Trosbaserede aktører bliver tildelt en aktiv rolle i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi i forhold til bl.a. at fremme religionsfrihed for alle trossamfund, ikke-troende og mindretal.
Den udviklingspolitiske strategi er et langt dokument på 44 sider, og i et afsnit om marginaliserede gruppers rettigheder og værdighed hedder det: ”Danmark er kendt for og vil fortsat stå vagt om rettigheder for oprindelige folk, minoriteter, LGBTI-personer, udsatte og sårbare grupper. Vi vil bl.a. bygge på trosbaserede aktørers rolle i at fremme respekt for menneskerettigheder og demokrati, herunder fortsat fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed for alle trossamfund, ikke-troende og mindretal. Vi vil arbejde for at bekæmpe diskrimination, stigma og forfølgelse af minoritetsgrupper, herunder bl.a. kristne og personer ramt af hiv/aids. Vi vil bidrage med viden, netværk og ressourcer til arbejdet med bekæmpelse af tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Og vi vil give stemme til mennesker med handicap.”
Danmark vil også ”fastholde en stærk og målrettet støtte til demokratiforkæmpere, der udsættes for chikane og overgreb – både på nettet og fysisk. Det gælder for eksempel menneskerettighedsforkæmpere, journalister, fagforeningsfolk, trosbaserede aktører, miljøforkæmpere m.m.”
I forhold til ”skrøbelige stater”, især i Afrika, hvor der sker overtrædelse af menneskerettighederne, vil Danmark fokusere på, at stater har ”ansvar for at respektere og fremme forenings-, forsamlings-, tros-, religions- og ytringsfrihed, rum for politisk deltagelse og rimelige betingelser for at drive foreninger og medier”.
Bredt flertal står bag den udviklingspolitiske strategi
Den udviklingspolitiske strategi blev offentliggjort den 24. juni, og den er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet.
Overordnet er det strategiens mål at tage kampen op mod ulighed og fattigdom, at forebygge konflikter, skrøbelighed, fordrivelse og irregulær migration og at øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne.
Strategien slår fast, at Danmark vil gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og for den grønne dagsorden, og den sætter ind over for de grundlæggende årsager, som tvinger folk på flugt eller får dem til at migrere. Indsatsen i verdens skrøbelige og fattige lande og i nærområderne er en særlig prioritet i strategien, og Danmarks udviklingssamarbejde vil med strategien stå på et stærkt fundament om at fremme demokratiske værdier og menneskerettigheder. Det gælder ikke mindst indsatsen for piger og kvinders rettigheder og de mest udsatte, sårbare og marginaliserede grupper, hedder det i ministeriets præsentation af udviklingsstrategien.
Danmark bruger i 2021 lidt over 17 milliarder kroner på udviklingssamarbejde. Hvordan udviklingsbistanden skal fordeles i de kommende år, fastlægges ved de årlige forhandlinger om Finansloven.
Ros fra Tænketanken for Forfulgte Kristne
Formanden for Tænketanken for Forfulgte Kristne, biskop emeritus Karsten Nissen, finder det meget positivt, at trosbaserede aktører bliver tildelt en aktiv rolle i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi i forhold til bl.a. at fremme tros- og religionsfrihed og demokrati. Det er et af de forslag, tænketanken pegede på, da den i februar sendte et input til arbejdet med den udviklingspolitiske strategi.
Karsten Nissen er meget tilfreds med, at der i strategien står, at Danmark i udviklingssamarbejdet bl.a. vil ”bygge på trosbaserede aktørers rolle i at fremme respekt for menneskerettigheder og demokrati, herunder fortsat fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed for alle trossamfund, ikke-troende og mindretal. Vi vil arbejde for at bekæmpe diskrimination, stigma og forfølgelse af minoritetsgrupper, herunder bl.a. kristne og personer ramt af hiv/aids.”
Karsten Nissen siger videre: ”Religiøse aktører er i mange tilfælde vigtige for at sikre respekt for tros- og religionsfrihed. Uden at religiøse aktører bliver overbevist om værdien af tros- og religionsfrihed for alle – troende som ikke-troende – er det vanskeligt at realisere rettigheden for den enkelte. Endvidere viser forskningsrapporter, at der er en positiv sammenhæng mellem niveauet af tros- og religionsfrihed og økonomisk, social og politisk udvikling. Det tyder på, at det har en positiv effekt på civilt og politisk liv, inklusive økonomisk og demokratisk udvikling, at borgere og andre indbyggere i et land har frihed til, inden for rammer, der ikke begrænser andres rettigheder, at handle på deres religiøse overbevisninger.”
