Asia Bibi blev frikendt for blasfemi efter 10 år i pakistansk fængsel: Mød hende på "Himmelske Dage" i Roskilde
Den pakistanske landarbejder Asia Bibi, der blev dødsdømt og i 10 år sad fængslet på grundløse anklager om blasfemi, er et symbol på kampen for religionsfrihed, siger formanden for Tænketanken for Forfulgte Kristne, biskop emeritus Karsten Nissen i anledning af Asia Bibis forestående besøg i Danmark. Mød hende, når hun under sit besøg i Danmark blandt andet taler ved en forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne. Den holdes i forbindelse med Himmelske Dage i Roskilde i Kristi Himmelfartsferien.
Asia Bibi er kendt – ikke blot i Pakistan, men også langt uden for landets grænser – for at holde fast i sin kristne tro og for at få omstødt den dødsdom, hun blev idømt i 2010. I oktober 2018 blev hun frikendt ved Pakistans Højesteret, da der ikke var hold i anklagerne om blasfemi. Frifindelsen medførte omfattende protester og demonstrationer, anført af vrede islamister, der var utilfredse med, at Asia Bibi ikke blev henrettet. Urolighederne stod på i tre dage og stoppede først, da regeringen meddelte, at den ikke ville modsætte sig en begæring om at lade Højesteret vurdere Asia Bibis løsladelse igen. Højesteret behandlede sagen igen i januar 2019 – og stadfæstede frifindelsen af Asia Bibi. Hun lever nu med sin familie i Canada.
”Asia Bibi er blevet et symbol på kampen for religionsfrihed og ikke mindst for tusindvis af mennesker, som fængsles på grund af deres tro og overbevisning. Det gjorde indtryk verden over, at Asia Bibi havde modet til at stå imod den grundløse anklage mod hende om blasfemi. Hun er et forbillede for mange i en tid, hvor religionsfriheden er truet mange steder – også i Pakistan, hvor kristne oplever diskrimination og forfølgelse,” siger Karsten Nissen. Pakistan er det land i verden, hvor flest mennesker anklages for blasfemi.
Program for besøget i Danmark
Asia Bibi er inviteret til Danmark af Tænketanken for Forfulgte Kristne i samarbejde med komitéen, der arrangerer Himmelske Dage, og med støtte fra en række organisationer. Asia Bibi taler ved en forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne fredag den 27. maj kl. 20 i Roskilde Domkirke. Efter gudstjenesten holdes et fakkeloptog under overskrifterne Religionsfrihed for alle og Støt kampen for trosfrihed. Fakkeloptoget går fra domkirken til Hestetorvet, hvor der sluttes med taler.
Inden Himmelske Dage deltager Asia Bibi i en række arrangementer i Aarhus. Tirsdag den 24. maj kl. 19.45 taler hun i Kirketorvet, Ryesgade 28A, i Aarhus under overskriften ”Håbets stemmer fra Pakistan”. Hun skal også besøge Diakonhøjskolen i Aarhus, Aarhus Efterskole og Gellerup Kirke. Desuden skal hun mødes med flere kirkeledere og politikere.
Ny rapport: Betydelige tilbageskridt for religionsfriheden i bl.a. Afghanistan og Den Centralafrikanske Republik
I 2021 har der været betydelige tilbageskridt for religionsfriheden i lande som Afghanistan og Den Centralafrikanske Republik, konkluderer USA's Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) i sin seneste årsrapport, der udkom den 25. april 2022.
Taleban forfølger religiøse minoriteter
USCIRF skriver, at forholdene for religionsfriheden i Afghanistan forværredes, da den militante islamistiske gruppe Taleban den 15. august 2021 tog kontrol over landet.
”Afghanere, der ikke følger Talebans strenge fortolkning af sunni-islam, og personer, som har en anden tro eller overbevisning, befinder sig i en alvorlig risiko. Rapporter viser, at Taleban fortsat forfølger religiøse minoriteter og straffer mennesker, der bor i Taleban-kontrollerede områder, i overensstemmelse med deres ekstreme fortolkning af islamisk lov,” skriver USCIRF. Kommissionen tilføjer, at den har modtaget troværdige rapporter om, at religiøse minoriteter, herunder ikke-troende og muslimer, der har en anden overbevisning end Taleban, blev chikaneret, og at deres helligdomme bliver vanhelliget.
