I begyndelsen af januar blev 141 egyptiske kirker, der var opført uden de fornødne tilladelser, lovliggjort. Dermed har i alt 2.162 kirker og kirkelige bygninger fået lovlig status siden september 2017.
I mange år var det meget vanskeligt for kristne at få tilladelse til at bygge nye kirker og renovere eksisterende kirkebygninger. Det betød, at koptere, som havde hårdt brug for større kirker til deres voksende menigheder, flere steder så sig nødsaget til omgå loven og bygge kirker, selv om de ikke havde myndighedernes tilladelse, forklarer det koptiske netmedie Watani.
Baggrunden for lovliggørelsen af de mange kirker er en lov om kirkebygninger, som det egyptiske parlament vedtog i 2016. Den har gjort det nemmere for kristne at få tilladelse til at bygge nye kirker, selv om reglerne for opførelse af kirker er mere restriktive end dem, der gælder for moskéer, skriver magasinet Christianity Today. Med den nye lov blev kompetencen til at give tilladelse til kirkebyggeri flyttet fra præsidenten og til landets 27 guvernører. Inden loven trådte i kraft i september 2016, gav præsident Abdel Fattah el-Sisi tilladelse til at opføre tre nye kirker i Egypten.
Loven indeholdt også en bestemmelse om, at kirkebygninger, der var opført uden tilladelse, kunne søge om at få lovlig status. I 2017 blev der nedsat et regeringsudvalg, som fik til opgave at lovliggøre kirkelige bygninger, der var opført uden de fornødne tilladelser. Netmediet Watani oplyser, at 3.730 kirker har søgt om at blive lovliggjort.
Lovliggørelsen af eksisterende kirkebygninger og opførelsen af nye kirker har nogle steder medført sekteriske spændinger, fordi lokale muslimer ikke har ønsket en kirke med lovlig status i deres landsby. Der er også flere eksempler på, at lokale myndigheder har lukket kirker, som ikke havde lovlig licens.
Staten har finansieret kirkebyggeri flere steder
Den egyptiske regering har finansieret nogle af de kirker, der er blevet bygget eller renoveret i de seneste år. En af dem er Martyrernes Kirke, der blev indviet i februar 2018 i landsbyen Al-Aour i Minya-provinsen. Kirken er ifølge tv-kanalen SAT-7 opført til minde om 20 egyptiske koptere, som blev halshugget i Libyen i februar 2015 af en militant islamistisk gruppe med tilknytning til ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).
I september 2017 afsluttedes arbejdet med at renovere og genopbygge 78 kirker og andre kirkelige bygninger, der blev ødelagt eller beskadiget i kølvandet på de uroligheder, som opstod i august 2013, efter at egyptiske sikkerhedsstyrker med vold ryddede de demonstrationer, der blev arrangeret af Det Muslimske Broderskab til støtte for den daværende præsident Muhammed Mursi. Flere steder i Egypten gik voldelige islamister efterfølgende til angreb på kirker, skoler, børnehjem og andre kristne mål. Regeringen har betalt hovedparten af udgifterne til at renovere de ødelagte kirker.
Forbedringer – men stadig udfordringer i forhold til religionsfriheden
Lovliggørelsen af kirker er en af de forbedringer, der er sket i forhold til religionsfriheden i Egypten i de seneste år, men der er stadig udfordringer på flere områder.
USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) skriver i en lande-update om Egypten, at der er sket specifikke fremskridt i forhold religionsfriheden i Egypten i 2021. Samtidig konstaterer kommissionen, at der fortsat er områder, hvor der foregår systematiske og pågående krænkelser.
På plussiden nævnes, at Egypten i september 2021 lancerede en femårig national strategi for menneskerettigheder, herunder at regeringen skal fremme religiøs tolerance og anti-sekterisme inden for uddannelsesinstitutioner, religiøse institutioner og samfundsinstitutioner. Der skal også gennemføres oplysningskampagner – især rettet mod unge – for at ”øge samfundets bevidsthed om religionsfrihed, konsolidere den nationale identitet og afvise intolerance og ekstremistiske ideologier”.
Kommissionen fremhæver, at præsident el-Sisi har gjort det til en tradition at deltage i den koptisk-ortodokse julemesse, at han offentligt anerkender det kristne samfunds påskefejring, og at han siden 2015 har talt åbent om behovet for en større inklusion af ikke-muslimer i det egyptiske samfund og en ”fornyelse af den religiøse diskurs”.
