Kina: Vinter-OL i skyggen af anklager om folkedrab og tiltagende undertrykkelser af religiøse mindretal
Når vinter-OL åbnes den 4. februar i Kina, sker det i skyggen af anklager om folkedrab og en øget undertrykkelse af kristne, muslimer og andre religiøse mindretal i landet.
Lige siden tænketanken Pew Research Center i 2007 begyndte at analysere omfanget af indskrænkninger af religionsfriheden rundt omkring i verden, har niveauet for begrænsninger af religionsfriheden fra statens side ligget på et meget højt niveau i Kina. Begrænsningerne inddeles i fire kategorier, alt efter om de ligger på et lavt, moderat, højt eller meget højt niveau. Siden 2013 og frem til den seneste analyse i 2019 har Kina – bortset fra 2015 – tilmed ligget øverst på listen over lande, hvor de statslige begrænsninger af religionsfriheden er værst. (Nordkorea indgår ikke i analyserne, da det pga. landets lukkethed ikke er muligt for tænketanken at udarbejde et indeks, som kan sammenlignes med de øvrige lande.)
I de seneste år har niveauet for begrænsninger af religionsfriheden fra statens side ligget på 9,3 i Kina, målt på en skala fra 0-10. Begrænsningerne ligger på et ”meget højt” niveau, når de måles til 7,2 eller højere.
Undertrykkelsen af religionsfriheden rammer både kristne, muslimer, buddhister og flere andre grupper.
USA anklager Kina for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden
USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo anklagede i januar 2021 Kina for at begå folkedrab mod uighuriske muslimer i Xinjiang Uighur Autonome Region i det nordvestlige Kina. Udtalelsen faldt mindre 24 timer før han forlod embedet. Det britiske dagblad The Guardian skriver, at Joe Bidens tiltrædende administration allerede i august 2020 betegnede forfølgelsen af uighurerne som et folkedrab.
USA’s udenrigsministerium oplyser i sin seneste rapport om, hvordan det står til med religionsfriheden rundt omkring i verden, at de kinesiske myndigheder siden april 2017 har tilbageholdt flere end en million uighurer, etniske kasakhere og medlemmer af andre muslimske grupper samt nogle kristne i interneringslejre i Xinjiang Uighur Autonome Region. Det er sket som led i gennemførelsen af Kinas nationale antiterrorlov og den regionale politik til bekæmpelse af ekstremisme. Nogle ikke-statslige organisationer mener, at antallet af internerede er endnu højere.
Blandt de overgreb, myndighederne har anvendt over for enkeltpersoner, nævnes tortur, fysisk og psykisk misbrug, herunder tvangssterilisering og seksuelt misbrug, tvangsarbejde, politisk indoktrinering og langvarig tilbageholdelse uden rettergang på grund af deres religion og etnicitet. Myndighederne foretager inspektioner i private hjem for at sikre, at familien ikke beder, og under ramadanen er der eksempler på, at mennesker er blevet tvunget til at spise og drikke. Regeringsdokumenter har desuden afsløret en omfattende brug af overvågningskameraer i offentlige rum.
I september 2020 offentliggjorde Australian Strategic Policy Institute (ASPI) en rapport, som på baggrund af satellitbilleder og andre kilder anslog, at cirka 16.000 moskéer var blevet ødelagt, beskadiget eller vanhelliget. Det svarer til 65 % af det samlede antal moskéer i regionen.
Der bor knap 25 millioner mennesker i Xinjiang-regionen. Uighurer og andre muslimske etniske minoritetsgrupper udgør omkring 60 % af regionens befolkning. Uighurerne tæller alene omkring 12 millioner mennesker, og de er for langt hovedpartens vedkommende muslimer. Et mindre antal uighurer – sandsynligvis nogle tusinder – er kristne, fremgår det af rapporten.
Ny forordning indskrænker religionsfriheden yderligere
USA’s Kommission om International Religionsfrihed (USCIRF) skriver i sin seneste rapport fra 2021, at religionsfriheden i Kina blev yderligere indskrænket i 2020. Det skyldes bl.a., at der trådte en ny forordning i kraft, som betyder, at religiøse grupper skal indhente tilladelse fra myndighederne til næsten alle former for aktiviteter. De religiøse samfund skal også acceptere og udbrede Det Kinesiske Kommunistpartis principper. Disse ændringer indebærer ”en betydelig eskalering i den kinesiske regerings igangværende undertrykkelse af religionsfriheden,” skriver USCIRF i et faktaark.
