Bogforum: Paneldebat om forfølgelse af religiøse grupper
Forfølgelse af religiøse grupper er overskriften for en paneldebat, Bibelselskabet arrangerer i samarbejde med Tænketanken for Forfulgte Kristne ved Bogforum i Bella Center i København. Sognepræst, ph.d. Kathrine Lilleør og tidligere ambassadør Birger Riis-Jørgensen, der begge er medlemmer af tænketankens bestyrelse, deltager i debatten sammen med biskop Marianne Gaarden, og journalist Paula Larrain er ordstyrer. Paneldebatten holdes fredag den 5. november kl. 14, og den foregår på Bella Scenen (Stand C1). Adressen til Bella Center er Center Boulevard 5, 2300 København S.
Faktaarket ”Danmarks ansvar for forfulgte kristne” udgives af Bibelselskabet
Faktaarket ”Danmarks ansvar for forfulgte kristne”, som Tænketanken for Forfulgte Kristne vedtog på årsmødet i september, udgives af Bibelselskabet i forbindelse med Bogforum. Faktaarket, der blev omtalt i nyhedsbrevet i september, indeholder bl.a. oplysninger om antal forfulgte kristne i en række lande, hvor der foregår systematiske og pågående forfølgelser. Publikationen kan fås hos Bibelselskabet, som udstiller i stand C2-047. Bogforum åbner fredag den 5. november kl. 10, hvor der er åbent til kl. 19. Lørdag og søndag er der åbent kl. 10-18. Adressen til Bella Center er Center Boulevard 5, 2300 København S.
Ny analyse: Chikane af religiøse grupper i 190 lande – rammer især kristne og muslimer
Der forekom i 2019 religiøs chikane i et eller andet omfang i 190 ud af 198 lande og selvstyreområder, fremgår det af en ny analyse fra tænketanken Pew Research Center. Det er en stigning på fem lande i forhold til en tilsvarende analyse året før, og det er det højeste antal i de 12 år, tænketanken har udarbejdet disse analyser af niveauet for begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden rundt om i verden.
Der indgår 192 af FN’s 193 medlemslande i analysen. Den eneste undtagelse er Nordkorea, og det skyldes, at det pga. landets lukkethed ikke er muligt for Pew Research Center at udarbejde en analyse, der er sammenlignelig med de andre lande. Herudover indgår følgende seks selvstyreområder i analysen: Hong Kong, Kosovo, Macao, Palæstinensiske Områder, Taiwan og Vestsahara.
Analysen omfatter både chikane, der udøves fra statens side, og chikane, som enkeltpersoner eller grupper i civilsamfundet står bag. Pew Research Center anvender en meget bred definition af chikane, der omfatter en lang række handlinger – fra nedsættende ytringer fra embedsmænd til fysisk magtanvendelse i form af tilbageholdelser, fordrivelse fra ens hjem, overfald og drab – som grupper eller enkeltpersoner udsættes for helt eller delvist pga. deres religion. Analysen omfatter alle religiøse grupper samt ateister, humanister og andre ikke-religiøse. Analysens tal siger ikke noget om, hvor alvorlig chikane der er tale om i de enkelte lande – blot at der forekommer chikane i et eller andet omfang over for personer fra de pågældende grupper.
Kurvediagrammet ovenfor viser, at antallet af lande, hvor der i et eller andet omfang foregår religiøs chikane – trods visse udsving – er steget fra 2007 til 2019. Der er også sket en stigning fra 2018 til 2019. Af hensyn til overskueligheden viser diagrammet kun tallene for chikane af kristne, muslimer og jøder, der er de religiøse grupper, som er genstand for mest chikane, samt det samlede antal lande.
Kristne var i 2019 udsat for chikane i 153 lande og selvstyreområder – mod 145 lande og selvstyreområder i 2018. Muslimer var udsat for chikane i 147 lande – mod 139 lande i 2018. Jøder var udsat chikane i 89 lande – mod 88 lande i 2018.
Mest chikane fra statslige myndigheders side
Pew Research Center har også undersøgt, i hvilket omfang chikanen kommer fra hhv. statslige myndigheder og aktører i civilsamfundet.