Der har været mange angreb mod shiamuslimer. Organisationen for FN’s hjælpearbejde i Afghanistan (UNAMA) oplyser, at Taleban i første halvdel af 2021 rettede mindst 20 angreb mod shiamuslimer blandt etniske hazaraer. I september 2021 blev mindst 2.800 hazaraer fra 15 landsbyer i Daikundi-provinsen og Uruzgan-provinsen tvunget til at forlade deres hjem af Taleban-krigere, og deres ejendomme blev beslaglagt. I oktober 2021 dræbte Taleban 13 shiamuslimske hazaraer i Daikundi-provinsen.
En anden militant islamistisk gruppe, Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISIS-KP), tog i oktober 2021 ansvaret for angreb på to shiamuslimske moskéer i Kunduz og Kandahar. Mindst 93 mennesker blev dræbt ved de to angreb, og 213 blev såret.
De fleste hinduer og sikher er ifølge USCIRF flygtet fra landet, og kristne konvertitter, baha’ier og ahmadiyya-muslimer udøver deres tro i hemmelighed af frygt for repressalier fra Taleban og ISIS-KP.
Afghanske kristne holder lav profil og mødes hemmeligt
USCIRF henviser i rapporten til en artikel fra september 2021 på onlinemediet UCA News (Union of Catholic Asian News) om forholdene for afghanske kristne. Det fremgår af artiklen, at en anonym kristen leder efter Talebans magtovertagelse opfordrede landets kristne samfund til at holde en lav profil og blive hjemme for at undgå at blive mål for angreb fra Taliban-krigere. Lederen fortæller, at nogle kristne allerede har modtaget truende telefonopkald med beskeder som ”Vi kommer efter dig”. Det oplyses videre i artiklen, at kristne grupper indtil videre ikke har bekræftet målrettede drab på kristne af Taleban. Samtidig siger Andrew Boyd, der er talsmand for organisationen Release International, at mindst en kristen er blevet dræbt. Release International oplyste i januar 2022, at der indtil udgangen af oktober 2021 kun foreligger en håndfuld rapporter om, at Taleban systematisk har ledt efter kristne, at kristne er blevet taget eller dræbt, eller at unge piger er blevet bortført som ”brude”.
Den Centralafrikanske Republik: Efter er år med fremskridt blev forholdene for religionsfriheden igen forværret
I 2021 var der nye tilbageskridt for religionsfriheden i Den Centralafrikanske Republik (CAR), efter at CAR året forinden blev fremhævet som et af de lande, hvor krænkelserne af religionsfriheden var faldet. USCIRF peger i rapporten på, at religiøs motiveret vold blev mere udbredt i 2021, især over for muslimske minoriteter. ”I visse områder foretog centralafrikanske myndigheder og statsstøttede fremmedkrigere med forbindelser til den russiske regering vilkårlige tilbageholdelser, udenretslige drab og tortur og umenneskelig behandling af muslimer på baggrund af personernes formodede tilknytning til oprørsgrupper ud fra deres religiøse eller etnoreligiøse identitet,” skriver USCIRF. Kommissionen omtaler flere konkrete tilfælde, herunder et angreb i februar 2021, hvor nationale sikkerhedsstyrker og fremmedkrigere angreb en moské i Bambari og skød mindst tre muslimer.
USCIRF skriver, at muslimske centralafrikanere bliver diskrimineret – fx ved at myndighederne opkræver højere gebyrer af muslimer end af ikke-muslimer for de samme tjenester. Kommissionen oplyser videre, at muslimer i øget omfang blev fordrevet fra deres hjem i 2021.
Særligt fokus på 27 lande i 2022-rapporten – og 7 militante grupper
USCIRF sætter i rapporten fokus på 27 lande, som er inddelt i to grupper.
• Den ene gruppe er lande, hvor der er særlig bekymring for religionsfriheden (Countries of Particular Concern, forkortet CPC), fordi landets regering deltager i eller tolererer "systematiske, vedvarende, alvorlige krænkelser” af religionsfriheden.