Tænketanken for Forfulgte Kristne foreslog i sit input også, at den årlige bevilling til Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU) udvides, da centret må afvise mange gode projektforslag. Karsten Nissen opfordrer derfor partierne bag den nye udviklingsstrategi til at øge bevillingen til CKU i finansloven for 2022.
Dansk Folkeparti fremsatte i efteråret 2020 et beslutningsforslag i Folketinget om, at regeringen skulle udarbejde en rapport, der minutiøst kortlægger forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med, og igangsætter en uafhængig undersøgelse af Udenrigsministeriets arbejde for tros- og religionsfrihed. Rapporten skulle ifølge forslaget udarbejdes efter den model, der blev anvendt ved udarbejdelsen af den britiske rapport »Bishop of Truro's Independent Review of the Foreign Secretary of FCO Support for Persecuted Christians« fra juli 2019.
Ved 1. behandlingen i december var der ikke flertal for forslaget. Det fik tilslutning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, mens det blev afvist af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Liberal Alliance og Alternativet deltog ikke i debatten.
Forslaget er siden blev behandlet i Udenrigsudvalget, som afgav beretning om forslaget den 4. maj 2021. Beretningen indeholder to udtalelser, som begge sætter fokus på forfølgelsen af kristne i de lande, Danmark samarbejder med. I den ene opfordres regeringen og i den anden pålægges den at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med.
Udtalelse fra Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten
I den første udtalelse opfordrer Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, der repræsenterer et flertal i Folketinget, ”regeringen til i samarbejde med interesserede danske ngo’er at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt at redegøre for, hvad Udenrigsministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande”. Partierne skriver videre: ”Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslande, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åbne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda. S, SF, RV og EL finder, at der herudover bør være særlig opmærksomhed på lande og regioner, hvor man ser en hastig forværring i forfølgelse af kristne, ikke mindst i forhold til konfliktzoner og besatte områder.
Partierne finder, at problemet med forfølgelse af kristne på globalt plan er grundigt belyst gennem en række internationale rapporter. Partierne finder derfor, at en ny global dansk kortlægning efter britisk model, som anført i beslutningsforslaget, næppe vil føje væsentligt nyt til den eksisterende viden, men i stedet risikerer at trække ressourcer fra gennemførelsen af den eksisterende strategi og den fokuserede indsats på prioritetslandene. S, SF, RV og EL konstaterer, at regeringen har indført tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer.”
De fire partier skriver desuden, ”at det i de forgangne tre år er lykkedes Danmark – sammen med andre lande – at øge det internationale samfunds opmærksomhed på vigtigheden af religions- og trosfrihed globalt. Dertil kommer, at der bl.a. er opnået fremskridt med at fremme den normative dagsorden om religions- og trosfrihed samt piger og kvinders rettigheder.”
Udtalelse fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
I den anden udtalelse pålægger Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ”regeringen at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt hvad Udenrigsministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande. Et særligt fokus bør rettes på de 12 danske prioritetslande, hvoraf 11 lande er eller har været på organisationen Åbne Døres liste over verdens 50 værste lande at være kristen i. Disse lande er Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Myanmar, Somalia, Niger, Palæstina og Uganda”. ”Derudover pålægger partierne regeringen at gøre tros- og religionsfrihed til en tværgående prioritet i udviklingssamarbejdet samt at stille krav om respekt for forfulgte minoriteters tros- og religionsfrihed i de lande, Danmark samarbejder med.”
Det hedder videre i beretningen: ”V, DF og V konstaterer, at regeringen har taget første skridt på den lange vej mod at sikre minoriteters rettigheder i Danmarks prioritetslande ved at indføre tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed i vejledningen for udarbejdelse af nye strategiske landeprogrammer som en eksplicit faktor. Partierne konstaterer dog samtidig, at vejledningen blot er til inspiration, ligesom partierne konstaterer, at de fleste af de lande, som Danmark yder bistand til, både blandt prioritetslandene og øvrige lande, i øjeblikket er blandt de absolut sværeste og farligste at være kristen i, jf. organisationen Åbne Døres liste over de 50 lande i verden, hvor kristne forfølges mest. V, DF og KF opfordrer regeringen til at gøre tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed til et kardinalpunkt i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.”