Kristne fængsles og udsættes for tortur – og myndighederne fjerner kors fra kirkebygninger
Den tiltagende undertrykkelse af religionsfriheden har ramt kristne på en række områder. USCIRF bringer i kommissionens rapport fra 2021 en række eksempler på myndighedernes overgreb mod kristne:
Flere katolske biskopper, som ikke vil tilslutte sig den statsstøttede Kinesisk-katolsk Patriotisk Forening, er blevet chikaneret, været tilbageholdt og udsat for tortur.
Medlemmer af protestantiske husmenigheder, som ikke ønsker at tilslutte sig Den Patriotiske Tre-selv Bevægelse, er blevet chikaneret, tilbageholdt, arresteret og fængslet – bl.a. på baggrund af anklager om "tilskyndelse til at undergrave statsmagten".
I oktober 2020 blev en kristen boghandler, Chen Yu, i byen Taizhou i Zhejiang-provinsen idømt syv års fængsel og en bøde på ca. 30.000 USD (næsten 200.000 DKK) for ”ulovlig forretningsdrift”.
Nogle steder er katolske og protestantiske kirker blevet revet ned, og andre steder er der fjernet kors fra katolske og protestantiske kirkebygninger.
Templer rives ned
USCIRF skriver, at der også er rapporter om, at myndighederne rundt omkring i Kina har nedrevet buddhistiske og daoistiske templer samt templer, der anvendes af udøvere af kinesiske folkereligioner.
Ifølge andre rapporter blev tusindvis af Falun Gong-udøvere chikaneret og arresteret i løbet af 2020 for at praktisere deres tro, og nogle døde sandsynligvis på grund af misbrug og tortur, mens de blev holdt varetægtsfængslet.
Afghanistan er det land, hvor det ifølge missionsorganisationen Open Doors var værst at være kristen i 2021. Det fremgår af organisationens World Watch List 2022 over de 50 lande, hvor kristne er mest udsat for forfølgelse eller diskrimination. Listen bygger på data, der er indsamlet i perioden fra 1. oktober 2020 til 30. september 2021.
”Med Talebans magtovertagelse i Afghanistan er de kristne i landet kommet under så voldsomt pres, at landet havner øverst på den triste liste,” skriver Open Doors om baggrunden for, at Afghanistan er placeret i toppen af listen, mens landet på den forrige liste var nummer 2.
”Det er umuligt at leve åbent som kristen i Afghanistan. Det regnes for skamfuldt at forlade Islam, og kristne konvertitter møder frygtelige konsekvenser, hvis deres tro bliver afsløret. De må flygte fra landet, ellers vil de blive dræbt. Sådan har det været både før og efter Talebans magtovertagelse i august 2021, men situationen er blevet mere alvorlig efter magtovertagelsen. Taleban sørger for, at islamiske regler og traditioner bliver implementeret, og kristne konvertitter har ikke andet valg end at adlyde.
Familier til kristne med muslimsk baggrund er forpligtigede til at redde deres ære ved at udstøde den kristne af familien eller slå den kristne ihjel. Konvertitter risikerer også at blive indlagt på et psykiatrisk hospital, fordi en konvertering ses som et tegn på sindssyge,” skriver Open Doors om situationen i Afghanistan.
Flere end 360 millioner kristne udsat for alvorlig forfølgelse eller diskrimination
Der indgår oplysninger om i alt 76 lande i World Watch List 2022, og samlet udsættes flere end 360 millioner kristne for alvorlig forfølgelse eller diskrimination. Det er 110 millioner flere end for fire år siden, skriver Open Doors.
Listen omfatter tre kategorier af lande – alt efter om forfølgelsen er ekstrem, meget alvorlig eller alvorlig. Antallet af lande, hvor forfølgelsen af kristne er ekstrem, er faldet fra 12 til 11 på den nye liste. Disse lande er Afghanistan, Nordkorea, Somalia, Libyen, Yemen, Eritrea, Nigeria, Pakistan, Iran, Indien og Saudi Arabien. De øvrige 39 lande blandt de 50 øverst placerede lande ligger i kategorien meget alvorlig forfølgelse.
