilfælde,” skriver dommerne, ”hvor temperamenter er blevet provokeret og opflammet af provokatører, og hvor en ophidset pøbel har samlet sig for at tage loven i egne hænder og for at skade og endda dræbe en anklaget person, før vedkommende nogensinde blev kendt skyldig. Loven forbyder at tage loven i egne hænder, endsige at forårsage kvæstelser eller død. Denne beskyttelse gælder også fuldt ud for én, der kan være skyldig. Efter islamisk retspraksis kan dommen mod en person, som er fundet skyldig og dømt til døden, kun fuldbyrdes af en person, der er autoriseret til at gøre det.” Dommerne tilføjer, at hvis en ikke-autoriseret person dræber den dømte, er han skyldig i en lovovertrædelse, hvor han sætter sig i statens sted, og skal straffes.
Højesteretsdommen formaner anklagemyndigheden til at være omhyggelig i efterforskningen af sager, der handler om religion – herunder at mundtlige udsagn bliver bekræftet af beviser, og anklagemyndighederne advares mod at lade ”retfærdig nidkærhed, moralsk forargelse og/eller indignation” styre kravene til beviser, så den ”generelle standard” for beviser ikke efterleves.
Højesteretsdommen er afsagt af to af domstolens 12 dommere: Qazi Faez Isa og Syed Mansoor Ali Shah. Dommen er sendt til anklagemyndighederne i alle provinser og hovedstadsterritoriet ”for at sikre, at efterforskningen af lovovertrædelser, der er relateret til religion, udføres i overensstemmelse med Pakistans lovgivning og forfatning”, som den er beskrevet i dommen.
Glæde over højesteretsdommen
Forsvarsadvokaten Saif ul Malook er meget tilfreds med højesteretsdommen. Han siger, at der med dommen ”for første gang er talt om blasfemilovens sande ånd, siden den blev optaget i forfatningen i 1985”, og at dommen viser den vestlige verden ”en lysere side af det islamiske retssystem”.
Det katolske onlinemedie UCAnews skriver, at seks personer, der var tiltalt for blasfemi, enten er blevet frikendt eller løsladt mod kaution i år. ”Det er første gang i historien, vi ser sådan en tendens,” siger Kashif Aslam, der er vicedirektør for den katolske biskops nationale kommission for retfærdighed og fred (NCJP). Han tilføjer, at højesteretsdommer Isa, der er kendt for at stå for retfærdighed, rejser mange relevante spørgsmål i dommen.
Pakistan er det land i verden, hvor flest mennesker bliver anklaget for blasfemi. Fra januar 2014 til december 2018 blev der rejst 184 sager i Pakistan for overtrædelse af landets blasfemilove. Det svarer til 27 % af samtlige 674 blasfemisager i de 41 lande, der indgår i en undersøgelse, som USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) offentliggjorde i december 2020.
Afghanistan: Taleban er en alvorlig trussel mod religionsfriheden
Talebans indførelse af deres snævre fortolkning af sunni-islam i Afghanistan udgør en alvorlig trussel mod religionsfriheden og alle afghanere, der ikke tilslutter sig denne fortolkning, konkluderer USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) i en ny rapport om situationen i Afghanistan, efter at den militante islamistiske bevægelse overtog magten i august 2021. Kommissionen skriver, at Talebans hårde håndhævelse af deres religiøse fortolkning af islam krænker religionsfriheden for minoriteter, kvinder, LGBT+-personer, afghanere med afvigende fortolkninger af islam og ikke-troende afghanere. Og på trods af løfter om at ville beskytte alle etniske og religiøse samfund, der bor i Afghanistan, har Taleban-styret ikke været i stand til at skabe sikkerhed og tryghed for religiøse minoriteter mod angreb fra Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISIS-KP eller blot ISIS-K). ”Mens nogle religiøse minoritetssamfund står over for truslen om udslettelse, praktiserer andre deres tro i det skjulte af frygt for repressalier,” skriver USCIRF.
Angreb mod muslimske minoriteter
I rapporten omtales en lang række overgreb mod shiamuslimer, selv om Taleban har erklæret, at de ikke ville blande sig i shiamuslimernes gudsdyrkelse, og at bevægelsen ville beskytte alle etniske og religiøse grupper.
Både Taleban og ISIS-KP har angrebet og dræbt shiamuslimer, som for manges vedkommende er etniske hazaraer. I april 2022 oplyste FN, at Taleban havde tortureret og dræbt en jordemoder i Mazar-e-Sharif. De havde amputeret hendes ben, stukket hende med kniv og skudt hende 12 gange – alene af den grund, at hun var kvinde og hazara. I andre tilfælde er hazaraer blevet fordrevet med tvang til andre dele af Afghanistan.
ISIS-KP har i flere tilfælde rettet angreb mod shiamuslimske moskéer – blandt andet blev mindst 46 personer dræbt og snesevis såret ved et angreb i oktober 2021 mod en shia-moske i Kunduz-provinsen.
FN’s Bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) oplyste i en rapport i juli 2022, at organisationen i perioden mellem august 2021 og juni 2022 havde registreret 2.106 civile ofre – fordelt på 700 dræbte og 1.406 sårede – efter Talebans magtovertagelse i Afghanistan. Hovedparten af dem var ofre for målrettede angreb fra ISIS-KP mod skoler, moskéer og andre steder, hvor etniske og religiøse minoritetssamfund færdes til dagligt.
I 2022 afskaffede Taleban-styret Ashura (shiamuslimsk helligdag) og Nowruz (iransk nytår) som nationale helligdage i den afghanske kalender, men det er dog tilladt for minoritetssamfund offentligt at fejre disse helligdage uden straf.