Ingen udtalelser fra Liberal Alliance og Alternativet
Liberal Alliance (LA) og Alternativet (ALT) samt det grønlandske Siumut (SIU) og færøske Sambandsflokkurin (SP) havde ikke medlemmer i Udenrigsudvalget, da beretningen blev afgivet, og de var dermed afskåret fra at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
Danmark er blandt de over 40 lande, som i FN’s Menneskerettighedsråd har opfordret Kina til at give FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, og andre uafhængige observatører adgang til selvstyreregionen Xinjiang i det nordvestlige Kina, hvor der ifølge flere rapporter foregår en omfattende undertrykkelse af uighurer og andre mindretal.
”Vi er alvorligt bekymrede over menneskerettighedssituationen i Xinjiang Uighur Autonome Region,” sagde Canadas FN-ambassadør, Leslie E. Norton, da han på vegne af 44 lande fremsatte opfordringen i Menneskerettighedsrådet den 22. juni. Han tilføjede, at troværdige rapporter viser, at over en million mennesker er blevet vilkårligt tilbageholdt i Xinjiang, at der foregår en udbredt overvågning, som særligt er rettet mod uighurer og medlemmer af andre mindretal, og at grundlæggende frihedsrettigheder og uighurisk kultur er underlagt restriktioner. ”Der er også rapporter om, at myndighederne står bag tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, tvungen sterilisering, seksuel og kønsbaseret vold og tvungen adskillelse af børn fra deres forældre,” sagde FN-ambassadøren.
Han sagde videre, at de 44 lande deler de bekymringer, som FN’s menneskerettighedseksperter i rejste i en erklæring den 29. marts 2021 over påståede tilbageholdelser og tvangsarbejde af muslimske uighurer i Kina. Eksperterne opfordrede til, at der blev givet adgang til uhindret at gennemføre undersøgelser af de faktuelle forhold. De opfordrede også virksomheder, der får fremstillet varer i Kina, til nøje at undersøge deres forsyningskæder, da de havde modtaget oplysninger, som knyttede over 150 kinesiske og udenlandske selskaber til alvorlige beskyldninger om krænkelser af menneskerettighederne for uighuriske arbejdere.
De 44 lande deler også bekymringerne, som en række uafhængige FN-eksperter fremsatte i et brev i juni 2020 over undertrykkelsen af en række grundlæggende friheder i Kina. Eksperterne pegede bl.a. på den kollektive undertrykkelse af især religiøse og etniske minoriteter i Xinjiang og Tibet, tilbageholdelse af advokater og retsforfølgning af menneskerettighedsforkæmpere over hele Kina.
På den baggrund opfordrer de 44 lande Kina til at give uafhængige observatører, herunder FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, tilladelse til en ”øjeblikkelig, betydningsfuld og uhindret adgang” til Xinjiang. Landene opfordrer også Kina til at stoppe de vilkårlige tilbageholdelser af uighurer og medlemmer af andre muslimske mindretal.
De 44 lande udtrykker afslutningsvis dyb bekymring over forringelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder i Hongkong under den nationale sikkerhedslov og over menneskerettighedssituationen i Tibet, og de opfordrer de kinesiske myndigheder til at overholde landets menneskerettighedsforpligtelser.
Bekymring for de kristne etniske minoriteters fremtid i Myanmar efter militærkuppet den 1. februar i år. Det er et gennemgående træk i en ny rapport, hvor hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) beskriver situationen for otte kristne grupper i Myanmar. ”Vi har allerede været vidne til, at Myanmars militær (Tatmadaw) angriber kirker og religiøse ledere i stater som Chin og Kayah (Karen),” siger Gina Goh. Hun er ICC’s regionale leder for Sydøstasien og den ene af rapportens to forfattere. Hun tilføjer, at yderligere titusinder kan blive drevet på flugt som følge af kampe mellem modstandsgrupper blandt etniske minoriteter og Tatmadaw.
Allerede før militærkuppet opholdt adskillige tusinde sig enten som internt fordrevne personer i Myanmar eller som flygtninge andre lande, bl.a. Thailand og Bangladesh. Det er en følge af de etnisk-religiøse spændinger, der i årtier har været i Myanmar (tidligere Burma) mellem burmansk-ledede regeringer og mindretal, som har kæmpet for større selvstændighed. I perioder har spændingerne ført til kampe mellem militæret og bevæbnede modstandsgrupper i en række stater.
