Asia Bibi: ”Vi skal være en stemme for alle forfulgte"
”Vi skal være en stemme for alle forfulgte,” sagde den pakistanske kvinde Asia Bibi, da hun deltog i en paneldebat under kirkefestivalen Himmelske Dage i Roskilde. Hun tilføjede, at den religiøse forfølgelse i Pakistan især går ud over hinduer, kristne og muslimske mindretal. Hun var selv fængslet i 10 år på grund af uberettigede anklager om blasfemi, inden hun i 2019 blev endeligt frikendt og løsladt.
En anden paneldeltager, biskop Humphrey Peters fra Church of Pakistan, sagde, at problemerne for pakistanske kristne og andre religiøse minoriteter ikke kun handler om ubegrundede anklager om blasfemi, men også om sikkerheden, idet der har været flere angreb mod kristne, sikher og andre minoriteter. ”Sikkerheden er dog blevet bedre, efter det er besluttet, at der skal være sikkerhed for alle,” sagde Humphrey Peters, der er biskop i Peshawar i det nordvestlige Pakistan ved grænsen til Afghanistan. Han fortalte, at han selv har fået livvagter på grund af tilstedeværelsen af en militant ISIS-relateret gruppe i området.
Asia Bibi sagde, at der også er problemer i form af tvangsomvendelser. ”Aldersgrænsen for at indgå ægteskab er 18 år, men nogle piger tvangsomvendes til islam og bliver gift, selv om de er yngre,” sagde hun – og tilføjede, at minoriteterne søger at bekæmpe overtrædelserne sammen med menneskerettighedsorganisationer.
I forlængelse heraf blev der talt om, hvad der fra dansk side kan gøres for at hjælpe forfulgte i Pakistan. De to øvrige paneldeltagere – biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, og biskop i Den Katolske Kirke i Danmark, Czeslaw Kozon – foreslog blandt andet, at vi skal gøre det kendt, også for politikere, at der foregår diskrimination og forfølgelse rundt omkring. Peter Fischer-Møller sagde i den forbindelse, at vi ikke kun skal tale om forfølgelse af kristne, men også af andre religiøse samfund. ”Det lærte jeg under et besøg i Egypten, hvor kristne fortalte mig, at deres fremtid er mere afhængig af muslimer i Egypten end af os, der er langt væk. ’Hvis I behandler muslimer dårligt i jeres land, så falder det tilbage på os’.” Humphrey Peters sagde supplerende, at dengang Muhammed-tegningerne blev bragt i Danmark, faldt det tilbage på kristne i Pakistan.
Forbønsgudstjeneste og fakkeloptog
Asia Bibi deltog under Himmelske Dage også i en forbønsgudstjeneste i Roskilde Domkirke. Her fortalte hun om, hvordan hun i fængslet fik styrke til at holde fast ved sin tro.
”Da jeg kom i fængsel, besøgte min far mig. Han sagde, at jeg ikke skulle være bange, for Gud er stor. Han sagde også, at jeg ikke skulle opgive min tro eller forsøge at konvertere, og at Gud ville hjælpe mig ud af de fristelser, der måtte komme,” fortalte Asia Bibi på urdu – og tolket af biskop Humphrey Peters til engelsk. Hun fortalte videre, at man i fængslet flere gange forsøgte at overtale hende til at konvertere til islam, men hun afviste det hver gang.
”I begyndelsen blev jeg chikaneret af andre fanger, når jeg ville bede. De grinede ad mig. Men jeg fortsatte med at bede hver dag, og det ændrede sig. Efter et stykke tid begyndte andre kvinder også at bede, og til sidst var vi en gruppe kvinder, som bad i min celle,” fortalte Asia Bibi.
”Min familie led også meget, mens jeg var i fængsel. På grund af trusler var familien nødt til at flytte fra tid til anden, og det var ikke muligt for mine børn at gennemføre deres skolegang,” fortsatte Asia Bibi.
