Ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Indonesien indeholder flere afsnit om tværreligiøs dialog og religiøs tolerance
Den samarbejdsaftale, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) underskrev med Indonesien den 22. november 2021, indeholder flere afsnit om tværreligiøs dialog og religiøs tolerance.
Indonesien og Danmark forpligter sig ifølge aftalen til at samarbejde om globalt at fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed gennem en bilateral dialog om fælles initiativer i forskellige globale fora og møder. Ligeledes vil landene gennem interreligiøs dialog holde workshops, der lokalt skal bevidstgøre civilsamfund om rettigheder og pligter i forhold til tanke- samvittigheds- og religionsfrihed, herunder styrke lokalsamfundenes modstandskraft til at bekæmpe intolerance.
Indonesien og Danmark vil også samarbejde om at beskytte tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed samt respekt for enhed i mangfoldighed og derved bidrage til at realisere FN’s verdensmål nummer 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. De to lande vil desuden gennem bilateral dialog bekæmpe religiøst motiveret diskrimination, tilskyndelser og vold.
Forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme
I et andet afsnit i aftalen forpligter Indonesien og Danmark sig til fortsat at samarbejde om at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme – bl.a. ved at facilitere seminarer, workshops og besøg af delegationer, hvor man inddrager nationale interessenter.
De to lande vil også fortsat samarbejde om at dele erfaringer om, hvad der er bedste praksis i forhold til at bekæmpe og forebygge terrorisme og voldelig ekstremisme. Det skal bl.a. ske ved at inddrage religiøse aktører, civilsamfund og organisationer, der fremmer gensidig respekt for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i arbejdet med at forebygge konflikter og grusomheder.
Samarbejdsaftale med fokus på grøn omstilling Udenrigsministeriet skriver, at aftalen med Indonesien skal sikre et tættere dansk-indonesisk samarbejde med udgangspunkt i at opfylde FN’s verdensmål, og at den særligt fremhæver et dansk-indonesisk samarbejde om grøn omstilling og energieffektivisering.
Mange begrænsninger af religionsfriheden i Indonesien
Indonesien er det folkerigeste land i Sydøstasien med en befolkning på 275 millioner mennesker. Hovedparten (87 %) af dem er muslimer, og omkring 10 % er kristne. De øvrige religiøse grupper omfatter bl.a. hinduer og buddhister.
I tænketanken Pew Research Centers seneste analyse af indskrænkninger af religionsfriheden rundt omkring i verden ligger Indonesien på et meget højt niveau, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og på et højt niveau med hensyn til krænkelser i civilsamfundet. Indskrænkningerne inddeles i fire kategorier – alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. Analysen, der blev offentliggjort i slutningen af september, bygger på oplysninger fra slutningen af 2019.
Afghanistan: Forholdene for religiøse mindretal er forværret efter Talebans magtovertagelse
Forholdene for religiøse mindretal i Afghanistan er blevet yderligere forringet efter Talebans magtovertagelse midt i august 2021, konkluderer United States Commission on Internationale Religious Freedom (USCIRF) i et faktaark fra slutningen af oktober 2021. Mindst 59 shiamuslimer blev dræbt ved tre angreb i september og oktober, og der meldes om trusler mod kristne, sikher, hinduer og andre religiøse grupper. Den islamistiske Taleban-bevægelse står nogle af overgrebene, mens andre angreb er udført af den islamistiske gruppe ISIS-KP (ISIS-Khorasan Provinsen). (ISIS-KP, eller blot ISIS-K, blev dannet i januar 2015 af tidligere Taleban-krigere. Gruppen svor troskab til lederen af Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Forkortelsen K står for Khorasan, der er en gammel betegnelse for Afghanistan og de omkringliggende områder, og P’et står for Provinsen.)
Religiøse minoriteter og andre, der ikke deler Talebans benhårde tolkning af islam, er i fare for at komme i konflikt med Taleban. Betingelserne for religionsfrihed i Afghanistan, der allerede var dårlige under den tidligere regering, er yderligere forværret under Taleban. De er blevet forfærdelige og vil sandsynligvis forværres yderligere, skriver USCIRF i konklusionen.