Her viser analysen, at der i 2019 forekom statslige chikane af religiøse og ikke-religiøse grupper i 180 lande og selvstyreområder – fem flere end i 2018.
Muslimer oplevede i 2019 statslig chikane i 135 lande og selvstyreområder – mod 126 i 2018, og kristne oplevede statslig chikane i 128 lande og selvstyreområder – mod 124 året før – og for jøder var der tale om en stigning fra 59 til 69 lande.
I 2019 stod aktører i civilsamfundet bag chikane over for religiøse og ikke-religiøse grupper i 169 lande og selvstyreområder, hvilket er ni flere end i 2018.
I 115 lande og selvstyreområder var muslimer mål for chikanen i civilsamfundet – en stigning fra 103 lande i 2018. Kristne oplevede chikane i 107 lande – mod 104 lande året før – og jøder var udsat for chikane i 73 lande – en nedgang fra 77 lande i 2018.
Færre lande med grove krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet Analysen fra Pew Research Center viser, at krænkelserne af religionsfriheden pga. fjendtligheder i civilsamfundet i 2019 på et højt eller meget højt niveau i 43 lande. Det er 10 færre end året før. Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side ligger derimod på et højt eller meget højt niveau i 59 lande i 2019. Det er et mere end i 2018. Indskrænkningerne af religionsfriheden inddeles i fire kategorier, alt efter om de ligger på et ”lavt”, ”moderat”, ”højt” eller ”meget højt” niveau.
Indien ligger – for fjerde år i træk - øverst på listen over lande, hvor krænkelserne af religionsfriheden pga. fjendtligheder i civilsamfundet ligger på et meget højt niveau. De næste lande på listen er: Nigeria, Pakistan, Sri Lanka og Syrien.
Kina ligger i toppen – efterfulgt af Malaysia, Egypten, Syrien og Rusland – når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side.
Der ligger en omfattende research bag de årlige analyser fra Pew Research Center. Det betyder, at de udgives med mere end et års forsinkelse. Den aktuelle analyse bygger på oplysninger fra 2019. Den er derfor afsluttet før corona-pandemien slog igennem og medførte yderligere undertrykkelse af religionsfriheden i flere lande, hvor der i forvejen var restriktioner i forhold til kristne og andre religiøse grupper.
Syrien: Tyrkiske angreb mod kristne og andre minoriteter
Tyrkiske luftangreb har i august og september rettet flere angreb mod mål i det nordøstlige Syrien, hvor der bor assyriske kristne, skrev magasinet Foreign Policy den 20. september. Magasinet linker bl.a. til en video, der blev offentliggjort på Twitter den 8. september.
I midten af august blev en kvinde og et barn dræbt, og mindst 12 blev såret ved et tyrkisk angreb i byen Zargan i det nordøstlige Syrien, skriver Foreign Policy. Det er en blandet by, hvor der bor kurdere, arabere og assyrere. Ifølge Ezz El Din Saleh fra organisationen Syrians for Truth and Justice har angrebene fordrevet flere end 5.000 mennesker fra deres hjem.
Det assyriske nyhedsbureau AINA skrev i slutningen af august, at byen Tal Tamr (også kaldet Tell Tamer) og en række assyriske landsbyer omkring Nahia i den seneste tid har været vidne til voldsomme angreb, hvor den tyrkiske besættelsesmagt har anvendt artilleri og tunge våben. Nyhedsbureauet skriver, at angrebene har medført en ”ny bølge af fordrivelser, tilsvarende hvad de assyriske landsbyer var vidne til i 2015, da de blev angrebet af ISIS”.
Tal Tamr ligger i et område, hvor der foregår kampe mellem militsen Syrian Democratic Forces (SDF) på den ene side og Tyrkiet og tyrkisk støttede militser på den anden. Tyrkiet betragter SDF som en gren af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der siden 1984 har ført en væbnet kamp for kurdisk selvstyre i Tyrkiet. PKK anses både af Tyrkiet, USA og andre lande for at være en terrororganisation. Ifølge professor Amy Austin Holmes bruger Tyrkiet konflikten med PKK som påskud til at indtage et stort område i det nordlige Syrien, hvor der både bor kurdere, arabere, assyrere og andre minoriteter.