I Kachin-staten i det nordlige Myanmar begyndte kampen for uafhængighed tilbage i 1961, hvor buddhismen blev erklæret for statsreligion. Kachin-staten, hvor flertallet af befolkningen er kristne, accepterede ikke dette dekret. Kachin Independence Organisation har siden sammen med organisationens militære gruppe, Kachin Independent Army (KIA), stået i spidsen for uafhængighedsbevægelsen i staten. En våbenhvile mellem KIA og Tatmadaw blev brudt i 2011, og siden er mindst 100.000 civile fra kachin-folket blevet fordrevet. Ifølge rapporten har Tatmadaw i et forsøg på at slå ned på uafhængighedsbevægelsen indledt en omfattende kampagne mod kachin-folket, hvor der – ud over vilkårlige angreb på befolkningen – regelmæssigt berettes om, at soldater har ødelagt kirker, voldtaget kvinder og dræbt uskyldige civile.
Det fremgår af rapporten, at observatører lige nu er bekymret for, om Tatmadaw vil angribe de 170 lejre, hvor de 100.000 internt fordrevne kachin-personer opholder sig, da det vil få forfærdelige humanitære følger.
I Chin-staten i det vestlige Myanmar har militæret efter kuppet i februar foretaget flere aktioner mod kirker, og i et tilfælde blev en præst og tre andre civile dræbt. Der opholder sig for tiden 15.000 internt fordrevne personer i Chin-staten. Mange kristne i staten er aktive i den landsdækkende demokrati-bevægelse.
Forholdene er også blevet forværret for kristne karener i Karen-staten (også kaldet Kayin) ved grænsen til Thailand. I maj blev fire dræbt og fire såret, da Tatmadaw angreb en katolsk kirke, hvor 300 mennesker havde søgt tilflugt på grund af konflikten mellem militæret og en bevæbnet modstandsgruppe. Kirkens tag og kors blev også beskadiget ved aktionen.
David Eubank fra hjælpeorganisationen Free Burma Rangers udtaler i rapporten, at nu, hvor den demokratisk valgte regering er afsat, ”står der ikke meget i vejen for en større etnisk og religiøs forfølgelse i Kayin-staten og andre steder i landet”.
Fokus på otte grupper
På tilsvarende vis beskriver rapporten den undertrykkelse, som andre kristne grupper aktuelt og historisk har været udsat for i Myanmar. Rapporten sætter fokus på kristne fra kachin-folket i både Kachin-staten og Shan-staten), kristne chin (i Chin-staten og Rakhine-staten), kristne rohingyaer, kristne karener, kristne i Wa-staten, indiske og kinesiske kristne og kristne karener i Kayah-staten.
Befolkning og religion• I Chin- og Kachin-staterne er flertallet af befolkningen kristne, og der bor også mange kristne blandt karenerne.
• Hovedparten af befolkningen (87,9 %) er buddhister. De største religiøse mindretal er: Kristne (6,2 %) og muslimer (4,3 %). Tallene er baseret på den nationale folketælling fra 2014, herunder et skøn over den ikke-optalte befolkning i Rakhine-staten, hvor hovedparten antages at være muslimer. Siden december 2019 muslimer sandsynligvis udgjort mindre end 3 % af Myanmars samlede befolkning, da flere hundredtusinder rohingyaer er flygtet til andre lande, efter at de blev fordrevet fra Rakhine-staten i 2017.
• De største etniske grupper er: Burmanere (68 %), shan (9 %), karener (7 %), rakhine (4 %). Der er i alt 135 anerkendte etniske grupper i landet.
• Der bor 57 millioner mennesker i Myanmar (anslået 2021).
Et kristent par, der var idømt dødsstraf for påstået blasfemi, og som havde siddet næsten otte år i fængsel, blev den 3. juni frikendt, da deres sag blev behandlet ved landsretten i Lahore i Punjab-provinsen, oplyser tv-stationen Al Jazeera.
Parret, Shafqat Emmanuel og hans kone Shagufta Kausar (efternavnet angives i nogle kilder som Masih), blev i april 2014 dømt til døden for angiveligt at have sendt "blasfemiske" SMS-beskeder, der var forhånende over for profeten Muhammad og Koranen, til en lokal imam i hjembyen Gojra, som ligger 165 km vest for provinshovedstaden Lahore.