4.650 dræbte kristne i Nigeria
De øverste 10 lande på World Watch List er de samme som på 2021-listen, men der er sket forskydninger i rækkefølgen. Fx er Nigeria nummer 7 på listen, hvilket er to pladser højere end sidste år. Årsagen er ifølge Open Doors, at landet i stadigt stigende grad hærges af ekstremistiske islamister i form af Boko Haram-bevægelsen, ISWAP (Islamisk Stats Vestafrikanske Provins) og militante fulanihyrder, der søger efter bedre græsgange til deres kvæg – som primært går ud over kristne. Mange mænd og drenge er blevet slået ihjel, og kvinder er blevet bortført og voldtaget – og i nogle tilfælde tvunget til at gifte sig med muslimske mænd.
Nigeria er det land, hvor flest kristne er blevet dræbt på grund af deres tro. I de 12 måneder, der dækkes af World Watch List 2022, blev 4.650 kristne dræbt i Nigeria – ud af et samlet antal dræbte på 5.898 kristne.
Færre voldelige angreb i Egypten
Egypten er et af de lande, hvor der er sket fremskridt. Landet er placeret som nummer 20 – efter at have ligget som nummer 16 på de foregående to lister. Ændringen skyldes primært, at der har været færre rapporter om voldelige hændelser – og især færre angreb rettet mod kirkebygninger. Egypten har tidligere været plaget af bombeangreb mod kirker. Coronapandemien er ifølge Open Doors den mest sandsynlige forklaring på faldet. Organisationen tilføjer, at voldsniveauet dog stadig er højt. Mindst otte egyptiske kristne er blevet dræbt på grund af deres tro i perioden fra oktober 2020 til september 2021.
Bred definition af ”forfølgelse”
Den årlige World Watch List udarbejdes med udgangspunkt i en definition, hvor ”forfølgelse” forstås som ”enhver fjendtlighed, der opleves som et resultat af ens identifikation med Kristus. Dette kan omfatte fjendtlige holdninger, ord og handlinger overfor kristne. Denne brede definition inkluderer (men er ikke begrænset til) begrænsninger, pression, diskrimination, modstand, desinformation, uretfærdighed, intimidering, mishandling, marginalisering, undertrykkelse, intolerance, overgreb, krænkelse, forvisning, fjendtligheder, chikane, misbrug, vold, etnisk udrensning og folkedrab”.
Fire ud af 10 lande havde i 2019 love eller bestemmelser imod blasfemi. Det fremgår af en opdateret analyse fra tænketanken Pew Research Center. Analysen viser også, at et stigende antal lande kriminaliserer blasfemi, selv om nogle lande har afskaffet deres blasfemilove. Antallet er steget fra 52 i 2014 til 79 i 2019. Tænketanken har undersøgt forholdene i 198 lande og selvstyreområder.
Analysen viser også, at 22 lande i 2019 havde bestemmelser, som forbyder apostasi (frafald fra religion). Det er tre lande færre end i 2014.
Straffene for at overtræde blasfemi- og apostasi-lovene varierer meget fra land til land – fra bøder til dødsstraf.
Blasfemilove er mest udbredt i Mellemøsten og Nordafrika
Blasfemilove er mest udbredt i Mellemøsten og Nordafrika, hvor 90 % af regionens 20 lande og selvstyreområder kriminaliserer blasfemi.
Fordelt på verdensdele og regioner ser billedet således ud: Afrika syd for Sahara: 18 lande havde blasfemilove i 2019 – mod 4 lande i 2014. Amerika (både Nord-, Mellem og Sydamerika): 12 lande havde blasfemilove i 2019 – mod 10 lande i 2014. Asien og Stillehavsområdet: 17 lande havde blasfemilove i 2019 – mod 12 lande i 2014. Europa: 14 lande havde blasfemilove i 2019 – mod 7 lande i 2014. Mellemøsten og Nordafrika: 18 lande havde blasfemilove i 2019 – det samme som i 2014.
Straffen for blasfemi varierer fra bøde til dødsstraf
Straffene varierer meget i de 79 lande, der kriminaliserer blasfemi – fra bøder til fængselsstraffe og i nogle tilfælde pisk og henrettelse. I lande som Afghanistan, Brunei, Iran, Mauretanien, Nigeria, Pakistan og Saudi Arabien kan overtrædelser af blasfemilovgivningen medføre dødsstraf.