Flere personer blev dræbt, fordi de kæmpede for at få Asia Bibi løsladt. En af dem var guvernøren i Punjab-provinsen, Salman Taseer, som blev dræbt af en af sine sikkerhedsvagter i januar 2011, fordi han offentligt appellerede til Pakistans præsident om at benåde Asia Bibi. En anden var Pakistans minister for minoritetsanliggender, Shahbaz Bhatti, som også støttede Asia Bibi og desuden opfordrede til en reform af Pakistans blasfemilove. Han blev skudt i marts 2011.
”Jeg kan ikke glemme deres ofre, for de blev dræbt på grund af min sag,” sagde Asia Bibi. Hun takkede videre de mange kristne – både i Pakistan og ud over verden – som havde bedt for hende. ”Og jeg er taknemmelig til Gud over, at jeg blev løsladt til sidst,” sagde Asia Bibi. Hun sad fængslet frem til 2019, hvor hun blev løsladt, efter at den pakistanske højesteret ad to omgange havde frikendt hende, fordi domstolen fandt anklagerne mod hende grundløse.
Efter forbønsgudstjenesten trodsede en del af deltagerne vinden og kulden og gik i fakkeloptog til Hestetorvet i nærheden af banegården i Roskilde, hvor der under overskrifterne Religionsfrihed for alle og Støt kampen for trosfrihed blev bedt for forfulgte kristne. Faklerne blev dog på grund af en kraftig blæst først tændt, da man nåede frem til Hestetorvet.
Besøg på skoler – og møder med politikere og kirkeledere
Asia Bibi var inviteret til Danmark af Tænketanken for Forfulgte Kristne i samarbejde med komitéen bag Himmelske Dage – og med støtte fra en række organisationer. Inden Himmelske Dage deltog Asia Bibi i en række arrangementer i Aarhus, hvor hun besøgte Diakonhøjskolen, Aarhus Efterskole og Gellerup Kirke. Desuden deltog hun i flere møder med kirkeledere og politikere.
Fakkeloptoget blev holdt med sloganet ”Støt kampen for trosfrihed” og ”Religionsfrihed for alle”. (Foto: Bent Dahl Jensen)
Asia Bibi deltog også i en paneldiskussion i den katolske Skt. Laurentii Kirkes menighedshus med biskop Peter Fischer-Møller og biskop Czeslaw Kozon – og med Nik Bredholt (tv.) som moderator. (Foto: Bent Dahl Jensen)
Ny rapport: USA betegner overgreb mod minoriteter i Kina og Myanmar som folkedrab
USA’s udenrigsminister Antony Blinken anklagede både Myanmar og Kina for at begå folkedrab mod religiøse minoriteter, da han den 2. juni præsenterede ministeriets nye rapport om forholdene for religionsfriheden i verdens lande. Rapporten indeholder oplysninger om knap 200 lande og selvstyreområder.
Allerede i marts besluttede Antony Blinken – efter en omfattende juridisk gennemgang af beviserne – at betegne overgrebene, som Myanmars militær begik i 2017 mod etniske rohingyaer, som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden med den hensigt at udrydde de overvejende muslimske rohingyaer i landet. Der blev blandt andet rettet angreb mod moskeer, fremsat nedværdigende religiøse og etniske udtalelser, og koraner blev vanhelliget, fortalte Antony Blinken.
Udenrigsministeren kritiserede Kina for at ”fortsætte sit folkedrab og undertrykkelsen af overvejende muslimske uighurer og andre religiøse minoritetsgrupper”. ”Siden april 2017 er mere end 1 million uighurer, etniske kasakhere, kirgisere og andre blevet tilbageholdt i interneringslejre i Xinjiang,” sagde Blinken. Han tilføjede, at Kina fortsat chikanerer tilhængere af andre religioner, som styret anser for at være i strid med det kinesiske partis doktriner. Det sker blandt andet ved at ødelægge buddhistiske, kristne, islamiske og taoistiske helligdomme og ved at forringe adgangen til beskæftigelse og bolig for kristne, muslimer, tibetanske buddhister og Falun Gong-udøvere.