I 2022-rapporten er 15 lande placeret i gruppen (nævnt i alfabetisk rækkefølge): Afghanistan, Eritrea, Indien, Iran, Kina, Myanmar, Nigeria, Nordkorea, Pakistan, Rusland, Saudi Arabien, Syrien, Tadsjikistan, Turkmenistan og Vietnam. Afghanistan er ny på listen i forhold til 2021-rapporten.
• Den anden gruppe omfatter lande, der er under særlig overvågning (Special Watch List, forkortet SWL), fordi landets regering deltager i eller tolererer ”alvorlige” krænkelser af religionsfriheden.
Der er i alt 12 lande i denne gruppe i 2022-rapporten: Algeriet, Aserbajdsjan, Centralafrikanske Republik (CAR), Cuba, Egypten, Indonesien, Irak, Kasakhstan, Malaysia, Nicaragua, Tyrkiet og Usbekistan.
Der var også 12 lande på listen i 2021, heriblandt 11 gengangere. Afghanistan er rykket op på CPC-listen, og Den Centralafrikanske Republik (CAR) er føjet til listen i 2022.
Religiøs intolerance i Europa
Rapporten indeholder kapitler om forholdene i de 27 lande, hvor der er særlig bekymring for religionsfriheden, eller som er under særlig overvågning. Herudover indeholder rapporten også afsnit om COVID-19-pandemiens indflydelse på religionsfriheden i en række lande, om håndhævelsen af blasfemilove, om religiøs intolerance i Europa, om en forværring af forholdene for religionsfriheden i Sydasien og om politiske omvæltninger, der rejser bekymringer i forhold til religionsfriheden.
I forhold til Europa skriver USCRIF, at ”religiøs intolerance forblev en alvorlig bekymring i hele Europa”. ”I flere år, herunder 2021, har muslimer og jøder i stigende grad oplevet fremmedhad og diskrimination, som har fået mange i begge samfund til at genoverveje, om Europa er et sikkert sted at leve i. Kristne har også oplevet en tiltagende religiøs intolerance i Europa i de senere år."
Nigeria: Studerende stenet ihjel, anklaget for blasfemi
Den 22-årige kristne studerende Deborah Emmanuel, der studerede ved Shehu Shagari College of Education i Sokoto, blev den 12. maj stenet ihjel af vrede studerende og personer fra nabolaget, som anklagede hende for at have fremsat nedsættende kommentarer om profeten Muhammed i en gruppe på platformen WhatsApp. Bagefter satte gerningspersonerne ild til hendes lig, oplyser flere medier. Sokoto er en af 12 delstater i det overvejende muslimske nordlige Nigeria, hvor der i 1999-2001 blev indført sharia-domstole. Sokoto, der ligger i det nordvestlige Nigeria, er også navnet på delstatens hovedstad.
En studerende, Jamila, der kun vil identificeres ved sit fornavn, fortæller til Premium Times, at det hele begyndte med, at nogen i en WhatsApp-gruppe sendte en besked til de andre. ”Det var en af den slags beskeder, som man beder de andre om at dele, 'hvis du ikke ønsker, at det onde skal ramme dig'.” Deborah svarede, at beskeder af den art ikke burde sendes i en WhatsApp-gruppe, der var oprettet til at dele vigtige informationer om prøver og opgaver. ”… Det er ikke meningen, du skal sende unyttige informationer. Hvilken profet?” sluttede Deborah sin besked, som ifølge Jamila udløste spændingen, der førte til lynchningen af Deborah.
Deborahs far, Garba Emmanuel, fortæller i et interview med The Nation, at hele forløbet varede et par timer eller mere, og at mindst 100 politibetjente og sikkerhedsfolk var til stede, da hans datter blev dræbt. På et tidspunkt, hvor situationen tilspidsedes, blev Deborah anbragt i et beskyttelsesrum, men da sikkerhedsfolkene senere ville føre hende væk, blev de angrebet af personer fra den ophidsede folkemængde. En af personerne slog Deborah med en jernstang, så hun faldt til jorden, og derefter begyndte de at stene og slå hende, fortæller Garba Emmanuel. Der er delt videoer på sociale videoer af overfaldet. Senere satte gerningspersonerne ild til Deborahs døde krop.