Analysecentret Wilson Center udgav i maj 2021 en rapport, hvor Amy Austin Holmes på baggrund af flere års feltarbejde i Syriens seks provinser, beskriver konflikten mellem Tyrkiet og SDF: Hun skriver: ”Tyrkiet bruger nu denne konflikt (med PKK, red.) som påskud til at indtage et stort område i det nordlige Syrien, hvor arabiske, kurdiske og assyriske medlemmer af SDF, der kæmpede sammen med USA for at overvinde ISIS, er blevet taget til fange, overført ulovligt over grænsen, stillet for tyrkiske domstole og dømt til mange år i tyrkiske fængsler. I tyrkisk-besatte områder i Syrien er hundredtusinder af civile blevet tvangsflyttet fra deres hjem, herunder arabere, kurdere, yezidier, armeniere og assyrere. Hvis denne praksis ikke stoppes, kan Tyrkiet effektivt annektere en stor del af syrisk territorium til den tyrkiske republik og permanent ændre demografien i regionens hjemsted for truede minoriteter, som overlevede ISIS.”
Professor Holmes skriver, at Tyrkiet i oktober 2019 indledte en invasion i Tal Tamr-området, hvor der ligger omkring 35 assyriske landsbyer på begge sider af Khabur-floden. Området har siden været kontrolleret af Tyrkiet og tyrkisk-støttede militser. Den 17. oktober 2019 underskrev Tyrkiet en våbenhvileaftale, der var forhandlet på plads med USA, hvor de indvilligede i at respektere menneskerettighederne og især var ”forpligtet til at beskytte religiøse og etniske samfund”. Amy Austin Holmes har under sin research fundet ud af, at Tyrkiet var impliceret i mere end 800 overtrædelser af den våbenhvileaftale i det første år efter, at den blev underskrevet, og at der havde angreb mod Tal Tamr-regionen hver eneste måned mellem oktober 2019 og september 2020.
Amy Austin Holmes’ rapport viser, at Tyrkiet og tyrkisk-støttede militser i perioden fra 1. januar 2017 og frem til den 1. august 2020 foretog 3.319 angreb mod civile eller militserne SDF og YPG i den nordlige og østlige del af Syrien. I samme periode rettede SDF og YPG 22 angreb mod civile eller tyrkiske sikkerhedsstyrker i Tyrkiet, hvoraf det kun har været muligt at verificere 12 af de 22 angreb. YPG er en forkortelse for den kurdiske milits Folkets Forsvarsenheder.
I efteråret 2021 er de tyrkiske angreb taget til, og flere analytikere bemærker, at det sker samtidig med, at en stor del af det internationale samfunds øjne er rettet mod Afghanistan. ”Tyrkiet har haft ambitioner om at udvide sin territoriale kontrol med Syrien i flere år,” siger Amy Austin Holmes til Foreign Policy, og tilføjer, at den nylige eskalering er ganske betydelig. ”De gør det, mens verden er distraheret af, hvad der sker i Afghanistan.”
Organisationen Assyrian Monitor For Human Rights, der med base i Sverige overvåger og informerer om menneskerettighedskrænkelser af assyrere, skriver i et Facebook-opslag den 6. september 2021, at den er dybt bekymret over de forværrede humanitære forhold i de assyriske byer og landsbyer. Organisationen opfordrer samtidig de stridende parter til ikke at inddrage den neutrale civilbefolkning i deres fjendtligheder, og opfordrer samtidig verdenssamfundet til at sikre en eller anden form for international beskyttelse af de resterende forfulgte folkeslag i Syrien, især af assyriske og kaldæiske kristne.
Tyrkisk militær har ifølge Foreign Policy også angrebet og dræbt religiøse og etniske minoriteter i den kurdiske del af det nordlige Irak.
Syrien er sammen med Irak de to eneste lande, hvor indskrænkningerne af religionsfriheden ifølge den seneste analyse fra tænketanken Pew Research Center ligger på et meget højt niveau, når det gælder både begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og krænkelser i civilsamfundet.