Mindst 59 shiamuslimer dræbt af Taleban og ISIS-KP i september og oktober
Omkring 10-15 % af Afghanistans befolkning er shiamuslimer, og hovedparten af dem er etniske hazaraer. Militante islamister fra Taleban og ISIS-KP har i de seneste år foretaget flere selvmordsbombeangreb på moskéer og andre shiamuslimske mål. Alene i 2016 og 2017 mistede over 300 shiamuslimer og hazaraer livet ved angreb, som i de fleste tilfælde blev udført af ISIS-KP. Over 700 mennesker blev såret ved angrebene.
I september 2021 hævdede hazara-aktivister, at mindst 1.200 shiamuslimske hazaraer blev fordrevet fra deres hjem i Daykundi-provinsen, da Taleban-krigere beslaglagde deres ejendomme. I oktober 2021 dræbte Taleban ifølge bekræftede rapporter 13 hazaraer i provinsen, skriver USCIRF. Det fremgår videre, at mindst 46 blev dræbt og snesevis såret den 8. oktober 2021, da ISIS-KP angreb en shiamuslimsk moské i Kunduz-provinsen.
Afghanske kristne har modtaget telefontrusler og lever i større risiko end tidligere
Der er ingen offentlige kirker i Afghanistan, og stort set alle afghanske kristne er konverteret fra islam. De mødes privat i små husmenigheder. USCIRF skriver, at de kristne konvertitter, som i forvejen risikerede udstødelse og trusler om æresdrab fra familie- og landsbymedlemmer, efter Talebans magtovertagelse befinder sig i en øget risiko. USCIRF oplyser, at den har modtaget oplysninger om, at Taleban angiveligt går fra dør til dør på udkig efter amerikanske allierede, tidligere regeringsembedsmænd, rettighedsaktivister og kristne konvertitter.
Catholic News Agency (CNA) oplyste få dage efter Talebans magtovertagelse, at flere kristne havde modtaget telefonopkald med trusler, hvor ukendte personer fx sagde: ”Vi kommer efter dig”. USCIRF skriver, at en leder af en husmenighed den 12. august 2021 modtog et brev, der var underskrevet af Taleban-krigere, som truede ham og hans familie. Nogle kristne har slukket deres telefoner og er søgt i skjul andre steder i landet.
Muslimske uighurer frygter at blive deporteret til Kina
Der lever en lille gruppe muslimske uighurer i Afghanistan. De tæller 2.000-3.000, hvoraf mange er anden- eller tredjegenerations afghanske statsborgere. USCIRF skriver, at der er en bekymring for, at den kinesiske regering vil bruge sin økonomiske og geopolitiske magt til at presse Taleban til at deportere de afghanske uighurer til Kina. Kommissionen oplyser, at en topdelegation fra Taleban i juli 2021 – altså kort tid før den militære magtovertagelse af Afghanistan – rejste til Kina for at mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi. Det oplyses videre, at Taleban tilbage i 2000 deporterede efter anmodning fra den kinesiske regering deporterede uighurer til Kina.
Hviderusland: Religionsfriheden er blevet voldsomt indskrænket siden august 2020
Religionsfriheden er blevet voldsomt indskrænket i Hviderusland (Belarus) efter de udbredte protester mod regeringen, der begyndte efter præsidentvalget i august 2020, skriver United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF), som i november offentliggjorde en update om religionsfriheden i Hviderusland.
Præsident Alexander Lukasjenko hævdede, at han vandt valget den 9. august 2020, selv om der var betragtelige beviser på, at han tabte til oppositionskandidaten Svetlana Tikhanouskaya. Det førte efterfølgende til omfattende folkelige protester mod præsidenten.
Regeringens reaktion har været usædvanlig brutal. USCIRF oplyser, at præsident Alexander Lukasjenkos styre siden august 2020 har udrenset katolske og ortodokse præster, der har været kritiske over for hans autoritære stil, ransaget katolske og protestantiske gudstjenester og offentligt fremmet antisemitisk propaganda.