Politiet arresterede senere to personer, som mistænkes for drabet, og ved grundlovsforhøret blev de varetægtsfængslet, så politiet fik mere tid til efterforskningen. Politiet efterlyste et par dage senere fire andre, som mistænkes for at have deltaget i voldshandlingerne.
Uroligheder og angreb på flere kirker
Varetægtsfængslingen af de to mistænkte førte til voldelige optøjer, da demonstranter gik på gaden og krævede de to fængslede løsladt. Først angreb de sultanens palads i Sokoto, og da politiet affyrede tåregas for at sprede menneskemængden, trængte de ind i flere kirker i området og satte ild til en af kirkebygningerne. De angreb også nogle butikker og øvede hærværk mod biler. Guvernøren i Sokoto indførte udgangsforbud den 14. maj for at dæmme op for urolighederne, der havde bredt sig til flere dele af byen.
Lynchningen fordømmes af politiske og religiøse ledere
Lynchningen af Deborah Emmanuel har fået stor opmærksomhed, og både myndigheder og religiøse ledere tager stærkt afstand fra det brutale overfald.
Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, fordømte drabet og krævede en upartisk efterforskning i sagen. Han kritiserede også de personer, der havde taget loven i egen hånd. ”Vold har ikke og vil aldrig løse noget problem,” udtalte præsidenten.
Sultanen af Sokoto, Sa'ad Abubakar III, der er det åndelige overhoved for Nigerias muslimer, fordømte få timer efter, at det var sket, det grufulde drab af Deborah Emmanuel. Han opfordrede samtidig indbyggerne i Sokoto til at forblive rolige, og opfordrede sikkerhedsfolkene til at finde gerningsmændene og stille dem for retten.
Nigerias største sammenslutning af kristne kirker, Christian Association of Nigeria (CAN), der omfatter katolikker, anglikanere, metodister og flere andre kirker, kræver ligeledes de ansvarlige for drabet stillet for retten.
Den katolske biskop i Sokoto Stift, Matthew Kukah, mindede i sin fordømmelse af drabet om den fredelige sameksistens mellem kristne og muslimer i området. ”Det her har intet med religion at gøre. Kristne har gennem årene levet fredeligt sammen med deres muslimske naboer her i Sokoto. Denne sag skal behandles som en kriminel handling,” udtalte biskoppen og opfordrede kristne i Sokoto og Nigeria til at forblive i ro.
I hvert tredje land i verden forekommer der alvorlige krænkelser af religionsfriheden. Det konkluderer den internationale katolske hjælpeorganisation Kirche in Not (KIN) i en ny undersøgelse, der blev præsenteret torsdag den 22. april ved en pressekonference på organisationens hovedkontor i Berlin.
Pakistan: 88 gerningsmænd dømt for lynchning af blasfemi-anklaget mand
I nyhedsbrevet i marts 2022 omtalte vi en sag fra Pakistan om en srilankansk mand, der i december 2021 blev lynchet til døde af en menneskemængde, som anklagede ham for at have handlet blasfemisk. Bagefter brændte gerningsmændene hans lig
Manden, Priyantha Diyawadanage, arbejdede som eksportchef på en lokal fabrik i Sialkot i Punjab-provinsen i det nordøstlige Pakistan. De voldelige overgreb begyndte inde på fabrikken, da nogle af medarbejderne anklagede eksportchefen for at have vanhelliget plakater, hvor navnet på profeten Muhammed indgik i teksten. Volden bredte sig til gaden udenfor, hvor flere hundrede mænd og unge drenge deltog i optøjerne. Det fremgår af videoklip, som blev delt på sociale medier. Efterfølgende blev mellem 50 og 100 mennesker arresteret af politiet.
Daværende premierminister Imran Khan fordømte lynchningen i kraftige vendinger og udtalte, at det var ”en skammens dag” for Pakistan.