USCIRF oplyser, at der i 2022 har været mindst tre angreb mod sufimuslimske moskéer i Afghanistan, hvor mindst 84 mennesker er blevet dræbt.
Kristne og visse andre minoriteter praktiserer deres tro i det skjulte
Stort set alle afghanske kristne har tidligere været muslimer, og de praktiserer – ligesom ahmadiyya-muslimer og baha’ier – deres tro i det skjule af frygt for repressalier. Både Taleban og ISIS-KP mener ifølge deres strenge fortolkning af islam, at frafald fra islam (apostasi) skal straffes med døden.
Mens Taleban har anerkendt eksistensen af sikhisme og hinduisme i Afghanistan og erklæret, at sikher og hinduer har frihed til at praktisere deres tro, så benægter Taleban-styret eksistensen af et kristent samfund, selv om rapporter har anslået, at der er op til 10.000-12.000 kristne i landet, skriver USCIRF – og citerer en talsmand for Taleban, Inamullah Samangani, for at have udtalt: ”Der er ingen kristne i Afghanistan. En kristen minoritet har aldrig været kendt eller registreret her.”
Afghanske kristne ledere er dybt bekymrede for kristnes sikkerhed. Lederen af et afghansk netværk af husmenigheder udtalte i januar 2022, at ”det i sidste ende er Talebans plan at udrydde kristendommen, og det har de været meget åbne omkring”. USCIRF skriver videre – med henvisning til oplysninger fra missionsorganisationer som International Christian Concern og Open Doors – at kristne lever under voldsomme trusler i Afghanistan, hvor Taleban går fra dør til dør for at opsøge kristne og identificere enhver, der er konverteret fra islam.
I november og december 2021 blev 28 medlemmer af det muslimske Ahmadiyya-samfund i Kabul tilbageholdt af Taleban. Ahmadiyyaerne blev ifølge egne oplysninger anklaget på falsk grundlag for at tilhøre ISIS-KP. De blev alle løsladt i juli 2022, men Ahmadiyya-samfundet frygter, at disse personer nu i øget omfang risikerer at blive udsat for trusler, efter at de er blevet identificeret.
Allerede før Talebans magtovertagelse blev medlemmer af Baha’i-samfundet udsat for forfølgelse i Afghanistan, og det liver de fortsat. I 2007 udstedte direktoratet for fatwaer under den afghanske højesteret en fatwa, som erklærede baha’i-læren for blasfemisk og dens tilhængere for at være vantro. Baha’i-samfundets medlemmer har siden været tilbageholdende med at afsløre deres religiøse identitet til nogen.
Kun få sikher og hinduer tilbage – og den sidste jøde er rejst
Mange medlemmer af andre ikke-muslimske samfund flygtede fra Afghanistan allerede i perioden mellem 1996 og 2001, hvor Taleban første gang kontrollerede hovedparten af Afghanistan, men nogle blev boende i landet – herunder sikher, hinduer og jøder. Men efter at Taleban igen er kommet til magten, er flere flygtet til mere sikre steder.
Få dage efter magtovertagelsen i august 2021 opfordrede Taleban ellers medlemmer af sikh- og hindusamfundene til ikke at forlade Afghanistan. Taleban-repræsentanter kom med opfordringen ved et besøg i sikhernes tempel i Karte Parwan i hovedstaden Kabul. Men i oktober 2021 blev der øvet hærværk mod templet. Ifølge sikhsamfundet, der offentliggjorde optagelser af hærværket, blev det begået af Taleban. I juni 2022 angreb ISIS-KP sikhtemplet i Kabul og dræbte to mennesker. Det betyder, at der nu er færre end 100 hinduer og sikher tilbage i Afghanistan, og hvis de tilbageværende sikher og hinduer kan få den nødvendige rejsedokumentation, så vil kun en håndfuld vælge at blive tilbage for at tage sig af templerne i landet, vurderer USCIRF.
I september 2021 forlod jøden Zeblon Simantov Afghanistan, da han frygtede at blive forfulgt af Taleban. Han blev længe omtalt som ”den eneste jøde” i landet. Han førte tilsyn med synagogen i Kabul, indtil han flygtede til udlandet.
CKU: Støtte til projekter, der skal fremme religionsfrihed i Cambodia og Libanon
Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) har i september bevilget støtte på i alt 3,2 mio. kroner til to projekter, der skal fremme religionsfriheden i Cambodia og Libanon. Støtten ydes gennem vinduet for tros- og religionsfrihed (ToRF), der har en årlig bevillingsramme på 5 mio. kroner.
Den ene bevilling går til Danmission og deres partnere i Cambodia, som støttes med 2 mio. kroner til et projekt, hvor formålet er at reducere antallet af overtrædelser af retten til tros- og religionsfrihed og fremme en mere respektfuld og inkluderende adfærd i relation til mennesker med en anden religion. Det vil bl.a. ske gennem opbygning af viden om tros- og religionsfrihed blandt cambodjanske trossamfund, udvikling af undervisningsmateriale på khmer, samt teologisk refleksion blandt kristne. Desuden er målet at afholde events, der fremmer diversitet og inklusion samt ved at gennemføre initiativer med fortalervirksomhed, der adresserer specifikke problematikker vedr. retten til tros- og religionsfrihed i Cambodia.
Den anden bevilling går til Det Danske Bibelselskab og deres partner SAT-7 i Libanon, som får 1,2 mio. kroner tilanden fase af et allerede etableret projekt, der har til formål at anvende en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, der adresserer tros- og religionsfrihed i kontekst af sekterisme. Projektet tilstræber altså at styrke tros- og religionsfriheden ved at fremme universelle normer og værdier og adressere religiøse spændinger og styrke det civile engagement, fremgår det af CKU’s hjemmeside.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Peter Fischer-Møller, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