Kritik af flere lande
USA’s udenrigsminister kritiserede også andre lande for at undertrykke og diskriminere religiøse grupper:
”I Afghanistan er forholdene for religionsfriheder blevet forværret betragteligt under Taleban-styret, som især – og ofte med religionen som banner - har slået ned på kvinders og pigers grundlæggende rettigheder til at få en uddannelse, til at arbejde og til at engagere sig i samfundet. Samtidig udfører ISIS-KP (Islamisk Stat i Khorasan Provinsen) stadigt mere voldelige angreb mod religiøse minoriteter, især shiamuslimske hazaraer.”
”I Pakistan blev mindst 16 personer, der stod anklaget for blasfemi, dømt til døden af pakistanske domstole i 2021. Endnu er ingen af disse domme dog blevet fuldbyrdet.”
I rækken af lande, hvor religionsfriheden og religiøse minoriteters rettigheder er truet, nævnte Antony Blinken også Eritrea, Saudi Arabien, Indien, Vietnam og Nigeria.
Fremskridt i Marokko, Irak og andre lande
Antony Blinken fremhævede på den anden side også en række lande, ”hvor vi ser bemærkelsesværdige fremskridt, takket være en indsats fra regeringer, civilsamfundsorganisationer og borgere”. Han nævnte som eksempel, at Marokko i 2021 tog initiativ til at renovere historiske jødiske synagoger og gravpladser og til at inkludere jødisk historie i læseplanen for de offentlige skoler i Marokko.
Antony Blinken omtalte også pave Frans’ besøg i Irak. Det var det første besøg nogensinde af en pave i landet. Under besøget deltog paven i kristne og tværreligiøse ceremonier i Bagdad, i Mosul og i den kurdiske region i Irak.
En lokal muslimsk leder i byen Nasiriyah, sheikh Haider al-Dubaisi, sagde senere, da han reflekterede over pavens besøg: ”Han kom, selvom han knap kunne gå. Han sendte ikke kun et budskab til irakere, men til hele verden om, at islam og andre religioner kan sidde fredeligt sammen,” citerede Antony Blinken – og fortsatte: ”At sidde fredeligt sammen. Det er den slags fremskridt, denne rapport handler om at sprede til flere dele af verden.”
Flere regeringer slutter op om kampen for religionsfrihed
Udenrigsministeren understregede, at der stadig er et stort arbejde at gøre, da der i mange dele af verden er regeringer, som ikke respekterer deres borgeres grundlæggende rettigheder. USA vil fortsat stå op for religionsfriheden rundt om i verden – i samarbejde med andre regeringer, multilaterale organisationer og civilsamfundet.
Blinken glædede sig samtidig over, at flere lande mere aktivt har sluttet op om kampen for religionsfrihed, siden USA’s udenrigsministerium i 1998 udgav den første rapport om international religionsfrihed. ”Dengang var Kontoret for International Religionsfrihed den eneste regeringsenhed i verden, som havde til opgave at overvåge og forsvare international religionsfrihed. Nu, mere end to årtier senere, har vi flere end 35 regeringer og multilaterale organisationer oprettet kontorer, der er dedikeret til dette formål,” Antony Blinken.
Rusland dømt for at krænke Jehovas Vidners religionsfrihed
Rusland blev den 7. juni dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at have krænket religionsfriheden i en række sager, der var anlagt af medlemmer af Jehovas Vidner fra flere russiske menigheder. Domstolen dømte Rusland til at standse verserende straffesager mod Jehovas Vidner og til at løslade fængslede medlemmer af Jehovas Vidner. Det drejer sig ifølge Jehovas Vidner om 91 personer. Rusland blev også dømt til at tilbagelevere eller erstatte konfiskerede bygninger og betale erstatninger til flere hundrede medlemmer af Jehovas Vidner, heriblandt danske Dennis Christensen, som i maj blev løsladt efter næsten fem års fangenskab i Rusland.
Menneskerettighedsdomstolen tog stilling til i alt 20 sager, der var rejst af fire lokale menigheder samt et antal enkeltpersoner. De første sager blev indbragt for domstolen i 2010, og den seneste er fra 2019.