Pakistan: Dokument sætter fokus på blasfemilove, diskriminationen af ahmadiyya-muslimer og tvangsomvendelser
Den Internationale Kommission af Jurister (ICJ) anbefalinger i et briefingpapir Pakistan til at ophæve alle ”blasfemibestemmelser” i den pakistanske straffelov eller til at foretage væsentlige ændringer af dem, så de bringes i overensstemmelse med international lovgivning om menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed; retten til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; og lighed for loven som garanteres i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder.
Pakistans undertrykkende ’blasfemilove’ misbruges ofte. De diskriminerer åbenlyst religiøse minoriteter og sekter, de krænker retten til ytringsfrihed og religionsfrihed, og de giver anledning til alvorlige bekymringer om, hvorvidt rettergangen foregår retfærdigt, skriver ICJ.
Organisationen opfordrer Pakistan til på kort sigt – som en midlertidig foranstaltning indtil der er gennemført en mere omfattende reform af ”blasfemilovene” – at afskaffe dødsstraffen i blasfemisager, at sikre en retfærdig rettergang for alle mennesker, der anklages for ”blasfemi”, herunder retten til en upartisk og uafhængig domstol, retten til forsvar og bistand fra en advokat og retten til at få sagen for en domstol inden for en rimelig tid, og til flere andre tiltag for at hindre misbrug af straffelovens blasfemibestemmelser.
Opfordring til at stoppe kriminaliseringen af ahmadiyya-muslimer
Diskriminationen af ahmadiyya-muslimerne er et andet fokuspunkt i ICJ’s briefingpapir.
I 1973 blev der indsat en tekst i Pakistans forfatning, hvori ahmadiyyaer erklæres for at være ikke-muslimer, og en række bestemmelser i Pakistans straffelov hindrer dem i offentligt at udøve deres tro. Disse lovbestemmelser krænker ahmadiyya-muslimernes ret til religionsfrihed, og det er en diskrimination af dem. Bestemmelserne fremmer også diskrimination, fjendtlighed, vold og andre overgreb mod ahmadiyya-muslimer fra ikke-statslige aktører, skriver ICJ.
Organisationen anbefaler Pakistan at ophæve de diskriminerende bestemmelser i forfatningen og stoppe kriminaliseringen af ahmadiyya-muslimer. Ligeledes bør de – i lovgivning og i praksis – sikres del i hele spektret af menneskerettigheder.
ICJ anbefaler videre, at der hurtigt iværksættes uafhængige og upartiske undersøgelser af angreb på ahmadiyya-muslimer, at gerningsmændene stilles for retten, og at ahmadiyya-muslimer sikres adgang til retssystemet og effektive retsmidler.
Foreslår uafhængig undersøgelse af ”tvangsomvendelser” og ”tvangsægteskaber”
ICJ opfordrer for det tredje Pakistan til at sikre, at påstande om ”tvangsomvendelser” og ”tvangsægteskaber” af piger fra religiøse minoriteter efterforskes uafhængigt, upartisk og omgående.
Der er ifølge ICJ ingen officielle data om, hvor mange piger og unge kvinder fra religiøse minoritetssamfund, især hinduer og kristne, der er tvangskonverteret til islam af på grund af deres tvangsægteskab med muslimske mænd. Estimater fra NGO’er varierer fra 300 til 1.000 sager om året. Variationen skyldes bl.a., at der anvendes forskellige definitioner af ”tvangsomvendelse”. Nogle NGO'er betragter religiøse omvendelser af økonomisk eller socialt marginaliserede personer som "tvungne" omvendelser. Andre anser kun de omvendelser, hvor elementet af tvang er mere direkte, for tvangsomvendelser.