En anden forbedring er, at der er sket et betydeligt fald i omfanget af religiøst motiveret vold. USCIRF skriver, en koptisk kristen blev henrettet i april 2021 af personer, der er tilknyttet gruppen, som kalder sig Islamisk Stat (IS). ”Der har dog indtil videre ikke fundet nogen masseangreb sted i 2020 eller 2021, der kan sammenlignes med hverken det bombeangreb, som ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien) formodes at stå bag mod den overvejende sufi-muslimske al-Rawda-moské i det nordlige Sinai i 2017, eller med de dødelige angreb mod busser med kristne pilgrimme i Minya-provinsen i 2017 og 2018. Ikke-statslige egyptiske organisationer anslår, at der i 2019 var 28 sekteriske eller religiøst motiverede angreb i Egypten, mens der kun har været nogle få isolerede tilfælde mellem januar og august 2021.
Trods forbedringerne sker der stadig alvorlige krænkelser af religionsfriheden i Egypten. USCIRF skriver, at kommissionen i en rapport fra 2020 om blasfemi udpegede Egypten som et af de værste lande, når det gælder håndhævelsen af blasfemilove. I perioden fra 2014 til 2018 tegnede Egypten sig for mindst 44 ud af 674 straffesager for overtrædelse af blasfemilove – sammenlignet med 24 sager i Yemen, 16 i Saudi Arabien og 15 i Kuwait. Fire lande noterede sig for flere sager end Egypten: Pakistan (184), Iran (96), Rusland (58) og Indien (51).
USCIRF kritiserer også, at der fortsat gælder omfattende begrænsninger af religionsfriheden for religiøse mindretal som Jehovas Vidner og Baha’i-samfundet, ligesom kommissionen kritiserer langvarige fængslinger af menneskerettighedsaktivister, som kæmper for bl.a. religiøse mindretals rettigheder.
Den 9. februar 2022 udnævnte den egyptiske præsident Abdel-Fattah el-Sisi den 65-årige dommer Boulos Fahmy Eskandar som præsident for Den Højeste Forfatningsdomstol, der er Egyptens øverste retsinstans. Boulos Fahmy Eskandar er koptisk kristen, og det første gang, at en kristen udpeges som leder af landets øverste domstol. Han er udpeget for embedsperiode på fire år. Eskandar har i to omgange været vicepræsident for Den Højeste Forfatningsdomstol.
Den Højeste Forfatningsdomstol skal sikre, at de nationale love og regler er i overensstemmelse med forfatningen.
Den øverste delstatsdomstol i Frankfurt idømte den 30. november 2021 en 29-årig irakisk ISIS-kriger, Taha al-Jumailly, fængsel på livstid for folkedrab og krigsforbrydelser mod yazidierne. Det er første gang, at et medlem af ISIS (Islamisk Stat i Syrien og Irak, også kaldet Daesh, ISIL og IS), er blevet dømt for folkedrab, skriver Amnesty International.
Yazidierne er en religiøs minoritet, som for langt hovedpartens vedkommende lever i det nordlige Irak. I august 2014 indledte ISIS en offensiv i området, herunder massakrer mod civilbefolkningen, massedrab, seksuel vold, tortur og slaveri. Over 5.000 mennesker blev dræbt, og over 400.000 mennesker blev fordrevet fra deres hjem. Flere end 2.800 yazidiske kvinder og børn holdes stadig fanget af ISIS eller er savnet.
Taha al-Jumailly blev dømt for folkedrab for at have købt en yazidisk kvinde og hendes femårige datter som slaver i 2015. Domstolen i Frankfurt siger i sin afgørelse, at al-Jumailly – som medlem af ISIS – havde til hensigt at eliminere den religiøse minoritet yazidierne ved at købe de to yazidi-kvinder og gøre dem til slaver. Han havde bundet yazidi-pigen ved at lænke hende til et vindue i brændende varme, ubeskyttet mod solen og ladet hende dø af tørst foran sin mor. Taha al-Jumailly blev på det grundlag fundet skyldig i folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Taha al-Jumaillys tyske kone, Jennifer Wenisch, blev i oktober 2021 idømt 10 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden, fordi hun ikke havde gjort noget for at redde yazidi-pigen, som hun og hendes mand havde gjort til slave, skriver BBC News.
Bemærkelsesværdig retssag
Retssagen er bemærkelsesværdig i flere henseender, skriver Amnesty International. Det er den første retssag, der – baseret på princippet om universel jurisdiktion – behandler en forbrydelse i henhold til international ret, som er begået i udlandet af en gerningsmand, der ikke er tysk statsborger, og som kun blev udleveret til Tyskland på grundlag af en international arrestordre.
Meike Olszak, der er ekspert i international strafferet hos Amnesty International i Tyskland, siger, at den historiske dom bekræfter, at ISIS’ handlinger mod det yazidiske religiøse samfund i det nordlige Irak er folkedrab. ”Overlevende, der deltog i retssagen, understregede med rystende detaljer den systematiske karakter, som den målrettede udryddelse af yazidier i Irak har haft,” siger hun.