Flertallet af befolkningen er kristne
Der bor omkring 9,5 mennesker i Hviderusland. Over halvdelen af befolkningen (55,4 %) er kristne, og 3,5 % tilhører andre trosretninger, mens 41,1 % betegnes som ikke-religiøse – ifølge tal fra 2011. En undersøgelse, foretaget af Pew Research Center i 2017, kommer dog frem til helt andre tal – nemlig at 94 % er kristne, mens omkring 3 % tilhører andre trosretninger, og 3 % er ikke-religiøse. De største trossamfund er den ortodokse kirke og den katolske kirke, og begge kilder er enige om, at omkring tre fjerdedele (eller flere) af de kristne tilhører den ortodokse kirke, mens 12-13 % er katolikker.
Næsten halvdelen af de katolske præster i Hviderusland er udenlandske statsborgere, især fra Polen. De skal alle søge om opholdstilladelse for at kunne arbejde som præster i landet. I nogle tilfælde får de opholdstilladelse for tre måneder, i andre tilfælde op til et år. Derfor skal de ofte søge om at få forlænget deres opholdstilladelse, og de risikerer at få afslag uden nogen begrundelse, hvilket ofte sker i tilfældet med polske katolske præster, skriver USCIRF. ”I september 2020 deporterede myndighederne en mangeårig katolsk præst uden forklaring og har siden chikaneret, idømt bøder og tilbageholdt mange andre”. Ifølge fader Vyacheslav Borok, der flygtede fra landet i juli 2021, ”er den katolske kirke klar til undertrykkelse, og mange biskopper er parate til at gå i fængsel”.
Den ortodokse kirke i Hviderusland har dybe historiske bånd til Den Russisk-ortodokse Kirke, og den hører under patriarkatet i Moskva. Den ortodokse kirke i Hviderusland har ifølge USCIRF traditionelt opretholdt et niveau af uafhængighed i forhold til staten, men det tolereres ikke længere af det nuværende styre.
Umiddelbart efter valget i august 2020 lykønskede lederen af Moskva-patriarkatet, patriark Kirill, Lukasjenko med sejren og udtrykte behov for et fortsat samarbejde mellem Hviderusland og Rusland og om ”patriotisk uddannelse” af de yngre generationer. Den ortodokse ledelse i Hviderusland var dog mindre entusiastiske. I august 2020 besøgte metropolit Pavel, lederen af den ortodokse kirke i Hviderusland, sårede demonstranter på hospitalet og udtalte sig imod regimets vold. Han blev kort efter fjernet fra sin post af ledelsen i Moskva.
Den 27. november 2020 udsendte den hviderussiske regering en skriftlig advarsel til ledelsen af Hvideruslands ortodokse kirke, hvori den bl.a. truede med at fjerne kirkens juridiske status, hvis den ikke aktivt fjernede præster, der truede landets forfatningsmæssige orden. Den officielle talsmand, som brevet var stilet til, sagde omgående sin stilling op. Siden har regeringen presset kirkens ledelse til at fjerne adskillige ortodokse præster, som har støttet protesterne mod regeringen. I løbet af sommeren 2021 gav den ortodokse ledelse i Hviderusland angiveligt regeringen en liste med navnene på mere end 100 præster, som den anså for illoyale over for regimet, skriver USCIRF.
Iransk domstol: Kristne husmenigheder er ikke en national sikkerhedstrussel
I begyndelsen af november 2021 afsagde en dommer ved Irans Højesteret en overraskende dom, idet den slår fast, at det ikke er en trussel mod landets sikkerhed, at kristne mødes i private hjem for at udøve deres tro og forkynde kristendom. Det skete i en appelsag, hvor ni kristne ved en lavere retsinstans for to år siden hver blev idømt fem års fængsel for at have ”handlet imod den nationale sikkerhed” ved at have deltaget i møder i en husmenighed i byen Rasht, der ligger i det nordvestlige Iran tæt ved Det Kaspiske Hav, oplyser organisationen Article 18. Det er en organisation, som med base i London, arbejder for at beskytte og fremme religionsfriheden i Iran og taler forfulgte kristnes sag.