Sager om tvangsomvendelse og -ægteskab involverer, ifølge NGO-rapporter, piger mellem 12 og 16 år, som bortføres, ”tvangskonverterer” til islam og derefter ”tvangsgiftes” med deres bortfører eller med en tredjepart. I et typisk tilfælde vil pigens familie indgive en anmeldelse for bortførelse eller voldtægt til politiet. Samtidig vil bortføreren, angiveligt på vegne af offeret, indgive en modklage, der attesterer, at den pågældende pige konverterede og giftede sig af sin frie vilje, og anklager ofrets familie for chikane. Pigen bliver derefter bedt om at vidne i retten, om hun giftede sig og konverterede af egen fri vilje eller blev bortført. I de fleste tilfælde forbliver pigen hos den påståede bortfører, mens retssagen pågår. NGO-rapporter indikerer, at hun som følge heraf ofte vil blive udsat for yderligere trusler, intimidering og tvang og derfor vil vidne til fordel for bortføreren. I de fleste tilfælde hævder NGO'er, at der derfor ikke er noget effektivt middel for pigerne eller deres familier.
Nogle NGO-rapporter dokumenterer også tvangsomvendelser i forbindelse med tvangsarbejde.
Uden for disse sammenhænge er det uklart, om andre personer fra minoritetsreligioner – såsom drenge eller mænd, eller piger og kvinder, der ikke efterfølgende er blevet gift med muslimske mænd – ”tvinges til at konvertere”. Der er heller ingen rapporter om, at muslimer er blevet tvangsomvendt til andre religioner, skriver ICJ i briefingpapiret.
Organisationen skriver i sine anbefalinger, at spørgsmålet om tvangsomvendelser er komplekst og blandt andet kræver en forståelse af, hvad der motiverer religiøs omvendelse til islam i et land som Pakistan, hvor religiøse minoriteter diskrimineres, og islam nyder en særlig status i kraft af at være statsreligion. ”Rapporter om tvangsomvendelser er også forbundet med statens manglende gennemførelse og håndhævelse af eksisterende love vedrørende bortførelse, børneægteskab og tvangsægteskab, især hvor ofrene kommer fra religiøse minoritetssamfund.”
ICJ anbefaler på den baggrund, at der oprettes en uafhængig komité med medlemmer fra religiøse minoritetsgrupper samt menneskerettighedsorganisationer til at forske i forekomsten og beskaffenheden af ”tvangsomvendelser” i Pakistan – og til i samråd med religiøse minoritetsgrupper, menneskerettighedsorganisationer og andre relevante interessenter at anvende denne forskning som vejledning i det politiske lovgivningsarbejde i spørgsmålet om tvangsomvendelser.
ICJ skriver videre, at al lovgivning, der kriminaliserer ”tvangsomvendelser”, skal være i overensstemmelse med Pakistans internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder især retten til religionsfrihed og legalitetsprincippet (anklagemyndighedens ubetingede pligt til at rejse anklage i alle tilfælde, hvor det er sandsynligt, at anklagede vil blive dømt).
Endelig anbefaler ICJ en revision af loven om begrænsning af børneægteskaber, så der fastsættes en mindstealder på 18 år at indgå ægteskab, uanset køn, i hele Pakistan – og samtidig skal det sikres, at loven implementeres effektivt i samfundet.
Forslag om at forbyde tvangsomvendelser afvist af parlamentsudvalg
Magasinet Bitter Winter skrev den 20. oktober, at et udvalg i Pakistans parlament har afvist et forslag om at forbyde tvangsomvendelser. Ifølge forslaget skulle overtrædelser kunne straffes med 5-10 års fængsel.
Myanmar: 99 organisationer opfordrer FN’s generalsekretær til at gøre en indsats for at stoppe krænkelser af religionsfriheden
99 organisationer opfordrer i en fælles henvendelse FN's generalsekretær Antonio Guterres til ”personligt at lede anstrengelser på højt plan” for at løse de tiltagende problemer med krænkelser af religions- og trosfriheden, der er set i Myanmar siden kuppet den 1. februar 2021. Det skriver Christian Solidarity Worldwide (CSW), der sammen Burma Human Rights Network (BHRN) står i spidsen for initiativet, der bakkes op af 97 andre organisationer samt en række enkeltpersoner. Blandt underskriverne er der både kristne, muslimske og jødiske organisationer samt en række menneskerettighedsorganisationer.