Det er også forskelligt, hvad der opfattes som blasfemi. I Indonesien blev en romersk-katolsk kvinde tilbageholdt på grund af blasfemianklager, fordi hun havde taget en hund med ind i en moské. Og i Sri Lanka blev en dramatiker afhørt af myndighederne, fordi en buddhistisk munk hævdede, at dramatikerens arbejde var blasfemisk.
Selv om et stigende antal lande har gjort blasfemi strafbart, har bl.a. Grækenland og New Zealand ophævet deres blasfemilove.
Mange blasfemisager i Pakistan
I Pakistan er et stigende antal mennesker i de seneste år blevet idømt dødsstraf for blasfemi. I 2018 og 2019 blev der afsagt henholdsvis 28 og 29 dødsdomme, og det steg til mindst 35 i 2020, fremgår det af de seneste rapporter fra USA’s udenrigsministerium om international religionsfrihed. Ministeriet tilføjer, at ingen hidtil er blevet henrettet ”specifikt for blasfemi”.
Ifølge civilsamfundsorganisationen Center for Social Retfærdighed (CSJ) blev mindst 199 personer 2020 anklaget for blasfemiforbrydelser. Det er ifølge CSJ det højeste antal blasfemisager på et enkelt år i landets historie. Og det reelle antal sager anslås at være højere, da nogle sager ikke bliver omtalt i medierne. Hovedparten af sager var rettet mod shia- og ahmadiyya-muslimer. De tegnede sig for 90 % af alle blasfemisager. I 5 % af sagerne var den anklagede sunnimuslim, mens kristne og hinduer stod anklaget i henholdsvis 3,5 % og 1 % af sagerne.
I Pakistan i 2019 blev Asia Bibi, en kristen kvinde, der var dømt til døden for blasfemi, frifuldet og løsladt af Pakistans højesteret. Løsladelsen udløste voldelige protester og opfordringer til at henrette hende, men frifindelsen blev fastholdt, og Asia Bibi fik senere på året opholdstilladelse i Canada.
Hårde straffe i Saudi Arabien
I Saudi Arabien kan blasfemi mod islam straffes med døden, men domstolene har ifølge USA’s udenrigsministerium ikke idømt personer dødsstraf for blasfemi siden 1992. Straffen for blasfemi kan være lange fængselsstraffe og/eller piskning.
I 2019 blev en indisk statsborger idømt 10 års fængsling for at ”misbruge sociale medier” til at udbrede blasfemi og for at ”skade religiøse og nationale følelser i kongeriget”.
I 2012 blev bloggeren Raif Badawi arresteret og fængslet. Han blev anklaget for blasfemi og for at håne religiøse symboler i opslag på internettets samt for at krænke islamiske værdier og sharia. I 2013 blev han idømt syv års fængsel og 600 piskeslag i 2013. Dommen blev appelleret, og ved den nye retssag i 2014 blev straffen skærpet til 10 års fængsel og 1.000 piskeslag. Desuden har han forbud mod at forlade landet i 10 år efter sin løsladelse. Raif Badawi fik 50 piskeslag i 2015. Han har en eller to gange sultestrejket i fængslet i protest mod den behandling, han udsættes for, herunder manglende lægehjælp. Ifølge organisationen Reporters Without Borders blev Badawi oprindeligt også anklaget for frafald fra islam, som straffes med døden i Saudi Arabien.
Forbud mod apostasi i 22 lande
22 af de 198 lande og selvstyreområder, der indgår i analysen fra Pew Research, havde i 2019 bestemmelser, som forbyder apostasi. Det er tre lande færre end i 2014.
De fordeler sig således: 13 lande i Mellemøsten og Nordafrika: Algeriet, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Kuwait, Marokko, Oman, Qatar, Saudi Arabien, Sudan, Syrien, Vestsahara og Yemen. 7 lande i Asien og Stillehavsområdet: Afghanistan, Brunei, Indien, Iran, Malaysia, Maldiverne og Pakistan. 2 i Afrika syd for Sahara: Mauretanien og Somalia.