Der står i højesteretsdommen, at ”Det at forkynde kristendom og fremme den 'evangeliske zionistiske sekt', som begge tilsyneladende betyder at udbrede kristendommen gennem familiesammenkomster [huskirker] er ikke en manifestation af en hemmelig forsamling for at forstyrre sikkerheden i landet, hvad enten det er internt eller eksternt.” Det fremgår videre af dommen, at det ifølge loven ikke er forbudt at udbrede kristendom eller at oprette en husmenighed.
Magasinet Christianity Today skriver, at dommen giver håb for mindst 20 andre kristne, der er fængslet i Iran, fordi de på grund af deres tro anses for at være en trussel mod landets nationale sikkerhed. Men magasinet tilføjer, at det endnu ikke vides, hvor stor betydning dommen får, da den også skal bedømmes af en Revolutionsgardens domstole. Det oplyses samtidig, at den iranske højesteret med en anden dommer i spidsen for nylig stadfæstede en dom over to kristne konvertitter, som også var dømt for at handle imod landets nationale sikkerhed.
Højesteretsdommen i sagen om de ni kristne fra Rasht ”er uden fortilfælde, men vi må stadig se, hvordan de revolutionære domstole vil bedømme sagen,” hedder det i en udtalelse fra organisationen Middle East Concern til Christianity Today. ”Det er ret sandsynligt, at straffene vil blive reduceret, men det er ikke nok. Disse mænd bør frifindes for enhver forbrydelse. Det vil i givet fald blive rigtig stort for kristne konvertitter i Iran.”
Foto fra Article 18's hjemmeside af de ni kristne, der fik omstødt deres domme på fem års fængsel og nu den iranske højesterets ord for, at de ikke udgør en trussel for landets sikkerhed.
Bangladesh: Kristne, hinduer og buddhister i fælles protest mod sekterisk vold
Hinduer, buddhister og kristne deltog i lørdag den 23. oktober i en sultestrejke i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka, i solidaritet med landets hindusamfund, som i dagene forinden var udsat for angreb fra muslimske ekstremister flere steder i landet, skriver det katolske magasin AsiaNews. Angrebene fandt sted i forbindelse med hinduernes Durga Puja-fejring, der begyndte den 13. oktober. Syv mennesker omkom ved de sekteriske sammenstød, hvor flere hindutempler blev vandaliseret, og 450 mennesker blev arresteret. De voldelige angreb, der fandt sted i Dhaka og flere andre byer, betegnes som nogle af de værste i Bangladesh i mere end 10 år.
De voldelige begivenheder blev udløst af, at der på sociale medier blev delt et opslag med et foto, som et eksemplar af Koranen placeret ved foden af en statue af hinduguden Hanuman. Det vakte forargelse blandt muslimer, hvoraf nogle angreb hinduistiske templer. Det blev senere opdaget, at en muslimsk ekstremist, Iqbal Hossain, var ansvarlig for billedet, skriver AsiaNews. Han er nu i politiets varetægt.
En talsmand for politiet siger til nyhedsbureauet Reuters, at myndighederne har modtaget 71 anmeldelser af vold i forbindelse med Durga Puja-fejringen.
Fælles protest fra religiøse minoriteter
Som reaktion på angrebene arrangerede Bangladesh Hindu Buddhist Christian Unity Council lørdag den 23. oktober masseprotester med sultestrejker, taler og sit-down-demonstrationer flere steder i landet fra klokken 6 om morgenen til kl. 12.
”Stop forfølgelsen af det hinduistiske samfund. Regeringen bør garantere vores sikkerhed,” appellerede en af de centrale hinduledere, Neem Chandra Bhowmik, ved demonstrationen i Dhaka.
Hemanta Corraya, sekretær for Bangladesh Christian Association, udtrykte solidaritet med de angrebne hinduer. ”Vi ønsker retfærdighed for vores brødre og søstre. Vi ønsker også, at regeringen stopper propagandaen på Facebook, som har været befordrende for en tilbagevenden af sekterisk vold.”
Bangladesh Hindu Buddhist Christian Unity Council ønsker, at der nedsættes en uafhængig undersøgelseskommission, at der gives økonomisk kompensation til dem, der har lidt tab ved urolighederne, at regeringen betaler for renoveringen af de vandaliserede templer. Desuden ønsker de, at mindretallene får en større repræsentation i regeringen.