FN’s Folkedrabskonvention
Grundlaget for retssagen i Tyskland er FN’s konvention om folkedrab, der blev vedtaget i 1948 – i håb om at forebygge fremtidige folkedrab.
Af konventionens artikel 1 fremgår det, at ”folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de (kontraherende parter, red.) forpligter sig til at forhindre og straffe”.
Begrebet folkedrab defineret i artikel 2, hvor det hedder: I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen,
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen,
e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
Siden militærkuppet i Myanmar den 1. februar 2021 er forholdene blevet forværret for kristne og andre religiøse mindretal. Det fremgår af flere udtalelser, der er offentliggjort i forbindelse med etårsdagen for kuppet, som satte den demokratisk valgte regering fra magten.
Formanden for USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF), Nadine Maenza, fordømmer militærjuntaen, ”som blot har øget krænkelserne af religionsfriheden, siden den overtog statens institutioner for et år siden”.
USCIRF skriver, at kuppet i 2021 har kastet landet ud i socialt og økonomisk kaos. Over 1.300 mennesker er døde som følge af regeringsstyrkernes alvorlige undertrykkelse af den oprindelige fredelige opposition. Forholdene for Myanmars mange etnisk-religiøse minoriteter – især muslimske rohingyaer og forskellige kristne trossamfund – er blevet forværret. Regeringsstyrkerne – også kaldet Tatmadaw – har målrettet angrebet tilbedelsessteder, religiøse ledere og menigheder i deres brutale undertrykkelse af enhver, der menes at støtte oppositionen.
Martin Lessenthin, der er pressechef og talsmand for det tyske Internationale Gesellschaft für Menchenrechte (IGFM), skriver i kommentar, at ”Myanmars militærregime fører en grusom krig mod sit eget folk. Terroren eskalerer under general Min Aung Hlaings regime eskalerer. Masseanholdelser, tilbageholdelser og uhæmmet vold fra de såkaldte ’Tatmadaw’ mod ’mistænkte’ er almindelige.”
Angreb og ransagninger i kirker i flere delstater og regioner
USCIRF skriver i en lande-update om Myanmar i november 2021, at militæret efter kuppet har øget angrebene i Chin- og Kachin-staterne, hvor mange af indbyggerne er kristne. I februar 2021 gennemførte Tatmadaw en razzia mod en baptistkirke i hovedstaden i Chin-staten og arresterede præsten. Soldaterne brugte angiveligt vandkanoner til at fordrive flere tusinde mennesker, der var forsamlet ved kirken.
Myanmars militær gennemførte i slutningen af oktober 2021 et omfattende angreb mod byen Thantlang, der med sine næsten 8.000 indbyggere ligger på en bjergtop i Chin-staten. Mere end 160 huse og to kirkebygninger blev ifølge Al Jazeera brændt ned, da militæret intensiverede sine operationer mod væbnede modstandsgrupper.
Der har i flere andre delstater og regioner i Myanmar været angreb mod kristne.
I Sagaing-regionen i det nordvestlige Myanmar skød og dræbte soldater fra militæret i marts 2021 en 25-årig præst, Cung LianCeu, og tre civile.
I Kayah-staten angreb militæret den 24. maj 2021 en katolsk kirke i nærheden af Loikaw, hovedstaden i Kayah-staten. Der befandt sig flere end 300 mennesker i kirken, hvor de havde søgt tilflugt for at komme i sikkerhed for kampe mellem regeringsstyrkerne og en lokal modstandsgruppe, kaldet Det Karenske Folks Forsvarsstyrke. Kirken blev beskudt med artilleri, og fire mennesker blev dræbt. Alle de dræbte var katolikker, oplyser Vatican News. Den 7. juni 2021 blev en anden katolsk kirke i Kayah-staten beskadiget ved et angreb med luftskyts, men ingen mennesker kom til skade. Der lever ifølge National Catholic Reporter omkring 90.000 katolikker i Kayah-staten, der har en samlet befolkning på 355.000 indbyggere.
Martin Lessenthin fra IGFM nævner i sin kommentar endnu et eksempel fra Kayah-staten – nemlig en massakre, der fandt sted juleaftensdag 2021. Her blev 35 karenske katolikker, heriblandt flere børn, skudt og brændt på vejen, da de var på vej til at fejre højtiden.
Kritiske røster blandt buddhistiske munke
Militærstyret med general Min Aung Hlaing i spidsen har efter kuppet fået opbakning fra flere buddhistiske munke. Men der er også kritiske røster blandt buddhisterne, som udgør omkring 88 % af befolkningen i Myanmar.