Algeriet er ny på listen, mens fire lande, der stod på listen i 2014, ikke længere forbyder apostasi. Det er Bahrain, Comorerne, Irak og Nigeria.
Straffene for apostasi varierer også fra land til land. I Algeriet afskæres personer, der konverterer fra islam til en anden religion, fra at modtage arv.
Brunei implementerede i 2019 en lov, hvor der er dødsstraf for frafald fra islam.
Saudi Arabiens forfatning indeholder ingen paragraffer, der anerkender eller beskytter religionsfriheden. Hvis en muslim konverterer fra islam til en anden religion, kan vedkommende anklages for apostasi (frafald fra islam) og straffes med døden, skriver USA’s udenrigsministerium i den seneste rapport om international religionsfrihed. Ministeriet oplyser, at der i de senere år ikke er eksekveret dødsdomme for apostasi i Saudi Arabien.
Danmark: Handlingsplan med 15 initiativer til bekæmpelse af antisemitisme
Obligatorisk undervisning i Holocaust i skolen, formidling af dansk-jødisk kulturhistorie, styrket undervisning af politifolk i forebyggelse af radikalisering, mere målrettet forskning i antisemitisme og øget fokus på miljøer, hvor antisemitisme er særligt udbredt. Det er nogle af de initiativer i den handlingsplan til bekæmpelse af antisemitisme, som regeringen fremlagde den 25. januar.
Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af stigende problemer med hærværk mod jødiske gravpladser og andre former for hadforbrydelser mod jøder i Danmark. I 2020 registrerede Rigspolitiet 41 religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder, mens der i 2017 blev registreret 27 hadforbrydelser, rettet mod jøder.
”Antisemitisme er desværre blevet et større problem i Danmark over de seneste år. Vi ved fra europæiske undersøgelser, at nogle danske jøder undgår at bære genstande, der kan identificere dem som jøder, og at nogle oplever at blive chikaneret i skolen og på arbejdet, alene fordi de er jøder. Det kan og vil vi ikke acceptere. Derfor lancerer regeringen nu en handlingsplan, der skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S) om handlingsplanen.
Styrket monitorering af antisemitiske hændelser i Danmark, bl.a. på internettet.
Kortlægning af viden om og forskning i antisemitisme.
Obligatorisk undervisning om Holocaust i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.
Undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab skal fremmes.
Lærere skal klædes på til at undgå eksklusion i skolen.
Ung-til-ung dialog mellem trosretninger skal udbredes.
Mere oplysning om jødisk liv og kultur i Danmark.
Specialiserede rådgivningsforløb om antisemitisme og forebyggelse.
Styrket uddannelse til politiet i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.
Opretholdelse af fornødne sikkerhedsindsatser til beskyttelse af jøder og jødiske institutioner.
Udpegning af national koordinator til bekæmpelse af antisemitisme.
Oprustning af tilsynsførende i Arbejdstilsynet om antisemitisme og krænkende handlinger over for andre religiøse minoriteter på arbejdspladsen.
Øget fokus på antisemitisme gennem i dialog med andre lande.
Øget dansk engagement i IHRA-samarbejdet (International Holocaust Remembrance Alliance).
International markering af 80-året for redning af de danske jøder.
Punkt 13 om dialog med andre lande involverer Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed, der blev oprettet i 2018. Det er et kontor, ”som tager spørgsmål vedrørende religions- og trosfrihed og forfulgte religiøse minoriteter op i dens bilaterale dialoger med andre lande”.
I handlingsplanen står der uddybende, at ”et øget fokus på antisemitisme i udenrigspolitikken vil være i tråd med behovet for en ny og værdibaseret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som forventeligt skal fokusere på danske værdier, herunder fremme af demokrati, menneskerettigheder, lighed, ret og pligt og forpligtende fællesskaber”.
Overgreb mod kristne i Indien i julen 2021 - og i Indonesien blev 43.000 betjente udkommanderet til at beskytte kirker
I Indien angreb nationalistiske hindugrupper kristne mål i adskillige byer i julen, skriver det britiske dagblad The Guardian. Kristne udgør godt to procent af den indiske befolkning, og i de senere år har kristne i stigende grad været udsat for chikane omkring jul, men i år oplevede man markant flere angreb fra hinduistiske højrefløjsgrupper, som påstod, at kristne brugte julefejringen til at tvinge hinduer til at konvertere, skriver avisen.