Danmark: Næsten hver tredje hadforbrydelse i 2020 var religiøst motiveret
I 2020 registrerede Rigspolitiet 194 hadforbrydelser i Danmark, der var religiøst motiverede. Det svarer til 31 % eller næsten hver tredje hadforbrydelse sidste år. De religiøst motiverede hadforbrydelser var især rettet mod muslimer og jøder, fremgår det af Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser i 2020. Rigspolitiet definerer en hadforbrydelse som en hadforbrydelse, der består af to elementer. For det første en kriminel handling – fx trusler, vold eller hærværk. For det andet, at der foreligger et hadmotiv, som kan være offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Rigspolitiet registrerede i alt 635 hadforbrydelser i 2020. Det er 66 sager flere end i 2019, hvilket svarer til en stigning på 12 % - og det er det højeste antal siden 2017, hvor Rigspolitiet tog en ny og udvidet metode i brug ved registreringen af hadforbrydelser. Over halvdelen af hadforbrydelserne i 2020 (57 %) var racistisk motiveret, 31 % var religiøst motiveret og 12 % var motiveret af offerets seksuelle orientering.
Religiøst motiverede hadforbrydelser rammer især muslimer og jøder
Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser steg fra 2017 til 2020, om end der var et fald i 2018.
I 2017 blev der registreret 142 religiøst motiverede hadforbrydelser. Antallet faldt til 112 i 2018, hvorefter det steg til 180 i 2019 og 194 i 2020.
I alle fire år har hovedparten af de religiøst motiverede hadforbrydelser været rettet mod muslimer. I 2020 var det 87 sager. Rigspolitiet giver i sin 2019-rapport bl.a. dette eksempel: ”En mindreårig forurettet cyklede rundt på en gårdsplads, da en person umotiveret slog hende og udtalte, at han hadede alle piger med tørklæde. Personen tog efterfølgende kvælertag på forurettede. Da en anden mindreårig forurettet forsøgte at stoppe kvælertaget, tog personen fat i pågældendes finger og brækkede den bagover, mens han råbte ’jeg vil dræbe alle med tørklæde’.”
Jøder er ofre for næstflest religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2020 var der 79 sager. Rapporten for 2020 indeholder bl.a. dette eksempel på hærværk: ”Der var malet en jødestjerne og ord på tysk på forurettedes postkasse, hvor der stod ’ich bin jude’.”
Andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne har svinget en del fra år til år. I 2020 var der 25 sager. I flere tilfælde har forbrydelserne været rettet mod kristne, der er konverteret fra islam. Rapporten indeholder dette eksempel på en trussel: ”Forurettede har på et socialt medie modtaget trusler på livet fra andre brugere. Forurettede har, efter at være konverteret fra islam til kristendom, modtaget en række trusler herunder om at blive slået ihjel samt at få skåret kønsdelen af.”
Rigspolitiet oplyser, at omkring halvdelen af sagerne i 2020 handler om trusselsbeskeder, der er sendt på sms til flere sognepræster i april og maj 2020. Rapporten indeholder ikke yderligere oplysninger om disse trusselssager.
Stor stigning i hadefulde ytringer – og færre voldssager
Rigspolitiet inddeler de registrerede hadforbrydelser i tre kategorier: Undersøgelser, hændelser og straffesager. I 2020 er der 314 straffesager blandt de 635 hadforbrydelser. De øvrige 321 sager er kategoriseret som undersøgelser eller hændelser. Rigspolitiet forklarer, at det kan skyldes, ”at der på tidspunktet for registrering har været tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen skulle kategoriseres under”. Sagerne kan ”efterfølgende være blevet konverteret til straffesager”.
Hadefulde ytringer er den mest udbredte hadforbrydelse i 2020. I 2020 var 122 sager om hadefulde ytringer, sammenlignet med 48 sager i 2017.
Antallet af voldssager er derimod faldet fra 60 sager i 2017 til 43 sager i 2020. Alene fra 2019 til 2020 var der et fald på 13 sager, og det skal ifølge Rigspolitiet ses i lyset af, at der under COVID-19-pandemien generelt blev anmeldt færre tilfælde af voldskriminalitet.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