I april blev seks mænd dømt til døden for drabet af Priyantha Diyawadanage. Ni andre blev idømt fængsel på livstid. I alt blev 88 personer dømt for at have medvirket ved lynchningen af den srilankanske mand. De øvrige blev idømt straffe fra to til fem års fængsel.
Indonesien: Kristen konvertit idømt 10 års fængsel for blasfemi
Den 56-årige kristne konvertit Muhammad Kace blev den 6. april idømt 10 års fængsel ved en distriktsdomstol i Indonesien for blasfemi og for at have fremsat hadefulde ytringer, skriver UCA News (Union of Catholic Asian News). Dommen blev afsagt af distriktsdomstolen i Ciamis i Vestjava-provinsen, og retssagen foregik under omfattende sikkerhedsforanstaltninger, da der uden for retsbygningen var samlet flere tusinde muslimer, som krævede en hård straf i sagen.
Muhammad Kace blev dømt for at have uploadet en video på YouTube, hvor han ifølge anklagen havde vanæret islam og profeten Muhammed ved at hævde, at profeten var ”omgivet af djævle og løgnere”. Videoen blev lagt på YouTube den 23. august 2021, og Muhammad Kace blev arresteret et par dage senere, efter at politiet havde modtaget en strøm af klager fra muslimer over videoen.
Muhammad Kace konverterede ifølge UCA News til kristendommen i 2014. Han var tidligere en muslimsk gejstlig, som bl.a. underviste på en islamisk kostskole, og han har tre gange deltaget i pilgrimsfærden til Mekka. Han har ifølge politiet lagt mindst 400 videoer på YouTube, hvori han fornærmer islam, efter at han konverterede.
Forsvarer: ”En hård dom”
Muhammad Kaces forsvarer, Martin Lucas Simanjuntak, siger, at dommen var hård, og at hans klient vil anke afgørelsen. Advokaten siger, at der i andre lignende sager er blevet afsagt mildere domme.
Fader Johannes Hariyanto, der er generalsekretær for Indonesian Conference on Religion and Peace, finder også dommen hård, og han synes den virker diskriminerende. Han sammenligner dommen med en anden sag samme dag, hvor en ”muslimsk hardliner” kun blev idømt tre års fængsel for terrorrelaterede lovovertrædelser. Den pågældende, der kalder sig Munarman, har tidligere været generalsekretær for den nu forbudte organisation Islamic Defenders Front, som har tilskyndet til vold mod religiøse minoriteter, herunder kristne.
UCA News oplyser videre, at anklageren i Jakarta ”kun” har krævet syv måneders fængsel i en blasfemisag, hvor en kristen politiker er tiltalt for at have kaldt Gud "svag" i et Twitter-opslag.
Rapporter fra tænketanken om kristendomsforfølgelse og religionsfrihed
Tænketanken for Forfulgte Kristne har i samarbejde med Det Danske Bibelselskab udgivet to rapporter med perspektiver på kristendomsforfølgelse og religionsfrihed.
Den ene udkom i 2020 med titlen ”Danmarks ansvar for forfulgte kristne”. Rapporten, der er udgivet med støtte fra Evangelisk Alliance, kan nu frit downloades fra tænketankens hjemmeside. Her skriver tænketankens formand, biskop emeritus Karsten Nissen, om formålet med tænketanken. Dernæst følger en række artikler om bl.a., hvad vil det sige at være forfulgt, om retten til religions- og trosfrihed og om religionsfrihed i internationalt perspektiv og med en aktuel status for den danske indsats for tros- og religionsfrihed. Herudover indeholder rapporten en række artikler om den holdningsundersøgelse, tænketanken fik lavet i 2020, herunder tænketankens anbefalinger til politikere, medier og kirker. Desuden er der artikler om religionsfriheden i Sri Lanka og andre lande i Asien.
Den anden rapport med titlen ”Forfølgelsens omfang” udkommer i forbindelse med Himmelske Dage, der holdes 26.-29. maj i Roskilde. Den indeholder bl.a. artikler om omfanget af forfølgelsen af kristne, ligesom der er artikler med fokus på religionsfriheden i Kina, Pakistan, Qatar, Rusland og Israel/Mellemøsten.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