I Assam gik to hindu-demonstranter ind i en presbyteriansk kirke julenat og afbrød gudstjenesten og krævede, at alle hinduer skulle forlade bygningen. ”Vi er imod, at hindudrenge og -piger deltager i julefesten … det sårer vores følelser. De klæder sig ud og synger ’Merry Christmas’. Hvordan skal vores religion overleve?” spørger demonstranterne bl.a. i en video, der er optaget i kirken. De to mænd blev senere anholdt af politiet.
I delstaten Haryana blev en julefest på en skole i Pataudi afbrudt, da en gruppe hinduer stormede ind på skolen og råbte hindu-nationalistiske slogans og hævdede, at julefejringen blev brugt til ”religiøs omvendelse”. Et andet sted i delstaten blev en Jesus-statue revet ned, og Holy Redeemer Church i Ambala blev udsat for hærværk.
Ifølge en rapport fra menneskerettighedsorganisationen United Christian Forum blev der i de første ni måneder af 2021 foretaget 305 angreb mod det kristne samfund og deres helligdomme i Indien, skriver tv-stationen Al Jazeera. 42 af disse angreb fandt sted i delstaten Karnataka, og menneskerettighedsforkæmpere siger, at der har været en markant stigning i antallet af hadforbrydelser mod kristne i delstaten i 2021. Tv-stationen tilføjer, at angrebene højreorienterede hinduistiske grupper intensiveredes i den weekend, hvor kristne fejrede jul.
I Indonesien blev op mod 180.000 politibetjente udkommanderet til at beskytte kirker og andre offentlige steder mod terrorangreb under julehøjtiden, skriver UCA News (Union of Catholic Asian News). Mindst 43.000 betjente havde til opgave at beskytte en del af de protestantiske og katolske kirker, mens andre skulle bevogte butikscentre og turistattraktioner. Der er over 11.000 protestantiske og katolske kirker i Indonesien.
Forud for julefejringen anholdt politiet snesevis af formodede medlemmer af jihadistgruppen Jemaah Islamiyah, fordi myndighederne ikke ønsker en gentagelse af de terrorangreb, der tidligere har været mod kirker i julen. I 2000 blev snesevis af kirker i Sumatra, Java og West Nusa Tenggara angrebet juleaften af Jemaah Islamiyah-gruppen. 18 mennesker blev dræbt ved angrebene.
Politiet bevogtede især kirker, der tidligere har været udsat for terrorangreb, heriblandt tre kirker på Østjava, hvor 19 mennesker blev dræbt ved selvmordsbombeangreb i maj 2018 samt 31 kirker i South Sulawesi-provinsen, som var genstand for angreb palmesøndag i 2021.
Ekstrabevilling sikrer støtte til projekt i Libanon, hvor børn undervises om religionsfrihed og andre menneskerettigheder
Før jul gav Udenrigsministeriet en ekstra bevilling på en million kroner til en pulje, hvor der kan søges støtte til projekter, som fremmer religions- og trosfriheden i andre lande. Puljen – kaldet ToRF-vinduet – administreres af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Puljen havde i 2021 en ramme på 5 millioner kroner.
Puljen har ansøgningsfrist to gange om året, men i 2021 var der et langt større pres på puljen end tidligere. Allerede ved den første runde i april blev der givet afslag til flere projekter, da der ikke var tilstrækkeligt med penge til at alle støtteværdige projekter. Af samme grund blev den planlagte ansøgningsrunde i oktober aflyst, oplyser Daniel Nygaard Madsen, der er puljekoordinator i CKU.
Da ekstrabevillingen kom i december, gennemgik CKU igen de ansøgninger, der ikke var penge til at støtte ved den første ansøgningsrunde. Det betyder, at Det Danske Bibelselskab og SAT-7 har fået støtte til fase 2 af et pilotprojekt i Libanon, hvor børn med forskellig tro og etnicitet undervises i menneskerettigheder, herunder religions- og trosfrihed. Det er et program, som transmitteres i hele den arabisktalende del af MENA-regionen. Et af afsnittene fra pilotfasen med engelske undertekster kan ses her.
Læs mere
• ToRF-vinduet, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Thomas Bjerg Mikkelsen og Birger Riis-Jørgensen .
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