En munkeforening i Mandalay anklagede i januar militærstyret for at forsøge at skabe splittelse ved at sprede propaganda i klostre, skriver det uafhængige netmedie Myanmar Now, som illustrerer artiklen med et foto fra en demonstration, hvor buddhistiske munke bærer skilte med teksten ”Reject Military Coup”. Mandalays Munkeforening fordømmer, at der er blevet distribueret 15.000 eksemplarer af en pjece, hvori det hævdes, at der blev begået valgsvindel ved parlamentsvalget i 2020 til fordel for regeringspartiet National Liga for Demokrati, som blev afsat ved kuppet i 2021. Munkene siger, at uddelingen af pjecen er et forsøg på at udnytte religion til politiske formål.
”Som munk fordømmer jeg på det kraftigste sådanne handlinger. De forsøger at sætte munke op mod hinanden og mod folket,” siger munken Yaw Gyi til Myanmar Now. Han ser pjecen som et forsøg på at retfærdiggøre militærets magtovertagelse sidste år. En anden munk, Dhamma Metta, siger, at det er meget respektløst at distribuere den slags litteratur til munke, da munke ifølge loven ikke har lov til at stemme eller til at deltage i valg.
Forholdene for det etniske rohingya-mindretal i Myanmar er også blevet forværret efter militærkuppet i 2021, oplyser USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) i en lande-update om Myanmar i november 2021. Rohingyaerne bor i Rakhine-staten ved kysten til Den Bengalske Bugt, og mod vest grænser staten op til Bangladesh. Langt hovedparten af dem er muslimer. Herudover er der blandt rohingyaerne et mindre antal hinduer og kristne.
Rohingyaerne er gennem flere år blevet undertrykt af styret i Myanmar. I august 2017 indledte Myanmars hær et omfattende angreb i Rakhine-staten, hvorved flere tusinde rohingyaer blev dræbt og endnu flere blev fordrevet fra deres hjem og landsbyer. Tatmadaws offensiv blev ledet af general Min Aung Hlaing, som nu er Myanmars leder. Overgrebene mod rohingyaerne omfattede ifølge USA’s udenrigsministerium drab, voldtægter, tortur, vold, vilkårlige arrestationer, massefordrivelser og ødelæggelse af ejendom. Siden volden brød ud, er flere end 742.000 rohingyaer flygtet til Bangladesh, oplyser FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Desuden opholder 120.000 rohingyaer sig som internt fordrevne personer i Myanmar, og i alt levede der i 2019 fortsat 600.000 rohingyaer i landet.
Myanmar fik i 2020 påbud om at forhindre folkedrab
Overgrebene mod rohingyaerne har i februar været genstand for en høring ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor Myanmar står anklaget for folkedrab på grund af behandlingen af rohingyaerne. Sagen blev rejst i 2019 af Gambia, som mener, at militærets overgreb mod muslimske rohingyaer i Rakhine-staten er i strid med FN’s Folkedrabskonvention. Sagen er ikke rejst som en straffesag mod formodede individuelle gerningsmænd, men for at få en juridisk afgørelse af statens ansvar for folkedrab, skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Den Internationale Domstol holdt allerede i december 2019 – på foranledning af Gambia – en høring om foreløbige foranstaltninger med henblik på at beskytte de tilbageværende rohingyaer i Myanmar mod folkedrab. I januar 2020 vedtog domstolen en række foreløbige foranstaltninger, som pålægger Myanmar at forhindre folkedrab. Ligeledes skal Myanmar sikre, at hverken militæret eller andre væbnede grupper, organisationer eller enkeltpersoner, som er under myndighedernes kontrol, begår eller medvirker til folkedrab mod rohingyaer eller opfordrer til folkedrab mod gruppen. Ligeledes blev Myanmar pålagt at sikre, at ingen beviser om påståede folkedrabs-forbrydelser bliver ødelagt.
De aktuelle høringer begyndte den 21. februar 2022 og foregår resten af måneden.
Nye overgreb efter militærkuppet
Til trods for kendelsen fra Den Internationale Domstol har rohingya-samfundet har været udsat for nye angreb siden militærkuppet, oplyser USCIRF. Den 15. april 2021 – ved begyndelsen af fastemåneden ramadan – åbnede regeringssoldater ild, da de stormede en moské i Mandalay. En 28-årig mand blev dræbt, og to andre personer blev såret ved angrebet.
Militærkuppet har også mindsket de fordrevne rohingyaers lyst til at vende tilbage til Myanmar. ”Hvis der overhovedet var et glimt af håb om en tryg, frivillig og værdig tilbagevenden før, så er det helt væk nu,” siger Matthew Smith, medstifter af menneskerettighedsgruppen Fortify Rights til USA’s National Public Radio (NPR). Før kuppet var kun få rohingya-flygtninge ivrige efter at vende tilbage til Myanmar, og nu er er mange endnu mere bange for at gøre det. De ønsker ikke at vende tilbage til det militærregime, som har ansvaret for mange års grusomheder, forklarer Matthew Smith.
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