Shagufta og Shafqat blev ifølge hjælpeorganisationen International Christian Concern (ICC) arresteret og anklaget for blasfemi den 21. juli 2013. Det skete på baggrund af en henvendelse fra Muhammad Hussain, der er imam i en moské i Goira. Han oplyste, at han den 18. juni 2013 havde modtaget blasfemiske sms-beskeder fra et telefonnummer, der angiveligt tilhørte Shagufta. Hussain viste disse tekstbeskeder til sin advokat, Anwar Mansoor Goraya, som har oplyst, at han senere modtog flere blasfemiske beskeder fra Shagufta, skrevet på engelsk.
Shagufta og Shafqat hævder, at Hussains beskyldninger er motiveret af et mindre skænderi mellem parrets børn og deres naboer, som fandt sted et halvt år forinden. Shagufta hævder, at Hussain og en ven lavede en sammensværgelse, som gik ud på at stjæle hendes nationale ID-kort og bruge det til at købe et SIM-kort i hendes navn. Ved hjælp af dette SIM-kort sendte Hussain blasfemiske tekstbeskeder til sig selv.
Under hele efterforskningen har det ifølge ICC været småt med beviser mod parret, fx var SMS-beskederne skrevet på engelsk, men hverken Shagufta eller Shafqat taler engelsk. På trods heraf blev de begge idømt dødsstraf i april 2014 ved en lokal domstol i Toba Tek Singh i Punjab-provinsen.
Ved appelsagen i Lahore blev Shagufta og Shafqat frikendt for alle anklager, og dødsstraffen blev ophævet, oplyste parrets advokat, Malook, til Al Jazeera. Europa-Parlamentet opfordrede i november 2014 de pakistanske domstole til at genoverveje dødsdommene over Shafqat Emmanuel og Shagufta Kausar og ”alle de andre borgere, som i øjeblikket sidder på dødsgangen for påståede overtrædelser af blasfemilovene”.
Flere tilfælde af voldelige angreb pga. anklager om blasfemi
Tv-stationen Al Jazeera skriver, at ”blasfemi” er et meget følsomt emne i Pakistan, og at det ikke er ualmindeligt, at der rettes voldelige angreb mod personer, som er blevet anklaget for blasfemi eller har forsvaret mennesker, der er blevet beskyldt for blasfemi.
Ifølge Al Jazeera er mindst 78 mennesker dræbt ved den slags angreb siden 1990. De dræbte omfatter personer anklaget for blasfemi, deres advokater, familiemedlemmer, menneskerettighedsaktivister og religiøse ledere. I 2009 var Gojra hjemsted for nogle af Pakistans værste uroligheder, der har været udløst af beskyldninger om blasfemi. Her blev mindst otte kristne dræbt, skriver Al Jazeera.
Fire NGO’er opfordrer FN’s Menneskerettighedskomité (HRC) til at spørge Tyrkiet, hvordan landet vil sikre, at etniske, religiøse og sproglige mindretal beskyttes effektivt mod enhver form for forskelsbehandling, så de fuldt ud kan nyde deres rettigheder i henhold til FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.
Henvendelsen kommer på baggrund af en rapport, hvor de fire organisationer beskriver, hvordan det protestantiske samfund i Tyrkiet diskrimineres på en række punkter. Det sker forud for en session i FN’s Menneskerettighedskomité fra den 28. juni til den 23. juli 2021, hvor bl.a. Tyrkiet er på dagsordenen. De fire organisationer bag rapporten er The World Evangelical Alliance, The European Evangelical Alliance, Middle East Concern og The Association of Protestant Churches – Turkey.
Selv om alle ifølge den tyrkiske forfatnings artikel 24 har "frihed til samvittighed, religiøs tro og overbevisning", begrænses religiøse grupper i deres virke af statens kontrol med religion og af de lovgivningsmæssige rammer. ”Den nuværende juridiske situation, som ikke tillader protestantiske menigheder at opnå en juridisk identitet som "religiøs menighed", har også konsekvenser med hensyn til deres ret til at samles i fællesskab til gudstjeneste,” hedder det i rapporten med henvisning til, at den tyrkiske stat har omdannet mange historiske kirkebygninger til verdslige funktioner, fx bibliotek eller kulturcenter. Lokale kristne samfund har sjældent adgang til at holde gudstjeneste i disse bygninger, og kun 13 protestantiske menigheder mødes i traditionelle kirkebygninger. Andre menigheder danner foreninger eller fonde, som enten køber eller lejer lokaler, hvor de kan mødes. Men når menighederne søger om at få anerkendt disse lokaler som gudstjenestesteder, bliver anmodningerne enten afvist eller slet ikke behandlet. Det betyder, at disse mødesteder ikke får status som gudstjenestesteder, men som foreningslokaler, og det betyder, at menighederne ikke får adgang til de skattemæssige fordele, der er knyttet til at være et anerkendt gudstjeneste- eller tilbedelsessted.