Jehovas Vidners historie i Rusland går tilbage til 1891. Efter revolutionen i 1917 blev organisationen forbudt, og det var strafbart for medlemmerne at udøve deres tro frem til 1990, hvor Jehovas Vidners blev registreret som religiøs organisation i USSR. Jehovas Vidner fortsatte deres virke efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og i 1999 blev organisationen genregistreret i henhold til Ruslands nye religionslov. Jehovas Vidner havde omkring årtusindskiftet 175.000 medlemmer, fordelt på 400 lokale menigheder.
Ruslands Højesteret forbød Jehovas Vidner i 2017
Den første sag blev indbragt for Menneskerettighedsdomstolen i 2010 af Jehovas Vidners menighed i Taganrog i Rostov-regionen, øst for Ukraine. Sagen blev rejst, fordi regionsdomstolen i Rostov i september 2009 opløste menigheden ved dom og forbød dens aktiviteter, fordi domstolen fandt, at Jehovas Vidner var en ekstremistisk organisation. Domstolen besluttede endvidere, at menighedens rigssal (mødelokale) og den tilhørende grund skulle konfiskeres og overføres til staten. Desuden blev 34 publikationer, udgivet af Jehovas Vidner, erklæret for ekstremistisk materiale og konfiskeret. I bevismaterialet, der lå til grund for dommen, henviste anklagemyndigheden til, at Jehovas Vidner regelmæssigt har overtrådt russisk lov ved blandt andet at nægte at gøre militærtjeneste og ved at forbyde deres tilhængere at tage imod lægehjælp i form af blodtransfusioner. Regionsdomstolen henviste også til udtalelser fra to ortodokse præster og fem ortodokse troende, som hævdede, at de var blevet fornærmet af vidnernes kritik af ortodoks kristendom. På grundlag af disse vidnesbyrd fandt den regionale domstol, at Jehovas Vidners litteratur og synspunkter ”krænker religiøse følelser, fremkalder konflikter på tværs af religiøs baggrund og opildner til religiøse uoverensstemmelser”.
Menigheden i Taganrog appellerede dommen og indsendte en erklæring på 125 sider, hvori den imødegik dommen. Samtidig klagede den over, at Jehovas Vidner var blevet gjort til genstand for forfølgelse og diskrimination. Appellen blev i december 2009 afvist af den russiske højesteret, uden at den forholdt sig til detaljerne i erklæringen fra Jehovas Vidner. Efterfølgende blev sagen indbragt for Menneskerettighedsdomstolen.
Sagsmaterialet omfatter også en klage over, at Ruslands Højesteret i april 2017 – på baggrund af sagen om menigheden i Taganrog og andre lignende sager – erklærede Jehovas Vidners hovedorganisation i Rusland for en ekstremistisk organisation og besluttede, at alle Jehovas Vidners lokale organisationer i Rusland skulle opløses, og at deres ejendomme skulle konfiskeres.
Dom: En krænkelse af religionsfriheden, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger i dommen, at tvangsopløsningen af Jehovas Vidners menighed i Taganrog var en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 9 (religionsfrihed) og artikel 11 (forsamlingsfrihed), og at det var en krænkelse af konventionens artikel 10 (ytringsfrihed) at betegne Jehovas Vidners publikationer som ”ekstremistiske”.
Domstolen har samme konklusion i forhold til opløsningen af andre menigheder og af Jehovas Vidners administrative hovedkontor i Rusland. Domstolen finder, at det også er en krænkelse af artikel 10 om ytringsfrihed at betegne Jehovas Vidners hjemmeside og andre publikationer som ”ekstremistiske”.
Rusland skal endvidere senest tre måneder efter, at dommen er gjort endelig, levere de konfiskerede bygninger tilbage til Jehovas Vidner. Hvis det ikke sker, skal Rusland betale erstatning til Jehovas Vidner for de konfiskerede bygninger. Desuden skal Jehovas Vidner have erstatning for de økonomiske tab, de har haft på grund af konfiskeringen af ejendommene. Endelig er Rusland dømt til at betale erstatninger til flere hundrede enkeltmedlemmer af Jehovas Vidner som kompensation for de uretmæssigheder, de har været udsat for. Beløbene varierer fra 250 til 15.000 euro – hvilket svarer til mellem 1.800 og 112.000 danske kroner.