”Siden militærkuppet har vi set, at hadefulde ytringer og angreb mod religiøse grupper taget til, og at flere fængslede fremtrædende anti-muslimske aktivister er blevet løsladt. Der er alvorlig bekymring for, at militæret vil øge brugen af hadefulde ytringer og propaganda rettet mod ikke-buddhistiske religiøse grupper til at forsøge at splitte modstanden og aflede opmærksomheden fra kuppet og den efterfølgende undertrykkelse og økonomiske kollaps,” hedder det indledningsvis i henvendelsen til FN’s generalsekretær.
I de følgende afsnit gøres der rede for nogle af de overgreb, der er sket over for religiøse minoriteter i Myanmar:
”I de seneste måneder er hadefulde ytringer mod kristne steget, og kristne personer er blevet myrdet og vilkårligt tilbageholdt af militæret. Religiøs undertrykkelse er et langvarigt problem i Myanmar (i brevet benævnt Burma, red.), og kuppet har opmuntret militæret til yderligere at forfølge kristne og muslimer, der bor i landet.
Senest har juntaen myrdet en kristen præst og tre andre mænd. Hændelsen begyndte, da flere hjem blev antændt af artilleriild under kampe mellem Chin Defense Force og Myanmars militær den 18. september i Thantlang i Chin-staten. En kristen præst, der hedder Cung Biak Hum, blev skudt og dræbt, da han forsøgte at hjælpe med at slukke en brand i en anden beboers hjem.
Juntaen holder i øjeblikket en anden præst, Thian Lian Sang, varetægtsfængslet. Thian Lian Sang er præst i en kirke i Mandalay. Han blev anholdt den 16. september af civilklædt politi. Hans familie blev angiveligt senere berøvet 400.000 Kyat (ca. 1.300 DKK) af embedsmænd fra SAC (Myanmars statsadministration, red.), som familien havde modtaget som hjælp til at dække omkostningerne ved begravelsen for Sangs far.
Tidligere i år – den 3. juni 2021 – fandt der razziaer sted i Mohnhyin-moskéen og Butaryone Street-moskéen i byen Mohnhyin i Kachin-staten. Under angrebet blev en vagt ved moskéen vilkårligt tilbageholdt. På tilsvarende måde blev der den 24. maj skudt mod en katolsk kirke i Kantharyar Loikaw City i Kayeh-staten, da civile søgte tilflugt i kirken. Tre kvinder og en mand blev dræbt. Næsten samtidig, den 23. maj, blev en etnisk karen-kirke ødelagt af militæret og politiet i byen Insein. Tre personer, heriblandt en præst og en handicappet person, blev tævet og tilbageholdt.
Angrebene på demonstranter og de religiøse minoriteter har været udbredt og systematisk udført efter ordre fra den samme general, som beordrede massedrab på rohingyaer i 2017, hvilket blev beskrevet som et folkedrab af FN's Fact Finding Mission.”
Opråb: Alle fjendtligheder mod religiøse minoriteter skal stoppes
Efter opremsningen af overgreb mod religiøse minoriteter i Myanmar fortsætter henvendelsen til FN’s generalsekretær med et klart opråb: ”Myanmars militær skal stoppe alle fjendtligheder mod religiøse minoriteter, frigive alle religiøse og politiske fanger, træde tilbage fra magten og lade den demokratisk valgte regering vende tilbage.”
Underskriverne opfordrer FN's generalsekretær Antonio Guterres til at lede en indsats på højt niveau for at øge det diplomatiske pres på juntaen og mobilisere landene i regionen for at få dem til at anvende deres indflydelse til at standse militærets vold og undertrykkelse, til at søge politiske fanger løsladt og til at få etableret et ægte føderalt demokrati med respekt for menneskerettigheder for alle.
Underskriverne opfordrer også til en global våbenembargo og målrettede sanktioner, der rammer militærets indtægtskilder. Ligeledes ønsker de, at det internationale samfund øger den humanitære bistand, især til etniske og religiøse minoriteter og internt fordrevne.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Thomas Bjerg Mikkelsen og Birger Riis-Jørgensen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