Gennem årtier har der været mange udenlandske medarbejdere ved de protestantiske kirker i Tyrkiet, men siden 2019 er der ifølge rapporten foregået en systematisk kampagne med at stemple udenlandske protestanter som sikkerhedstrusler, nægte dem opholdstilladelser og udvise dem fra Tyrkiet. Indtil nu er over 70 medarbejdere sammen med deres familiemedlemmer blevet udvist – i alt omkring 150 medlemmer af det protestantiske samfund. Udvisningerne skyldes angiveligt, at den tyrkiske efterretningstjeneste mener, at de pågældende har udført missionsaktiviteter, der betragtes som en sikkerhedstrussel. Det er sket på trods af en beslutning i det tyrkiske statsråd fra 2015, hvori det hedder, ”at der ikke er nogen grund til at betragte missionsaktivitet eller forsøg på omvendelse som en forbrydelse eller handling mod den nationale sikkerhed”. Ingen af de udviste kristne er blevet dømt for en specifik forbrydelse.
Rapporten kritiserer også, at der i tyrkiske medier og i skolernes undervisningsmateriale er der eksempler på hadefuld omtale af protestanter og andre kristne, som er til skade for den religiøse og kulturelle mangfoldighed i det tyrkiske samfund. I værste fald kan de hadefulde ytringer være medvirkende til vold. I 2007 blev tre protestanter (en tysk og to tyrkiske konvertitter) myrdet af fem unge ekstremister i Malatya i det østlige Tyrkiet. I 2019 blev den sydkoreanske missionær Jin-Wook Kim myrdet af en 16-årig ung mand i Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet. I første omgang blev det oplyst, at mordet skete i forbindelse med et røveri, men i en pressemeddelelse fra Diyarbakir Advokatsamfunds menneskerettighedscenter blev det oplyst, at der var fremsat beskyldninger om, at Kims mord skyldtes missionsaktiviteter, idet et par ungdomsforeninger måneden forinden havde gennemført en plakatkampagne rettet mod jøder og kristne.
De tyrkiske myndigheders indgreb for at begrænse COVID-19-pandemien har ifølge rapporten diskrimineret det protestantiske og andre kristne samfund i forhold til det muslimske flertal. Nedlukningen i weekenderne blev håndhævet af myndighederne på en måde, hvor uforholdsmæssigt mange kirker fik forbud mod at mødes om søndagen, mens det fortsat var tilladt at gå i moskeer om fredagen. Det betegnes som positivt, at det var muligt for præster at holde online-gudstjenester, men generelt har kristnes frihed til at udøve deres tro under pandemien været ekstra begrænset sammenlignet med forholdene for den muslimske majoritet.
Debatten i FN’s Menneskerettighedskomité om Tyrkiet finder ifølge den foreløbige dagsorden sted onsdag den 21. juli 2021.
• Over 99 % af Tyrkiets 82 millioner indbyggere er muslimer. De religiøse mindretal udgør tilsammen 0,2 % af befolkningen. De største mindretal er armensk-ortodokse (90.000), katolikker (25.000) og syrisk-ortodokse (25.000).
• Det protestantiske samfund anslås ifølge rapporten til FN’s Menneskerettighedskomité at være på omkring 20.000-25.000 personer. De omfatter omkring 7.000 tyrkere, som er konverteret fra islam, samt armenske og assyriske protestanter, udlændinge, flygtninge og asylansøgere.
• Det protestantiske samfund består af over 182 små og store menigheder, hvoraf hovedparten findes i Istanbul, Ankara og Izmir. Kun 13 menigheder mødes til gudstjeneste i traditionelle kirkebygninger. Yderligere 151 menigheder mødes i egne eller lejede lokaler. De resterende menigheder mødes uformelt i huse eller kontorer.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