Alle disse afgørelser er truffet som flertalsafgørelser med dommerstemmerne seks mod en.
Domstolen har også afgjort – med fire stemmer mod tre – at Rusland skal sørge for, at alle verserende straffesager mod Jehovas Vidner skal standses, og at de fængslede medlemmer af Jehovas Vidner skal løslades. I slutningen af maj 2022 sad 91 Jehovas Vidner fængslet i Rusland.
Ny undersøgelse kortlægger danske udviklingsprojekter, der bidrager til at fremme religionsfriheden
Religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter er emner, der skal med i alle udviklingsprogrammer, hvor det giver mening, sagde ministeren for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen (S), ved præsentationen af en ny undersøgelse, der kortlægger den danske indsats for religions- og trosfrihed i udviklingssamarbejdet – og han glædede sig over, at den politiske vægtning af området ”bliver bedre og bedre”. Da der for et år siden blev vedtaget en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, blev religionsfrihed for første gang skrevet tydeligt ind i strategien, og udviklingsministeren udtrykte håb om, at Danmark om nogle år måske kan være en frontløber på området. Ministeren glædede sig over den nye undersøgelse, som han mener skal følges op af flere analyser i de kommende år.
Undersøgelsen – ”Desk Review of Freedom of Religion & Belief and the Protection of Faith-based Minorities” – blev præsenteret under Folkemødet på Bornholm ved et arrangement i Dansk Kontaktforum for Religions- og Trosfrihed. Rapporten er udarbejdet af Ayla Yurtaslan og Anne-Lise Klausen fra Nordic Consulting Group (NCG), og den er blevet til på baggrund af en folketingsbeslutning i maj 2021, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten opfordrede regeringen til i samarbejde med interesserede danske ngo’er at undersøge, hvilken forfølgelse der finder sted i de lande, Danmark samarbejder med, samt redegøre for, hvad Udenrigsministeriet gør for at fremme tros- og religionsfrihed i disse lande. Baggrunden for beslutningen var et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at kortlægge forfølgelsen af kristne i de lande, som Danmark samarbejder med.
Ved præsentationen af undersøgelsen sagde Anne-Lise Klausen, der er ekspert i international udvikling og partner i NCG, at religionsfrihed har været en overset rettighed i dansk udviklingspolitik, men at den er kommet mere i fokus i de seneste år. Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed blev oprettet i 2018, og året efter blev der afsat en årlig ramme på 5 mio. kroner til at støtte civilsamfundsprojekter, som fremmer og beskytter religions- og trosfriheden. Puljen administreres af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).
Undersøgelsens resultater og anbefalinger
Undersøgelsen omfatter 49 projekter, hvor arbejdet med religionsfrihed indgår direkte eller indirekte som et element i projektet. Hovedparten af disse projekter er gennemført af trosbaserede organisationer, mens sekulære / ikke-trosbaserede organisationer står for et par projekter.
Hovedparten af projekterne er af nyere dato – dog med en enkelt undtagelse i form af et bilateralt udviklingssamarbejde med Indonesien, der går 15-20 år tilbage i tiden. Det er et samarbejde, hvor spørgsmålet om religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter er blevet taget op på såvel politisk niveau som i forhold til samfundsinstitutioner, lokalsamfund og enkeltindivider. Herigennem har man blandt andet støttet programmer, hvor man har undervist politibetjente om religiøse gruppers rettigheder. Det skyldes, at det ifølge rapporten er almindeligt, at ordensmagten chikanerer religiøse minoriteter (herunder shiamuslimer, ahmadiyyamuslimer og kristne), fordi mange i politiet mener, at kun personer fra flertallets religion (sunniislam) har lov til at vise deres tro offentligt. Et andet resultat af samarbejdet er, at der er oprettet en hjemmeside, hvor samfund og enkeltpersoner kan indberette tilfælde, hvor de har været udsat for chikane pga. deres tro. Der er også udviklet undervisningsmateriale, der skal fremme forståelsen for religionsfrihed og tolerance i skoler, herunder at beskytte piger, som ikke ønsker at bære tørklæde, mod diskrimination. Materialet er indtil videre blevet anvendt i 11 skoler.
Projekterne, der indgår i undersøgelsen, er meget forskelligartede. I nogle projekter arbejdes der mere indirekte med retten til religionsfrihed. Det kan fx være i tilfælde, hvor årsagerne til krænkelser af religionsfriheden skyldes økonomiske, sociale og politiske faktorer, som ikke har ret meget med religion at gøre. En anden grund kan være, at man – hvis man uopfordret skaber opmærksomhed om bestemte gruppers forhold – risikerer at udsætte disse grupper for yderligere fare. Derfor vælger nogle civilsamfundsorganisationer at fokusere på menneskerettigheder i bredere forstand, så man gør sig til fortalere for alle marginaliserede gruppers rettigheder.
Det fremgår af rapporten, at der er mange misforståelser og en generel mangel på viden om, hvad retten til religionsfrihed egentlig indebærer. Derfor arbejder adskillige danske organisationer på at opbygge og styrke vidensniveauet blandt deres samarbejdspartnere. I den forbindelse fremhæves den digitale læringsplatform, der er udarbejdet af Nordic Ecumenical Network on Freedom of Religion or Belief, som et meget værdifuldt redskab, der indeholder materialer på 18 sprog. En af rapportens anbefalinger er, at der fortsat arbejdes på at udbrede viden og forståelse om indholdet i retten til religionsfrihed.
Rapporten opfordrer også til, at der arbejdes videre med projekter og programmer, hvor retten til religionsfrihed sammentænkes med andre rettigheder, der begrænses – fx kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder. Det er projekter, der falder ind under det engelske begreb intersections, og ved præsentationen blev der efterlyst et dækkende dansk udtryk for begrebet. I rapporten omtales flere projekter af den art, herunder et projekt, hvor målet er at forebygge kvindelig omskæring i Kenya og forhindre ægteskaber med unge piger, og hvor man arbejder sammen med religiøse ledere. I et andet projekt, som udføres af en ikke-religiøs organisation, har man inviteret islamiske og sekulære feminister i Marokko til sammen at diskutere kvinderettigheder i deres samfund i et forsøg på at afstemme deres forskellige perspektiver.
Anne-Lise Klausen understregede ved præsentationen, at undersøgelsen bygger på en bred definition af begrebet religionsfrihed med udgangspunkt i artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, hvor der står, at enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Det er således en rettighed, der omfatter alle – både troende og ikke-troende.
Undersøgelsen om danske udviklingsprojekter, der bidrager til at fremme religionsfriheden, blev præsenteret under Folkemødet på Bornholm ved et møde med repræsentanter fra flere civilsamfundsorganisationer. Fra venstre ses Filip Buff Pedersen (politisk rådgiver i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde), Vibe Klarup (generalsekretær i Amnesty International), Birger Riis-Jørgensen (bestyrelsesmedlem i Tænketanken for Forfulgte Kristne), Flemming Møller Mortensen (Minister for Udviklingssamarbejde), Anne-Lise Klausen (den ene af rapportens forfattere og partner i Nordic Consulting Group), Kirstine Kærn (næstforperson i Humanistisk Samfund) og Michael Suhr (ambassadør og leder af Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed). (Foto: Bent Dahl Jensen)
Nyhedsbrevet udgives af Tænketanken for Forfulgte Kristne
Redaktion: Karsten Nissen, Jørgen Peder Jørgensen, Kathrine Lilleør, Birger Riis-Jørgensen og Thomas Bjerg Mikkelsen.
Redaktionel medarbejder: Journalist Bent Dahl Jensen.
I vores arbejde lægger vi især vægt på følgende kilder: Pew Research Center, Europa-Parlamentet og lignende institutioner, United States Commission on International Religious Freedom samt videnskabelige artikler og udgivelser. I nyhedsbrevet anvendes herudover øvrige kilder efter almindelige journalistiske principper.
Du kan støtte udgivelsen af nyhedsbrevet og tænketankens øvrige arbejde ved at indbetale et bidrag på reg.nr. 9570 konto 12930127.
